Omar Khayyám

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Persisk filosofi
Omar Khayyám
Omar Khayyam Profile.jpg
Navn: Omar Khayyám
عمر خیام
Født: 18 May[1] 1048[2]
Død: 4 December[1] 1131 (82/83 år)[2]
Skole/tradition: Persisk matematik, Persisk litteratur, Persisk filosofi
Påvirket af: Al-Biruni, Avicenna
Har påvirket: Farid ud din Attar

Ghias-aldin Omar ben Ebrahim Khayyám Neyshaboori var en persisk matematiker, astronom, filosof og digter. Omar ben Ebrahim (Abraham) betyder Omar søn af Ebrahim og det er typisk for den tid at angive ens fødeby som en slags suffix efter familie navn.

Han blev født i byen Neyshaboor (en provinsby i staten Khorasan i den nord-østlige Iran) angiveligt den 18. maj 1048 og døde samme sted formentlig den 4. december 1131. Den 18. maj kaldes for Khayyams dag i Iran, dog bygger dateringer på sene kilder. Mange beretninger om ham må derfor henregnes til legendernes verden [3]

Khayyám bliver kaldt for Omar Khayyám Neishaboori.

Hans videnskabelige arbejde er dokumenteret i en række videnskabelige værker fra hans hånd. Som matematiker knyttes hans navn til en geometrisk metode til løsning af tredjegradsligninger. Som astronom udarbejdede Khayyam en kalender hvis nøjagtighed overgår den, vi bruger i dag. Det har næppe kunnet lade sig gøre uden at Omar Khayyam har haft et indgående kendskab til Præcessionen. Omar Khayyam henviser også selv til den bedrift i en række af hans digter eller som kendt hans Rubáiyat. En rubáiyer en slags digt, består af 4 vers, som navnet antyder: Rubé = 1/4 del. Rubáiyat er flertal.

”Om mine Regnestykker Rygtet går
at de har skabt et mer nøjagtigt År –
ak nej: Jeg strøg kun af min almanak
ufødt og dødt: I morgen og igår”.

Rubáiyat[redigér | redigér wikikode]

Inscript in Morića Han
Bucureşti - Omar Khayam 3

Digt typen Rubáiyat er grundlaget for eftertidens fascination af Khayyám og legenderne om ham. Digtet er en løst struktureret cyklus af epigramatiske digte (Ruba’i. Flertal Rubaiyat) med en fire-linjet versform, der rimer a/a/b/a. Khayyâm digtede om livets korthed, vin og rus og satte udfordrende spørgsmålstegn ved jordiske og himmelske autoriteter. En række konkrete digte hylder en hedonistisk livsform og indeholder formuleringer, der rejser tvivl om Guds eksistens som en aktiv kraft i det jordiske liv. [4] Alene emnevalget antyder mange muligheder for konflikter med ortodokse islamiske myndigheder. Overleveringen kan meget vel tale sandt, når den beretter, at Khayyam blev tvunget til at drage på en pilgrimsfærd til Mekka ”ikke af fromhed men af frygt"[5]

Ruba’i var en populær versform, og digte, der siden er tilskrevet Khayyám, findes i andre digteres værker. Det har fået nogle forskere til at tro, at ”Hele samlingen må opfattes, ikke som en enkelt persons arbejde, men som en antologi, der afspejler forskellige aspekter af persisk åndeligt liv og tænkning over en 600-årig periode. Khayyám må opfattes en central personlighed, der har fungeret som fokuspunkt for disse strømninger”[6].

Oversættelser/gendigtninger[redigér | redigér wikikode]

I europæisk sammenhæng bliver problemet ikke mindre af, at Khayyams Rubáiat især er kendt gennem Edward Fitzgeralds oversættelse til engelsk. Denne oversættelse, eller gendigtning, har sit helt eget præg, som har givet den en berettiget plads som én af den victorianske digtnings perler. På den anden side har den også rejst spørgsmålet, om den Rubáyiat som de fleste europæere kender, i højere grad er Fitzgerralds end Khayáms værk.

Det har resulteret i en række udgivelser, som vers for vers giver mulighed for en sammenligning mellem Fitzgeralds gendigtning og en tekstnær oversættelse af originalen[7][8]

På dansk er det muligt at foretage en tilsvarende sammenligning ved at modstille Thøger Larsens gendigtning af Fitzgerald med Arthur Christensens oversættelse af originalteksten.

En anden oversættelse af Fitzgeralds tekst er foretaget af: Aage V. Reiter, Nordiske Landes Bogforlag, Fredericia, 1945.

Sammenligning[redigér | redigér wikikode]

Et af de mest citerede digte lyder hos Thøger Larsen:

”Har jeg et Brød – og under disse Træer,
Lidt vin og nogle vers – og Dig især,
som synger for mig i den døde Mark-
Er Ødemarken Paradiset værd".

Arthur Christensens version antyder, at Thøger Larsen og Fitzgerald har samarbejdet flere digte til ét:

”Et brød blot af verdens overflod
En rede, hvor vi sætte kan vor fod
Ej herre og ej træl – hvem dette gives
Hans er lykken, ham er verden god”


”Giv mig et stykke brød af hvede blot
lidt vin, et fårelår, så er det godt
sad da i ørknen du og jeg tilsammen
da var jeg rig som verdens største drot”

Et andet eksempel:

Thøger Larsen:

”Der var en Dør, min evne Evne åbned ej
en Tåge, hvor omsonst jeg søgte Vej
Jeg syntes, du og jeg blev nævnt en Stund
Så talte ingen mer om dig og mig”

Arthur Christensen

”Bag løndoms slør ej nåede vort blik
slet intet om livet vi at vide fik
vort eneste hjem er i støvets mørke
så lang og svær er livets kronik"

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • http://www.okonlife.com/poems/ giver mulighed for vers for vers at sammenligne på den ene side en ord for ord oversættelse og en mere fri poetisk oversættelse (begge af Shariar Shariari) og på den anden side Edward Fitzgeralds gendigtning og en oversættelse til tysk.
  • Thøger Larsen gendigtning af Edward Fitzgeralds Rubáyat, Kbh. 1920 [9]
  • En omfattende udgave af Arthur Christensens oversættelse findes i: Kai Friis Møller (red) Udenlandsk lyrik i dansk gendigtning (Politiken 1954). En noget kortere version i Arthur Cnristensen (red): Livsvisdom fra alle tider (Kbh. 1928)
  • Omar Khayyam: Vierzeiler (Rubāʿīyāt) übersetzt von Friedrich Rosen mit Miniaturen von Hossein Behzad. ISBN 978-3-86931-622-2 Details

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "Omar Khayyam (Persian poet and astronomer)". Britannica.com. http://www.britannica.com/EBchecked/topic/428267/Omar-Khayyam. Hentet 2012-05-30. 
  2. 2,0 2,1 Professor Seyyed Hossein Nasr and Professor Mehdi Aminrazavi. “An Anthology of Philosophy in Persia, Vol. 1: From Zoroaster to ‘Umar Khayyam”, I.B. Tauris in association with The Institute of Ismaili Studies, 2007.
  3. [Encyclopædia of Religion and Ethics. Jonas Hastings (ed). London 1954]
  4. Et par eksempler i Richard Le Gelliennes oversættelse
  5. Pilgrimsfærd
  6. [Encyclopædia of Religion and Ethics. Jonas Hastings (ed). London 1954 "Hvem skrev Rubáyat?"]
  7. Sammenligning af oversættelser af enkelte vers
  8. Sammenligning af oversættelser af Rubáyat´´
  9. Arkiv for Dansk Litteratur – Thøger Larsen – Tekst
Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi