Omvendt bevisbyrde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Omvendt bevisbyrde eller præsumptionsansvar anvendes hovedsageligt inden for visse typer af erstatningssager.

At der foreligger et præsumptionsansvar betyder, at det er den potentielle skadevolder der skal bevise, at han eller hun er uden skyld i den indtrådte skade og dermed ikke er erstatningsansvarlig. Der er således en formodning for culpa.

Præsumptionsansvaret har sin begrundelse i de situationer hvor det ville være uforholdsmæssigt svært for den skadelidte, at bevise den potentielle skadevolders skyld i skaden. Dette vil normalt være i transport-, opbevarings- eller leje-forhold, hvor den skadelidte ikke har formuegodet i sin rådighed. [1]

Inden for den den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) er det forbudt at anvende et præsumptionsansvar i straffesager. jf. EMRK art. 6. stk. 2.[2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lærebog i Obligationsret I, Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky; ISBN 978-87-619-2852-8
  2. ^ Institut for menneskerettigheder – Retten til en retfærdig rettergang