Ole Gunnar Solskjær
| Ole Gunnar Solskjær | |||
|---|---|---|---|
 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Ole Gunnar Solskjær | ||
| Født |
26. februar 1973 (53 år) Kristiansund, Norge | ||
| Højde | 178 cm | ||
| Position | Angriber | ||
| Ungdom | |||
| 1980–1990 | Clausenengen | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1990–1994 | Clausenengen | 109 | (115) |
| 1994–1996 | Molde | 42 | (31) |
| 1996–2007 | Manchester United | 235 | (91) |
| Total | 386 | (237) | |
| Landshold | |||
| 1994–1995 | Norge U/21 | 19 | (13) |
| 1995–2007 | Norge | 67 | (23) |
| Træner for | |||
| 2011–2014 | Molde | ||
| 2014 | Cardiff City | ||
| 2015–2018 | Molde | ||
| 2018–2021 | Manchester United | ||
| 2025 | Beşiktaş | ||
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Ole Gunnar Solskjær (født 26. februar 1973) er en norsk fodboldtræner, og tidligere fodboldspiller, som senest var træner for Süper Lig-klubben Beşiktaş. Han spillede som angriber i sin karriere, og er bedst kendt for sin 11 årige periode hos Manchester United.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Clausenegen
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær begyndte sin karriere hos Clausenengen, hvor han fik sin førsteholdsdebut som 17-årig i 1990. Han imponerede i sin tid med klubben, hvor han scorede over et mål per kamp i gennemsnit over fire år.[1]
Molde
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær blev hentet til Molde af Åge Hareide i februar 1994.[1] I bare hans anden kamp for klubben scorede han et hattrick, da Molde slog Viking 5-4. I hans første sæson i Tippeligaen scorede Solskjær 20 mål, hvilke var nok til tredjepladsen på topscorerlisten.[2]
Han fortsatte denne god form i 1996 sæsonen. Han forlod klubben halvejs gennem sæsonen, med hans sidste kamp for klubben imod Start den 21. juli 1996.[3]
Manchester United
[redigér | rediger kildetekst]Første sæsoner
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær skiftede i juli 1996 til Manchester United. Han scorede sit første mål klubben efter bare seks minutter, da han blev indskiftet imod Blackburn Rovers.[4] Han scorede 18 mål i sin Premier League debutsæson, hvilke gjorde ham til klubbens topscorer, og blev i løbet af sæsonen givet kælenavnet "Baby-Faced Assassin" ("Dræberen med babyansigtet").[5]
Hans anden sæson med klubben var dog skuffende, da skadesproblemer og begrænset spilletid betød han kun scorede fem ligamål.[6] Sæsonen havde dog et ikonisk øjeblik for Solskjær, da han fik sin karrieres eneste røde kort i en kamp imod Newcastle United, da han tacklede Rob Lee under en friløber. Tacklingen gjorde ham til han en fanfavorit hos mange, da det blev set som et eksempel på at ofre sig for holdet.[7]
Treblevinder
[redigér | rediger kildetekst]Solskjærs skadesproblemer fortsatte i 1998-99 sæsonen, hvilke begrænsede hans spilletid.[6] Manchester United nåede i sæsonen til UEFA Champions League finalen, og mødte her Bayern München. Solskjær blev skiftet ind i det 81. minut, imens United var bagud med et mål. Teddy Sheringham scorede til 1-1 i overtiden, og få øjeblik senere fik United et hjørnespark. David Beckham lagde det ind, og efter Sheringham forlængede bolden, så scorede Solskjær det vindene mål. Som resultat vandt United ikke bare Champions League, men også deres første Treble, da de allerede havde vundet Premier League og FA Cup.[8]
Super-sub
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær blev igennem de næste år kendt for sin rolle som super-sub, altså at han ofte sad på bænken og blev skiftet ind sent i kampen når United havde brug for et mål.[9] Han havde sin bedste målscorings sæson siden hans debut i 2000-01, da han scorede 17 ligamål.[6]
Solskjær scorede den 17. august 2002 sit mål nummer 100 for klubben.[10]
Sidste sæsoner
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær led en knæskade under en kamp imod Panathinaikos den 16. september 2003, og denne skade endte med at betyde han missede størstedelen af både 2003-04 og 2004-05 sæsonen.[11][6] Han fik comeback i 2006-07 sæsonen, men imod slutningen blev det igen klart at knæskaden var tilbagevendende. Som resultat af dette, så valgte Solskjær at stoppe sin spillerkarriere ved sæsonens udgang.[12]
Landsholdskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær debuterede for Norges landshold den 26. november 1995. Han spillede i alt 67 landskampe og scorede 23 mål, og var med til to slutrunder, VM 1998 og EM 2000.[13]
Trænerkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Molde
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær begyndte sin trænerkarriere som træner for Manchester Uniteds reservehold. Han fik i januar 2011 sit første job i seniorfodbold, da han vendte tilbage til sin tidligere klub Molde.[14] Han ledte i sin første sæson som manager klubben til at vinde Tippeligaen, hvilke var deres første mesterskab nogensinde.[15] Denne succes blev gentaget i 2012, hvor Molde igen vandt ligaen.[16]
Cardiff City
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær vendte i januar 2014 tilbage til Premier League, da han blev ansat som træner for Cardiff City.[17][18] Det lykkedes ham dog ikke at redde klubbens sæson, og de rykkede ned som sidsteplads. Efter en dårlig start på 2014-15 sæsonen, blev han i september 2014 fyret.[19]
Molde retur
[redigér | rediger kildetekst]I oktober 2015 blev han igen cheftræner i Molde.[20] Det lykkedes ham dog ikke at gentage den succes han havde i sin første periode, da han i både 2017 og 2018 sæsonen sluttede på andenpladsen bag Rosenborg.[21]
Manchester United
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær blev i december 2018 ansat af Manchester United som midlertidig træner efter fyring af José Mourinho.[22] I hans første kamp som træner for klubben mødte han sin tidligere klub Cardiff City, og United vandt overbevisende med 5-1.[23] Han havde en fantastisk periode som midlertidig træner, med 14 sejre og blot tre nederlag i 19 kampe. Som resultat valgte United at ansætte ham på en fast basis i marts 2019.[24]
Manchester United havde en ringe start på 2019-20 sæsonen, men efter ankomsten af Bruno Fernandes i januartransfervinduet, så vendte klubben resultaterne, og de gik ubesejrede gennem resten af Premier League sæsonen. Som resultat af dette, så sluttede United på tredjepladsen i sæsonen.[25]
Igen så havde United en dårlig start på 2020-21 sæsonen, hvilke blandt andet så dem tabte 6-1 til Tottenham Hotspur, som på tidspunktet var Uniteds største Premier League nederlag.[26] Igen så lykkedes det Solskjær at vende resultaterne, og efter en sejr over Burnley den 12. januar 2021, så var United på førstepladsen i Premier League for første gang siden 2012-13 sæsonen.[27] Den 2. februar vandt United 9-0 over Southampton, den dels største sejr i Premier League nogensinde.[28] United endte sæsonen på andenpladsen, bag ved Manchester City.[29] I sæsonen nåede United også til UEFA Europa League finalen hvor de mødte Villarreal. Efter at have spillet uafgjort, så tabte United dog finalen i straffesparkskonkurrence.[30]
United havde endnu en gang i dårlig start på sæsonen, og efter en dårlige stime som inkluderede et 5-0 nederlag til Liverpool, så blev han fyret i november 2021.[31]
Beşiktaş
[redigér | rediger kildetekst]Solskjær vendte tilbage som træner i januar 2025, da han blev ansat af tyrkiske Beşiktaş.[32] Efter en dårlig start på 2025-26 sæsonen, blev han fyret i august 2025.[33]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Borgen, Marianne; Holm, Jan, Ole Gunnar Solskjær (norsk), Norsk Biografisk Leksikon, hentet 19. december 2018
- ↑ "1995 Vår". Molde (bokmål). Hentet 2026-01-07.
- ↑ "1996 Høst". Molde (bokmål). Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Manchester United v Blackburn Rovers | 1996/1997 | Premier League | Overview". www.premierleague.com (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ "The Baby-Faced Assassin | Opus World". Opus (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- 1 2 3 4 "Ole-Gunnar Solskjaer: Man United forward Profile & Stats". www.mufcinfo.com. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Does Ole regret that Newcastle red card?". www.manutd.com (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Treble Icons profile of Man United legend Ole Gunnar Solskjaer". www.manutd.com (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ Murray, Trevor (2016-02-25). "Ole Gunnar Solskjaer: the super-sub who became an unlikely legend". These Football Times (britisk engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Solskjaer saves Man Utd". BBC Sport (britisk engelsk). 2002-08-17. Hentet 2026-01-07.
- ↑ Association, Press (2004-08-09). "Knee injury floors Solskjaer". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2026-01-07.
- ↑ Buckinham, Mark. (2007-08-28) "Ole confirms retirement" SkySports. Hentet 2026-01-07.
- ↑ Ole Gunnar Solskjaer, transfermarkt.com, hentet 19. december 2018
- ↑ "Solskjaer makes Molde move" SkySports. 2010-11-09. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Ex-Man Utd striker Ole Gunnar Solskjaer leads Molde to Norwegian title". BBC Sport (britisk engelsk). 2011-10-30. Hentet 2026-01-07.
- ↑ Lawrence, Amy (2012-11-10). "Old celebration gets new outing as Ole Gunnar Solskjaer sparkles again". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2026-01-07.
- ↑ CITY ANNOUNCE SOLSKJAER AS MANAGER Arkiveret 22. oktober 2016 hos Wayback Machine Cardiff City FC, 02-01-2014
- ↑ Officielt: Cardiff hyrer Solskjær Arkiveret 30. september 2015 hos Wayback Machine bold.dk, 02-01-2014
- ↑ "Ole Gunnar Solskjaer: Cardiff City manager leaves post". BBC Sport (britisk engelsk). 2014-09-17. Hentet 2026-01-07.
- ↑ Karlsnes, Nina Holmeset (21. oktober 2015), Ny manager i Molde FK (norsk), moldefk.no, arkiveret fra originalen 25. oktober 2015, hentet 19. december 2018
- ↑ Whaling, James (2018-12-19). "Solskjaer's managerial record in full as Norwegian is appointed Man Utd boss". Daily Mirror (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ Dritkul: Norsk legende bliver midlertidig United-manager, DR, ritzau, 19. december 2018
- ↑ "Cardiff 1-5 Manchester United: Reds rampant in Ole Gunnar Solskjaer's first game". BBC Sport (britisk engelsk). 2018-12-21. Hentet 2026-01-07.
- ↑ Solskjaer announced as full-time manager, manutd.com, 28. marts 2019
- ↑ Bate, Adam. (2020-07-30) "Manchester United's renaissance? Bruno Fernandes and Mason Greenwood changing everything" SkySports. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Man Utd 1-6 Tottenham: Son Heung-min, Harry Kane score". BBC Sport (britisk engelsk). 2020-10-02. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Burnley 0-1 Manchester United: Paul Pogba winner sends Red Devils top of Premier League". BBC Sport (britisk engelsk). 2021-01-11. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Manchester United 9-0 Southampton: Man Utd thrash nine-man Saints". BBC Sport (britisk engelsk). 2021-02-01. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "All 2020-21". www.manutd.com (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ Jackson, Jamie (2021-05-26). "Villarreal beat Manchester United 11-10 on penalties to win Europa League final". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Club statement". www.manutd.com (engelsk). Hentet 2026-01-07.
- ↑ "Ole Gunnar Solskjaer: Former Manchester United manager signs Beskitas deal". BBC Sport (britisk engelsk). 2025-01-18. Hentet 2026-01-07.
- ↑ "En time efter exit: Besiktas fyrer Solskjær". Bold. 2025-08-28. Hentet 2026-01-07.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ole Gunnar Solskjærs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil hos Norges fodboldforbund (norsk)
- Ole Gunnar Solskjærs profil hos L’Équipe (fransk)
- Ole Gunnar Solskjærs profil hos EU-football.info (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Ole Gunnar Solskjærs profil på WorldFootball.net (engelsk)
 | ||
| ||
- Fodboldspillere fra Manchester United F.C.
- Fodboldspillere fra Molde FK
- Fodboldlandsholdsspillere fra Norge
- Født i 1973
- Levende personer
- Fodboldspillere fra Norge
- Fodboldtrænere fra Norge
- Fodboldtrænere fra Cardiff City F.C.
- Fodboldtrænere fra Manchester United F.C.
- Fodboldtrænere fra Beşiktaş J.K.
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2000