Pauli-effekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Pauli-effekten er et fænomen, hvor den blotte tilstedeværelse af visse personer formodes at forårsage alvorlige fejl i teknisk laboratorieudstyr. Begrebet opstod efter mystiske anekdotiske historier, der involverede den østrigske teoretiske fysiker Wolfgang Pauli. Talrige tilfælde af alvorligt sammenbrud af udstyr i fysiklaboratorier blev tillagt hans ophold i området.

Pauli-effekten har ikke noget at gøre med Paulis udelukkelsesprincip, som er en fysisk fænomen, der er opkaldt efter Pauli. Men Pauli-effekten var humoristisk kaldt det andet Pauli-udelukkelsesprincip, ifølge hvilket velfungerende udstyr og Wolfgang Pauli ikke kan være tilstede i det samme rum.[1] Pauli var overbevist om at effekten, der er opkaldt efter ham var virkelig. Paulis brevveksling med Hans Bender og Carl Jung forklarer effekten som et eksempel på begrebet synkronicitet.

Baggrunden[redigér | redigér wikikode]

Siden det 20. århundrede har det været praksis at dele forskning i fysik mellem teoretisk og eksperimentel fysik (se den videnskabelige metode). Kun få fysikere, som Enrico Fermi, har været en succes i begge roller. Grundet manglende evner eller interesse i eksperimentelt arbejde er mange teoretikere blevet berygtet for kluntet ødelæggelse af laboratorieudstyr. Pauli var usædvanlig i den henseende: Det blev postuleret, at han var så en god teoretiker, at ethvert fysik eksperiment ville blive kompromitteret ved hans blotte tilstedeværelse i området. Af frygt for Pauli-effekten forbød eksperimentalfysikeren Otto Stern Paulis tilstedeværelse nær hans laboratorium i Hamborg på trods af deres venskab.[2] Pauli var overbevist om, at Pauli-effekten var virkelig.[3] Han diskuterede med Carl Jung og Marie-Louise von Franz om begrebet synkronicitet, og med Hans Bender, lektor ved Freiburg universitets Institut für Grenzgebiete der Psykologi und Psychohygiene, den eneste anerkendte parapsykologistilling i Tyskland.[4]

Jung og Pauli så nogle paralleller mellem teoretisk fysik og dybdepsykologi.[5] Pauli var blandt æresgæsterne ved festlighederne i anledning af C.G. Jung Instituttets grundlæggelse i Zürich 1948. Et berømt eksempel på Pauli-effekten skete ved ceremonien. Da han kom ind, faldt en stor kinesisk blomstervase på gulvet uden nogen indlysende årsag. Det fik Pauli til at skrive sin artikel "Baggrundsfysik", hvor han forsøger at finde komplementære relationer mellem fysik og dybdepsykologi.[6]

Anekdotiske indicier[redigér | redigér wikikode]

En hændelse fandt sted i et fysiklaboratorium på Universitetet i Göttingen. Et kostbart måleapparat stoppede pludselig med at virke uden synlig årsag, selv om Pauli faktisk var fraværende. James Franck, direktøren for instituttet, rapporterede hændelsen til sin kollega Pauli i Zürich med en humoristisk bemærkning om, at denne gang var Pauli i det mindste uskyldig. Imidlertid viste det sig at Pauli havde været undervejs på en jernbanerejse til København og havde skiftet tog på Göttingens banegård omkring tidspunktet for hændelsen. Uheldet er rapporteret i George Gamows bog Tredive år der rystede fysikken,[7] hvor det også hævdes, at jo mere talentfuld den teoretiske fysiker er, jo stærkere effekten.

R. Peierls beskriver et tilfælde vor man ved en receptionen bevidst ville parodiere effekten ved at lade en lysekrone brase ned ved Paulis ankomst. Lysekronen var hængt op med et reb der kunne slippes for at lade lysekronen falde. Men rebet satte sig fast og blev dermed et reelt eksempel på Paulieffekten.[8]

I 1934 svigtede Paulis bil under bryllupsrejsen med hans anden hustru. Pauli anså det for en reel Pauli-effekt , da det er sket uden en indlysende ydre årsag.[9]

I februar 1950, mens han var ansat på Princeton University, brændte deres cyklotron. Pauli spurgte sig selv om denne ulykke også skyltes Pauli-effekten.[10]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Der "Pauli-Effekt"" (tysk). ETHistory. Hentet 2014-08-14. 
  2. ^ Enz (2009), p. 152.
  3. ^ Enz (2002), p. 150.
  4. ^ Hans Bender und die Gründung des "Instituts für Grenzgebiete der Psychologie und Psychohygiene"Eberhard Bauer, September 1997. published in Jahnke, J., Fahrenberg, J., Stegie, R., & Bauer, E. (Hrsg.): Psychologiegeschichte: Beziehungen zu Philosophie und Grenzgebieten (Passauer Schriften zur Psychologiegeschichte; Bd. 12). München; Wien: Profil, 1998.
  5. ^ Institut für Grenzgebiete der Psychologie und Psychohygiene, Bibliothek, Frei122-Z60 Zeitschrift für Parapsychologie und Grenzgebiete der Psychologie Band 4.1960/61, p.13
  6. ^ Pauli, Wolfgang; Jung, C G (2001). Atom and Archetype: the Pauli/Jung Letters, 1932-1958. ed. C.A. Meier. Princeton: Princeton University Press. s. 179-196. ISBN 0-691-01207-5. OCLC 45757717. CS1 maint: Multiple names: authors list (link)
  7. ^ Thirty Years That Shook Physics: The Story of Quantum Theory, 1966, Dover Publications, ISBN 0-486-24895-X.
  8. ^ Peierls, R. (1960). "Wolfgang Ernst Pauli, 1900-1958". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society. 5. doi:10.1098/rsbm.1960.0014. 
  9. ^ Wissenschaftlicher Briefwechsel mit Bohr, Einstein, Heisenberg u. a, Band 3 von Wolfgang Pauli, Karl von Meyenn, Herausgeber Karl von Meyenn, Verlag Birkhäuser, 1993, ISBN 0-387-54911-0, P. 763
  10. ^ Pauli, Wolfgang; et al. (1996). Wissenschaftlicher Briefwechsel mit Bohr, Einstein, Heisenberg, u.a. vol. 4/I. ed. Karl von Meyenn. Berlin: Springer. s. 37. ISBN 3-540-59442-6. OCLC 36847539. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Enz, Charles P (2002). No Time to be Brief: A Scientific Biography of Wolfgang Pauli. New York: Oxford University Press. ISBN 0-19-856479-1. OCLC 48753063.  Mere end en |ISBN= og |isbn= angivet (hjælp); Mere end en |oclc= og |OCLC= angivet (hjælp)
  • Enz, Charles P. (2009) [1995]. "Rational and Irrational Features in Wolfgang Pauli's Life". Of Matter And Spirit: Selected Essays by Charles P. Enz. World Scientific. ISBN 981-281-900-2.  Mere end en |ISBN= og |isbn= angivet (hjælp)
  • Roth, Remo, F., Afkast af Verden Sjæl, Wolfgang Pauli, C. G. Jung og Udfordring af Psykofysiske Virkelighed [unus mundus]. Pari Publishing, 2011

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]