Oklahoma City-bombningen
| Oklahoma City-bombningen | |
|---|---|
 Alfred P. Murrah Federal Building to dage efter bombningen, set fra den tilstødende parkeringsplads | |
| Tid og sted | |
| Sted | Alfred P. Murrah Federal Building Oklahoma City, Oklahoma |
| Land |  USA |
| Koordinater | 35°28′22″N 97°31′01″V / 35.472888888889°N 97.516944444444°V |
| Dato | 19. april 1995 |
| Overblik | |
| Mål | Den amerikanske føderale regering |
| Angrebstype | Bilbombe, massemord, indenlandsk terrorisme, højreorienteret terrorisme |
| Våben | ANFO (ammoniumnitrat) |
| Døde | 168 (167 direkte, 1 indirekte) |
| Sårede | 684 |
| Terrorister | Timothy McVeigh Terry Nichols |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Den 19. april 1995 detonerede den amerikanske ekstremist Timothy McVeigh, med hjælp fra Terry Nichols, en hjemmelavet bombe, der var placeret i en udlejningslastbil parkeret foran Alfred P. Murrah Federal Building i Oklahoma City, Oklahoma, i et indenlandsk terrorangreb. Eksplosionen dræbte 167 mennesker, sårede 684 og ødelagde mere end en tredjedel af bygningen.[1][2] Angrebet ødelagde eller beskadigede desuden 324 andre bygninger, ødelagde 86 køretøjer og forårsagede skader for anslået 652 millioner amerikanske dollar.[3][4][5] Under redningsarbejdet efter bombningen blev en redningsarbejder dræbt, efter at han blev ramt i hovedet af nedfaldende murbrokker, hvilket bragte det samlede dødstal op på 168.
Inden for 90 minutter efter eksplosionen blev McVeigh standset af Oklahoma Highway Patrol-betjenten Charlie Hanger for at køre uden nummerplade og blev anholdt for ulovlig våbenbesiddelse.[6] Retsmedicinske beviser knyttede hurtigt McVeigh og Nichols til angrebet, og inden for få dage blev begge mænd sigtet. Michael og Lori Fortier blev senere identificeret som medskyldige. McVeigh, der var krigsveteran fra Golfkrigen, havde lejet en Ryder-lastbil, som han senere fyldte med de sprængstoffer, der blev brugt ved angrebet. Nichols hjalp McVeigh med at planlægge angrebet og fremstille bomben.
McVeigh og Nichols var primært motiveret af deres vrede mod den amerikanske føderale regering, især dens håndtering af myndighedernes belejringer ved Ruby Ridge i 1992 og Waco i 1993 samt den føderale lov om forbud mod angrebsvåben fra 1994. McVeigh havde planlagt gengældelsesangrebet til at finde sted på toårsdagen for afslutningen på belejringen ved Waco samt på årsdagen for slagene ved Lexington og Concord, som var de første kamphandlinger i den amerikanske uafhængighedskrig.
Den officielle rapport fra FBI om bombningen, kendt som "OKBOMB", omfattede 28.000 afhøringer, 3.200 kg bevismateriale og næsten en milliard informationsenheder. Da FBI ransagede McVeighs hjem, fandt de et telefonnummer, der førte dem til en gård, hvor McVeigh havde købt materialer til bombningen. Gerningsmændene blev stillet for retten og dømt i 1997. McVeigh blev idømt dødsstraf og blev henrettet ved en dødelig indsprøjtning den 11. juni 2001 i det føderale fængsel i Terre Haute, Indiana. Nichols blev idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.
Som reaktion på bombningen vedtog den amerikanske kongres Antiterrorism and Effective Death Penalty Act fra 1996, som blandt andet begrænsede adgangen til habeas corpus i USA. Kongressen vedtog også lovgivning, der skulle øge beskyttelsen af føderale bygninger for at afskrække fremtidige terrorangreb. Bombningen er fortsat den dødeligste indenlandske terrorhandling i USA's historie og var indtil terrorangrebene den 11. september 2001 det dødeligste terrorangreb begået på amerikansk jord.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Thomas, Jo (23. maj 1997). "McVeigh Defense Team Suggests Real Bomber Was Killed in Blast". The New York Times. Arkiveret fra originalen 2010-04-21. Hentet 2025-04-03.
- ↑ Johnston, David (31. august 1995). "Leg in the Oklahoma City Rubble Was That of a Black Woman". The New York Times. Arkiveret fra originalen 27. juni 2009.
- ↑ Hewitt 2003, s. 106.
- ↑ Oklahoma City Police Department Alfred P. Murrah Federal Building Bombing After Action Report (PDF). Terrorism Info. s. 58. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. juli 2007.
- ↑ "Case Study 30: Preventing glass from becoming a lethal weapon". Safety Solutions Online. Arkiveret fra originalen 13. februar 2007. Hentet 3. februar 2007.
- ↑ "Library Factfiles: The Oklahoma City Bombing". The Indianapolis Star. 9. august 2004. Arkiveret fra originalen 28. april 2011. Hentet 31. marts 2006.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]35°28′22″N 97°31′01″V / 35.472888888889°N 97.516944444444°V