Oleg Tsarjov
| Oleg Tsarjov | |
|---|---|
 Tsarjov i 2014 | |
| Personlig information | |
| Født |
2. juni 1970 (53 år)  Dnipro, Ukraine |
| Nationalitet |
 Ukrainsk |
| Politisk parti |
Regionernes Parti |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det Nationale Universitet for Nuklear Forskning |
| Medlem af |
fjerde Verchovna Rada, femte Verchovna Rada, sjette Verchovna Rada, syvende Verkhovna Rada |
| Beskæftigelse |
Forretningsperson, politiker |
| Fagområde |
Politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Pusjkin-medaljen (2013), Fortjenstordenen, 3. klasse, æresdiplom fra Ukraines Ministerkabinet (2003) |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
|
Oleg Tsarjovs hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Oleg Anatolevitj Tsarjov (russisk: Олег Анатольевич Царёв; ukrainsk: Олег Анатолійович Царьов; født den 2. juni 1970 i Dnipropetrovsk i Ukrainske SSR i Sovjetunionen[1][2]) er en ukrainsk forretningsmand, politiker og separatistleder i det østlige Ukraine.[3][1]
Tsarjov er tidligere medlem af Ukraines parlament valgt for det pro-russiske parti Regionernes Parti, men blev ekskluderet fra parlamentet den 7. april 2014.[4] Han har været eftersøgt at politiet siden juni 2014 for opfordring til separatisme og for vold.[5][6]
Uddannelse og erhvervskarriere[redigér | rediger kildetekst]
Tsarjov har en kandidatgrad i ingeniørvidenskab og fysik fra Det Nationale Forskningsinstitut for Kernefysik i Moskva fra 1992.[2] Han påbegyndte herefter samme år arbejde som ingeniør i den mindre virksomhed Avteks i Dnipropetrovsk.[2] I 1993 blev han leder af et ukrainske forsikringsselskab,[2] en stilling han forlod i 1995. Herefter har han haft en række ledende stillinger i Dnipropetrovsk Computer Centre Ltd (Днепропетровский компьютерный центр), et selskab kaldet Silicon Valley (Кремниевая долина) og i Dnipropetrovsk Papirmølle (Днепропетровская бумажная фабрика).[2]
Tsarjovs selskab "Dniprobuminvest" gik konkurs i marts 2014.[7]
Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]
Tsaryov blev valgt til Ukraines parlament i 2002.[2] I 2005 blev han leder af Regionernes Partis afdeling i Dnipropetrovsk[2] og blev i 2006 valgt til parlamentet for dette parti.[2]
Tsarjov stillede op som selv-erklæret kandidat til det ukrainske præsidentvalg i 2014.[4][8][9] Den 29. marts 2014 støttede Regionerns Part Mykhailo Dobkins kandaditur til præsidentembedet,[4] og den 7. april 2014 blev Tsarjov ekskluderet fra partiet.[4] Den 11. april 2014 rejste Tsarjov til Donetsk og erklærede, at han var villig til at påtage sig lederskabet af den såkaldte "syd-østlige bevægelse" og erklærede, at han ville modarbejde præsidentvalget og i stedet skabe en "central myndighed" i Donetsk.[10] Den 14. april 2014 blev Oleg Tsarjov overfaldet af en vred folkemængde i Kijev i en tv-bygning efter at have givet et interview. Hændelsforløbet er bestridt,[11] men der er vist flere billeder af Oleg Tsarjov med sår og hævelser.[12]
Tsarjov opgav sit kondidatur til præsidentembedet den 29 april 2014,[11] da han hævdede, at det var for farligt for ham at stille op.[11] Tsarjov opfordrede herefter "alle præsidentkandidater fra det østlige og sydlige Ukraine" til at boycotte præsidentvalget.[11][13] Efter valget nægtede Tsarjov at anerkende resultatet, da han hævdede, at det alene var et valg, som det vestlige Ukraine havde deltaget i.[5]
Den 13. maj 2014 blev Tsarjov pålagt sanktioner af EU som følge af hans udråbelse af Den Føderative stat Nyrusland i det østlige Ukraine.[14]
Den 3. juni 2014 blev Tsarjov frataget sin diplomatiske immunitet af Ukraines parlament, og der blev udstedt en arrestordre mod ham for opfordring til oprør og opfrdring til ændring af Ukraines grænser samt opfordre til uroligheder, der havde kostet adskillige liv.[5]
Den 26. juni 2014 blev Tsarjov formand for "Det forenede Parlament" i den selvudråbte konføderation mellem Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk, kaldet Nyrusland.[1]
Russiske anklagere har nægtet at udlevere Tsarjov til Ukraine.[15]
Den 20. maj 2015 meddelte Tsarjov opløsningen af Den Føderative stat Nyrusland, idet han hævdede, at konføderationen ikke opfyldte Minsk 2-aftalen.[16]
Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 er der spekuleret i, at Tsarkjov er udset som leder af en russisk marionet-regering i Ukraine.[17][18]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c (russisk) Short bio, LIGA
- ^ a b c d e f g h Досье/Олег Царев [Dossier on Tsariov]. DS News (russisk). Arkiveret fra originalen 23. juli 2011.
- ^ "Russian soprano Netrebko helps theatre in rebel Ukraine". BBC News. 8. december 2014. Hentet 21. maj 2015.
- ^ a b c d "Ukraine's Party of Regions expels presidential hopefuls Tigipko, Tsariov and Boiko". Interfax. 7. april 2014. Hentet 21. maj 2015.
- ^ a b c "Oleg Tsarev deprived of his parliamentary immunity". The National Radio Company of Ukraine. 3. juni 2014. Arkiveret fra originalen 4. juni 2014.
- ^ "Ex-presidential candidate Oleh Tsariov faces arrest sanctioned by Ukrainian Rada". ITAR-TASS. 3. juni 2014. Arkiveret fra originalen 29. marts 2022. Hentet 27. februar 2022.
- ^ "Царьов збанкрутував фірму, яка винна російському банку 26 мільйонів | Економічна правда". Epravda.com.ua. 2014-03-04. Hentet 2014-08-23.
- ^ Twenty-three candidates to run for Ukraine's presidency, Interfax-Ukraine (3. april 2014)
- ^ "Царьов іде в президенти - четвертий з Партії регіонів". Українська правда.
- ^ Царев заявил, что готов стать лидером сепаратистов и сорвать президентские выборы [Tsarev declares he is ready to become the leader of the separatists and disrupt the presidential election] (russisk). Unian.net. 11. april 2014. Hentet 23. august 2014.
- ^ a b c d Ukraine's Pro-Russian Candidate Quits Presidential Race , Radio Free Europe/Radio Liberty (29 April 2014)
- ^ "Ukraine pro-Russia presidential candidate Oleg Tsarev beaten by angry mob". euronews. 15. april 2014.
- ^ Ukrainian presidential candidate Tsariov withdraws from race, Interfax-Ukraine (29. april 2014)
- ^ "Factbox: EU Expands Russia Sanctions, Targets Putin Official, Military Chief". NYT/Reuters. 12. maj 1014. Hentet 24. december 2014.
- ^ "Ukraine accuses Russia of breaking CIS agreements over Yanukovych extradition". Interfax. 12. januar 2015. Hentet 21. maj 2015.
- ^ "Russian-backed 'Novorossiya' breakaway movement collapses". uatoday.tv. 20. maj 2015. Arkiveret fra originalen 21. maj 2015. Hentet 21. maj 2015.
- ^ Кто возглавит временное правительство Украины ("Hvem skal lede den midlertidige regering i Ukraine") kp.ru (russisk)
- ^ "США назвали нового возможного главу марионеточного правительства в Киеве: Вашингтон объясняет публикацию разведданных нежеланием дать Москве поводы для оправдания конфликта" [The United States named the new possible head of the puppet government in Kiev: Washington explains the publication of intelligence data as unwillingness to give Moscow reasons to justify the conflict]. Moscow Times (russisk). 15. februar 2022. Hentet 24. februar 2022.