Ordenskapitlet

Ordenskapitlet, egentlig: De Kongelige Ridderordeners Kapitel og oprindeligt: Ordenskapitul (efter orden og kapitel, efter lat. caput = hoved), er en dansk kongelig institution, der forvalter det danske ordensvæsen.

Historie og funktioner[redigér | rediger kildetekst]

Fra slutningen af 1600-tallet, da Dannebrogordenen (1671) og Elefantordenen (1693) blev indstiftet, blev det danske ordensvæsen administreret af en enkelt embedsmand med titlen ordenssekretær. Da Frederik VI i 1808 udvidede Dannebrogordenen til at bestå af flere grader, og antallet af dekorerede derfor steg betydeligt, blev Ordenskapitlet oprettet.

Ved kgl. åbent brev af 28. juni 1808, jævnfør anordning af 28. januar 1809 oprettede kongen en ridderforsamling, kaldet Ordenskapitul, som fik pligt til at varetage alt vedrørende ordensvæsenet. Monarken er som ordensherre præses, ordenskansler en styrende formand. Medlemmer er alle de indenlandske elefantriddere og storkommandører af Dannebrog samt 7 overofficianter. Overofficianterne er: Ordenskansleren, ordensvicekansleren, ordenssekretæren, ordensmarskallen, ordensskatmesteren, ordensceremonimesteren og ordensbiskoppen. Disse bærer alle et overofficianttegn — for kansleren og vicekansleren et særligt kanslertegn, lignende Storkorset af Dannebrogsordenen i diamanter i dets ældre form, for de overofficianter, der er elefantriddere, bæres Dannebrogsordenens storkors i diamanter som overofficianttegn, og for de øvrige har det form af en elefant uden tårn og diamanter med et dannebrogskors på hver side af dækkenet, disse tegn bæres alle om halsen i et bånd halvt blåt som Elefantordenens, halvt hvidt med rød kant som Dannebrogsordenens. Samtlige medlemmer af Ordenskapitlet bærer tillige Dannebrogordenens Hæderstegn.

I de første år efter 1808 uddelte kongen ordener ved særlige højtideligheder på Rosenborg Slot. Efterhånden var der ikke brug for alle embedsmændene, og allerede i 1800-tallet stod nogle af disse embeder tomme. De stadig fungerende overofficianter er ordenskansleren, nu normalt et medlem af kongehuset, der underskriver ordensdiplomerne, ordenssekretæren, der fører tilsyn med Ordenskapitlets administration, og ordensskatmesteren, der fører tilsyn med den økonomiske forvaltning.

Under Ordenskapitlet sorterer — uden at være medlemmer af dette — 4 officianter: Vice-ceremonimesteren, Ordenskapitlets sekretær, ordensbiskoppens vikar og ordenshistoriografen, af hvilke dog kun sekretæren og historiografen har effektive hverv, hvorfor også kun disse to stillinger i en lang årrække har været besat. Officianterne bærer en elefant meget lig overofficianternes i samme bånd på venstre bryst.

Ordenshistoriografen har til opgave at modtage de selvbiografier, som danske ordensmodtagere er forpligtet til at skrive. Siden 1981 er også modtagere af Fortjenstmedaljen og Den Kongelige Belønningsmedalje blevet opfordret til at indsende et levnedsløb. Ved Christiansborgs brand i 1884 brændte de levnedsberetninger, der var indsamlet siden 1600-tallet. Siden da er der indsamlet over 37.000 biografier, der efterhånden bliver gjort tilgængelige for forskningen. Nogle af dem er allerede udgivet. En våbenmaler fremstiller de våbenskjolde for elefant- og storkorsriddere, der ophænges i ridderkapellet på Frederiksborg Slot, hvor slotsforvalteren fungerer som ridderkapelforvalter.

Ordenskapitlets sekretær er chef for dets sekretariat og leder den daglige administration, der bl.a. omfatter fremstilling af ordensdekorationer, ekspedition af ordensdiplomer og dekorationer og modtagelse af ordenstegn, når en dekoreret person er afgået ved døden. De fleste dekorerede modtager deres ordenstegn med posten. Ordenskapitlet udsteder også tilladelser til at bære udenlandske ordener. Tidligere var uddeling af pensioner til Dannebrogsriddere og -mænd også en del af dets ressort.

Sekretariatet afgør ikke, hvem der skal dekoreres, men udfører de vedtagne beslutninger, der har form af reskripter fra monarken, dvs. i realiteten regeringen. De allerfleste dekoreringer sker efter indstillinger, der behandles af kabinetssekretæren, som normalt også er ordenssekretær, og vedkommende departementschef.

Ordenskapitlets status[redigér | rediger kildetekst]

Ordensvæsenet er et kongeligt prærogativ, hvorfor Ordenskapitlet og dets økonomi er adskilt fra statsadministrationen og sorterer direkte under ordensherren, den regerende monark.