OMX C25

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra OMXC20)
Spring til navigation Spring til søgning
OMXC20-indekset 1989–2012

OMXC25 eller C25-indekset, tidligere OMXC20 Cap eller C20, og endnu tidligere KFX-indekset, står for OMX Copenhagen 25 og er et aktieindeks over de 25 mest omsatte aktierKøbenhavns Fondsbørs. Der føres løbende statistik over, hvilke aktier der handles mest, målt i markedsværdi af aktierne, og to gange om året, primo juni og december, laves så eventuelle udskiftninger. Indekset startede 3. juli 1989 med basisværdien 100. Den 18. december 2017 ændredes indekset til at indeholde de 25 mest handlede aktier.

Hver enkelt aktie indgår i indekset i forhold til dets markedsværdi, altså den samlede værdi af alle aktier i virksomheden i forhold til den samlede markedsværdi af alle virksomheder i OMXC20. Dette betyder, at store virksomheder som Danske Bank, Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk udgør en meget stor del af indekset, hvorfor ændringer i deres kurser har meget større indflydelse på indekset end ændringer i kursen på mindre virksomheder, som for eksempel DSV.

OMXC20 er et markedsindeks på linje med f.eks. det amerikanske S&P 500 Indeks og giver udtryk for udviklingen i den samlede børsværdi af de noterede selskaber.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Indeksets største fald skete 6. oktober 2008, hvor kursen på de 20 aktier ved lukketid kl. 17 var faldet med 11 % i forhold til kursværdien om morgenen[1].

OMXC20 CAP bliver det markedsledende danske aktieindeks[redigér | redigér wikikode]

1. februar 2013 mistede OMXC20-indekset status som det ledende danske aktieindeks, i stedet indførtes OMXC20 CAP som det ledende indeks. Årsagen var, at Novo Nordisk var steget voldsomt i værdi og efterhånden vægtede 45 % i C20-indekset. C20 CAP-indekset har eksisteret siden november 2011, og i modsætning til C20 kan ingen aktie vægte mere end 20 %. Hvis en aktie når denne grænse, sættes den tilbage til en vægtning på 15 %.[2]

Aktier i OMXC25[redigér | redigér wikikode]

Senest opdateret pr. 10. juli 2018[3], efter den 18. juni 2018 hvor Ambu, Royal Unibrew og SimCorp var kommet i C25-indekset, efter at TDC og Nets var blevet afnoteret og NKT var rykket ned i kategori.[4]

Emma Mærsk.
Danske Banks hovedsæde i København.
Vindmølle fra Vestas.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]