Dommedag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch.

Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag, hvor menneskene stedes for en himmelsk domstol og dømmes ved verdens ende.

Ifølge frelsesreligionerne som islam og kristendom vil de troende på dommedag frikendes og komme i Himmelen, medens de andre fortabes og ender i Helvede. Fælles er forestillingen om, at et retfærdigt levned og en sand og ren troGud mildner dommen.

Mange apokalyptiske bevægelser har vidst, hvornår dommedag indtræffer. Mest kendt er nok Jehovas Vidner, men indtil nu (2017 primo juni) har alle forudsigelser været fejlbehæftede. [1] [2] <ref>Web-archive backup: [http://web.archive.org/ protestantisk forståelse (se Løgstrup og Barth) er dommedag et navn for den daglige udfordring, som består i varetagelsen af næstens behov. I den sammenhæng er "verdens undergang" min verdens undergang, når jeg har svigtet den anden.

En ikke-religiøs dommedag er en afgørende og skæbnesvanger dag, oftest i forbindelse med atomkrigsscenarier. Henrik Ibsen holder "Dommedag over sig selv" i sin digtning som fx i Når vi døde vågner.

Kilder/referencer/noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Generationen der forsvandt Citat: "...dommedag ville indtræffe i 1914, 1925, 1941, sidst i 1950'erne og senest i 1975. Efter 1975 har Jehovas Vidner levet med den forestilling, at dommedag kan indtræffe når som helst..."
  2. ^ Web-archive backup: "Det er svært at spå – især om fremtiden" af sognepræst Anders E. Nielsen Citat: "...For 150 år siden ventede omkring 1 million mennesker i den nordøstlige del af USA...22. oktober 1844...De troende sad på hustagene og ventede...undladt at høste deres kornmarker...skuffelsen blev stor..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: