Spring til indhold

Oslo Lufthavn, Gardermoen

Koordinater: 60°11′38″N 11°06′02″Ø / 60.19389°N 11.10056°Ø / 60.19389; 11.10056
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Oslo lufthavn, Gardermoen)
Oslo Lufthavn, Gardermoen
OSL ligger i Norge
OSL
OSL
Generel information
IATAOSL
ICAOENGM
TypeOffentlig
Drives afOslo Lufthavn AS
ByOslo, Norge
Højde i moh.208 meter
Koordinater60°11′38″N 11°06′02″Ø / 60.19389°N 11.10056°Ø / 60.19389; 11.10056
Websidewww.osl.no
Landingsbaner
Retning Længde Overflade
Meter Fod
01L/19R3,60011,811Asfalt
01R/19L2,9509,678Asfalt
Kontrolltårnet
Terminal

Oslo Lufthavn, Gardermoen (IATA: OSLICAO: ENGM) er Norges største lufthavn. Den ligger i Ullensaker kommune, nær Jessheim i landskabet Romerike i Viken fylke, ca. 35 km nordnordøst for Oslos centrum.

Lufthavnen består i dag af én terminal med tre fingre: En for indenrigstrafik, en for udenrigstrafik og en for begge dele. I 2018 havde lufthavnen godt 28,5[1] millioner passagerer. Lufthavnsterminalen blev udvidet igen i april 2017, hvor en ny terminal blev åbnet. I alt har lufthavnen nu en kapacitet på 32 millioner passagerer.[2]

Oprindelig var området som lufthavnen ligger på eksercerplads for kavaleriet. Under 2. verdenskrig byggede den tyske værnemagt en militær lufthavn med hangarer og to landingsbaner. Efter krigen blev den en base for det norske luftforsvar.

I slutningen af 1980-erne begyndte chartertrafik og enkelte langdistanceruter at flytte til Gardermoen for at aflaste den daværende Oslo lufthavn, Fornebu, som havde kapacitetsproblemer og som pga. sin beliggenhed ikke kunne udvides.

I 1988 vedtog Stortinget at bygge en ny hovedlufthavn på halvøen Hurum. Imidlertid viste der sig for store problemer med tåge dér, så Stortinget besluttede den 8. oktober 1992 at den nye hovedlufthavn for Østlandet i stedet skulle bygges i Gardermoen. Byggeriet startede 13. august 1993. Den nye lufthavn blev officielt åbnet 8. oktober 1998, samtidig med at Fornebu blev nedlagt.

Da Gardermoen ligger 50 km fra Oslo centrum blev Europavej E6 mellem Oslo og Gardermoen udvidet, og i 1999 åbnede den nye dobbeltsporede hurtigjernbane, Flytoget og Gardermoen Station (Oslo Lufthavn).

Lufthavnskomplekset dækker et område på 13 km².

Antal rejsende

[redigér | rediger kildetekst]
År Antal passagerer Ændring
2018 28,5 milloner 3.6%
2017 27,5 milloner 6.6%
2016 25,8 millioner 4.5%
2015 24,6 millioner 1,7 %[1]
2014 24,3 millioner 4,8 %[3]
2013 22,9 millioner 4,0 %
2012 22,0 millioner 4,6 %
2011 21,1 millioner 10,6 %
2010 19,0 millioner 5,5 %
2009 18,0 millioner -6,5 %
2008 19,3 millioner 1,6 %
2007 19,0 millioner 7,8 %
2006 17,7 millioner 11,2 %
2005 15,9 millioner 6,7 %
2004 14,9 millioner 9,6 %
2003 13,6 millioner 1,5 %
2002 13,4 millioner −4,3 %
2001 14,0 millioner −1,4 %
2000 14,2 millioner 0,7 %
1999 14,1 millioner

Højhastighedstoget Flytoget kører fra Drammen via Oslo S til lufthavnen ved Gardermoen station. Toget kører i 10-minuttersdrift i begge retninger. Gardermoen station betjenes også af lokal- og regionaltog fra NSB.

Der er også busser fra terminalen lige udenfor lufthavnen til Oslo og andre byer og steder i det omkringliggende område.

Motorvej E6 går forbi lufthavnen hvor den sammenflettes med motorvej E16 (Lufthavnvegen), som går imod Oslo Lufthavn, Gardermoen. Lufthavnen har ca. 11.000 parkeringspladser. Nord for sammenfletningen forsætter motorvejen videre i retning mod Hamar, Lillehammer og Trondheim.

  1. ^ a b Trafikkstatistikk - Avinor
  2. ^ Nye Avinor Oslo lufthavn offisielt åpnet Arkiveret 29. juni 2017 hos Wayback Machine Avinor 27. april 2017
  3. ^ Oslo Lufthavn: Trafikkvekst ved Oslo Lufthavn Arkiveret 19. januar 2015 hos Wayback Machine, hentet 18. januar 2015

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]