Opløsningsmiddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Solvent" er også et tillægsord; se Solvens

Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding. Det opløste stof kan være et fast stof, en væske eller en gas. Det mest almindeligt kendte opløsningsmiddel er vand, som findes i alle levende organismer. Organiske opløsningsmidler består af organiske forbindelser der indeholder kulstofatomer.

De fleste opløsningsmidler har lave kogepunkter og kan fjernes ved f.eks. destillation. Herved kan et opløst stof genvindes fra en opløsning. Opløsningsmidler skal derfor være kemisk inerte, dvs. at de ikke må reagere med det opløste stof.

Opløsningsmidler kan bruges til at ekstrahere enkelte eller grupper af stoffer eller substanser fra materialer. Et velkendt eksempel er fremstilling af kaffe og te ved at udtrække velsmagende stoffer fra kaffebønner og teblade med varmt vand.

Opløseligheden af en substans er den maksimale mængde af substansen der kan opløses i et givet opløsningsmiddel ved en bestemt temperatur.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.