Per- og polyfluoralkylforbindelser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra PFAS)

Per- og polyfluoralkylforbindelser eller PFAS (fra engelsk: perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances) er en undergruppe af fluorerede organiske kemiske forbindelser (PFC fra engelsk polyfluoro compounds). Det er alkylforbindelser (kulstofkæder) hvor alle eller flere hydrogenatomer er udskiftet med fluoratomer.

Hvad er PFAS?[redigér | rediger kildetekst]

”PFAS er en samlet betegnelse for en række flourholdige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Børn, der indtager stofferne, får skadet deres immunsystem, mens PFAS-indtag hos voksne blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer.

Ved høje koncentrationer kan det medføre en øget risiko for kræft.”[1]

Kemi[redigér | rediger kildetekst]

Strukturformel af perfluoroktan
Kuglekalotmodel af perfluoroktan
Strukturformel af PFOS
Kuglekalotmodel af PFOS

Hvis alle hydrogenatomer i kulstofkæden er udskiftet med fluor, kaldes stoffet en perfluoralkylforbindelse, og hvis der stadig er hydrogenatomer tilbage, kaldes stoffet en polyfluoralkylforbindelse. Kulstofkæderne kan både være lineære og forgrenede og indeholde fra 4 til 16 kulstofatomer. Alkylforbindelsen kan have funktionelle grupper som sulfonsyrer, carboxylsyrer, alkohol, fosfater, sulfonamider og andre.[2] Blandt de kendteste PFAS-stoffer er perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og perfluoroktansyre (PFOA).[2]

Samtidig med at perfluoralkylforbindelserne er uhyre stabile og kaldes for “evighedskemikalier”, er de ganske særligt overfladeaktive, da de er både hydrofobe (vandskyende) og oleofobe (olie- og fedtskyende). Desuden er de elektrisk isolerende og har en meget høj termisk og kemisk stabilitet. Netop på grund af disse egenskaber finder de udbredt anvendelse. Som andre fluorforbindelser er PFAS klassificeret som farlige eller identificeret som problematiske. PFAS mistænkes for at være miljøforurenere og brugen i EU er reguleret.[3] Et højt niveau af PFOS under graviditeten øger risikoen for fedme.[4] PFAS i drikkevand ser ud til at svække tandemaljen hos børn og dermed øge sandsynligheden for huller i tænderne.[5] To perfluor alkylforbindelser er i 2009 føjet til Stockholm-konventionens liste over persisterende organiske miljøgifte.

Forekomster[redigér | rediger kildetekst]

PFAS er fundet mange steder i Danmark;[6] bl.a på Harboøre Tange ved Høfde 42,[7] og alt drikkevand på Fanø var i 2022 forurenet med PFAS.[8] Brandøvelser med skum indeholdende PFOS har forurenet miljøet mange steder i Danmark.[9] I Korsør havde kvæg 176 gange PFAS-grænseværdien,[10] og blev spist af mennesker som fik 10 gange grænseværdien.[11] PFAS kan delvist fjernes fra landskab[12] og mennesker.[13]

Anvendelsesområder[redigér | rediger kildetekst]

Nogle PFAS[redigér | rediger kildetekst]

  • PFAS (fra engelsk perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances) bruges også om perfluor alkyl-forbindelser og perfluor alkylsulfonater
  • PAPS (fra engelsk polyfluoro alkyl phosphonic acids) polyfluor alkylphosphonsyre
  • PFOA (fra engelsk perfluorooctanoic acid)
  • PFOS (fra engelsk perfluoro octane sulfonic acids)
  • PFCAS (fra engelsk perfluoro carboxylic acids)

Beslægtede forbindelser[redigér | rediger kildetekst]

  • Polyfluorerede alkyl-forbindelser benævnes fluortelomerer eller fluorotelomerer, der indeholder en perfluoreret del af molekylet
  • Polymerer med polyfluorerede sidekæder, der indeholder en perfluoreret del af molekylet

Persisterende organiske forurenere[redigér | rediger kildetekst]

Perfluorforbindelser betragtes som persisterende stoffer og kaldes for “evighedskemikalier”.

Kildeangivelser[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Professor om PFAS-fund: - Nordjysk kommune er hårdt ramt. TV2 Nord 2023
  2. ^ a b Kortlægning af brancher der anvender PFAS (PDF), Miljøstyrelsen, november 2016, s. 14
  3. ^ Survey of PFOS, PFOA and other perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances. Part of the LOUS-review. Environmental Project No. 1475, 2013 Danish Ministry of the Environment 2013
  4. ^ Forureningsstoffer under graviditeten kan give tykke børn
  5. ^ West Virginia University. (2020, February 6). Chemical found in drinking water linked to tooth decay in children. ScienceDaily Citat: "...Researchers found that higher concentrations of PFAS were associated with greater tooth decay in children...Scientists have linked them to a range of health problems -- from heart disease to high cholesterol -- but now R. Constance Wiener and Christopher Waters are exploring how they affect dental health...But how does that influence happen? Wiener and Waters have a hypothesis. According to other research, perfluorodecanoic acid may disrupt the healthy development of enamel, which is what makes teeth hard. That disruption can leave teeth susceptible to decay...R. Constance Wiener, Christopher Waters. Perfluoroalkyls/polyfluoroalkyl substances and dental caries experience in children, ages 3–11 years, National Health and Nutrition Examination Survey, 2013–2014. Journal of Public Health Dentistry, 2019; 79 (4): 307 DOI: 10.1111/jphd.12329 ..."
  6. ^ "Grundvandsovervågning Resume Status og udvikling 1989 – 2022" (PDF). GEUS. 27. februar 2024. s. 14-18.
  7. ^ www.dr.dk hentet 1. april 2022
  8. ^ Alt drikkevand på Fanø forurenet med evighedskemikalie. TV2 Nyheder 2022
  9. ^ "Bevar jordforbindelsen" (PDF). Danske Regioner. juni 2023. s. 11, 16.
  10. ^ Borgere nervøse efter fund af gift i kødkvæg: - Jeg har ligget søvnløs hele weekenden. TV2øst 2021
  11. ^ "Familie spiste giftigt kød i årevis - først tre år efter taler de om det". TV2 Øst.
  12. ^ Gammelgaard, Jakob (22. februar 2024). "Ny metode vækker jubel: Det her kan spare os millioner af kroner". Energy Supply DK.
  13. ^ Alvang, Signe (22. februar 2024). "Banebrydende resultater: Medicin kan halvere PFAS i kroppen". TV2 Øst.
  14. ^ a b Sådan undgår miljøkemikeren gift. Politiken
  15. ^ Stage, Mie (25. februar 2024). "Smør, te og slik kan give høje PFAS-niveauer i blodet". ing.dk. Ingeniøren.
  16. ^ Evighedskemikalierne PFAS er udbredte i makeup. Ingeniøren 2021

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]