Paul af Jugoslavien
| Paul af Jugoslavien | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
27. april 1893  Sankt Petersborg, Rusland |
| Død |
14. september 1976 (83 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted |
Oplenac |
| Far |
Arsen af Jugoslavien |
| Mor |
Aurora Pavlovna Demidova |
| Ægtefælle |
Olga af Grækenland og Danmark (1923/1923-1976) |
| Børn |
Prins Alexander af Jugoslavien Prins Nikola af Jugoslavien Prinsesse Elisabeth af Jugoslavien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Christ Church College |
| Beskæftigelse |
Monark, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Silvesterorden, Britiske Johanniterorden, Ridder af storkorset af den italienske kronorden, storkorsridder af Sankt Mauritius' og Sankt Lasarus' orden, Hosebåndsordenen med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1934 |
Prins Paul - på serbisk Павле Карађорђевић – (født 27. april 1893, død 14. september 1976) var regent af Jugoslavien i 1934-41.
Efter hans fætter Alexander 1. blev myrdet i 1934 blev Paul regent for den mindreårige Peter 2. Paul blev styrtet ved et statskup i 1941. Få uger senere måtte hele den kongelige familie flygte, da Nazi-Tyskland invaderede. Paul var under husarrest i Kenya resten af 2. verdenskrig.
Monarkiet blev afskaffet i 1945, og Paul vendte aldrig tilbage til Jugoslavien. Han døde i Paris.
Familie[redigér | rediger kildetekst]
I 1923 giftede prins Paul sig med prinsesse Olga af Grækenland og Danmark. Parret fik tre børn:
- Prins Alexander af Jugoslavien (født 1924)
- Prins Nikola af Jugoslavien (1928 – 1954)
- Prinsesse Elisabeth af Jugoslavien (født 1936)
Andet[redigér | rediger kildetekst]
- Prinsesse Elizabeth, Pauls datter, var kandidat i Serbiens præsidentvalg 2004 – hun vandt 2.1% af stemmerne.
- Paul er morfar til den amerikanske skuespiller Catherine Oxenberg.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
