Opposition (astronomi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden). I særdeleshed er to planeter i opposition til hinanden, når deres ekliptiske længde har en forskel på 180°.

Symbolet for opposition er og Opposition.png i håndskrift.

En planet (eller en asteroide eller komet) siges at være "i opposition", når den er i opposition til Solen set fra Jorden, så derfor optræder opposition kun for de ydre planeter. Dette er det bedste tidspunkt for observation af en planet, da

  • den er synlig næsten hele natten, idet den står op omkring solnedgang, kulminerer omkring midnat og går ned omkring solopgang.
  • den indtager den nærmeste position i sin omløbsbane i forhold til Jorden, så den ser større og klarere ud
  • oppositionsvirkningen forøger mængden af reflekteret lys fra legemer, hvis overflade er ujævn og ikke ligger i skygge.

Månen, som jo kredser om Jorden, står i opposition til Solen ved fuldmåne. Når den er i eksakt opposition, optræder en måneformørkelse.

Øvre og nedre konjunktion[redigér | redigér wikikode]

Positional astronomy.png

Set fra en ydre planet er en indre planet i øvre konjunktion, når den befinder sig på den modsatte side af Solen. En nedre konjunktion optræder, når to planeter ligger på linje på samme side af Solen, og set fra den indre planet er den ydre planet derfor i opposition til Solen.

Se også[redigér | redigér wikikode]