Paarup Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Paarup Kirke
Paarup Kirke fra nordvest.jpg
Paarup Kirke
Generelt
Opført 1200-tallet
Geografi
Adresse Paarupvej 64, Paarup, 5210 Odense NV
Sogn Paarup Sogn
Pastorat Paarup Pastorat
Provsti Hjallese Provsti
Stift Fyens Stift
Kommune Odense Kommune
Eksterne henvisninger
www.paarupkirke.dk

Paarup Kirke er en kirke i Paarup Sogn i Odense Kommune, den ligger i landsbyen Paarup i den sydlige udkant af Odenseforstaden Paarup.

Kirken er opført i romansk tid og var viet til Vor Frue. Den er tidligst omtalt i kilderne 1339, da den med 'kirkeejernes samtykke' blev indkorporeret i Odenses Skt. Knuds Kloster. Indtægterne af kirken skulle bruges til at understøtte de klosterbrødre, der studerede i Frankrig. Kirken blev 1566 lagt til Gråbrødre Hospital, der fortsat var kirkeejer, da Paarup Kirke 1816 blev udskilt og gjort til et selvstændigt pastorat.[1]

Bygning[redigér | redigér wikikode]

Kirken er i sin kerne en romansk kvaderstensbygning, men blev udvidet flere gange i løbet af middelalderen. Disse ændringer er dendrokronologisk tidsfæstede,[2] idet kirken først blev gjort bredere, herefter tilføjedes et tårn og cirka 1460-65 blev der indsat hvælv. Nordkapellet blev opført o. 1505 og o. 1515 blev koret gjort lige så bredt som skibet. Omtrent samtidig blev et våbenhus rejst på tårnets nordside.

Kalkmalerier[redigér | redigér wikikode]

1896 blev en senmiddelalderlig kalkmalet udsmykning afdækket i hele skibet, men umiddelbart efter overkalket. Kalkmalerierne blev atter undersøgt under hovedistandsættelserne 1936 og 1996. Udsmykningen af de to østligste hvælv stammede fra o. 1500 og var malet alene i sort og gråt. I det østligste hvælv sås Dommedag (øst), Evas Skabelse (syd), et fragment af en biskop (vest) samt Syndefaldet (nord). I midthvælvet er konstateret en Korsfæstelse (øst) og Den hellige Kristoffer (syd). Skibets vestligste hvælv var malet med geometriske rosetter i gråt, rødbrunt og sort og med vrængemasker om ventilhullerne.

Inventar[redigér | redigér wikikode]

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont, mens senmiddelalderen er repræsenteret i kirken igennem to træfigurer af Jomfru Maria og Katharina af Alexandria, der stammer fra en altertavle, Peter Hansens klokke fra 1496 og et korbuekrucifiks fra o. 1525. Altertavlen er udført i en typisk fynsk bruskbarok stil og bekostet af sognepræst Anders Christensen Riber og hustru Sidsel Jensdatter, hvis initialer er malet på den. Den forestiller Korsfæstelsen udført som både skulptur og maleri. Prædikestolen er fra 1679 og ligeledes udført i bruskbarok. Dens fem fag har malerier af Kristus som Verdens Frelser og evangelisterne og er adskilt af vinomvundne snosøjler. På opgangsdøren er et maleri af Peter med bog og nøgler. Pulpituret blev indrettet 1777 og bærer indskriften: "A(n)no 1777 er dette pulpitur opført paa hospitalets regning af her forstander Henrick Holmer i Odense".

Gravminder[redigér | redigér wikikode]

I nordkapellet blev der 1661 indrettet en gravkrypt på 2,6 x 2,6 m.[3] Over nedgangen til krypten er sat en mindetavle, der oplyser, at forstanderne på Gråbrødre Hospital 1661 tillod Anders Pedersen på Tarupgård at indrette gravkapellet mod fuldgod betaling til kirken, og at krypten stod færdig samme år. Gravkammeret var i brug frem til cirka 1703. Det blev siden tilmuret, men genåbnet og undersøgt under kirkens hovedistandsættelse 1937. Det indeholdt da syv kister: tre barnekister stillet oven på fire almindelige (den ene var helt sammenstyrtet). Over gravkrypten sidder også Anders Pedersens epitafium fra o. 1680.[4]

Altertavle i Paarup Kirke



Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55°24′30.8″N 10°19′3.5″Ø / 55.408556°N 10.317639°Ø / 55.408556; 10.317639

KirkeStub
Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion
  1. ^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 2647
  2. ^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 2662.
  3. ^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 2659, 2684-86.
  4. ^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 2682.