Carl Gustav Jung
| Carl Gustav Jung | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født |
Carl Gustav Jung  26. juli 1875 Kesswil, Thurgau, Schweiz |
| Død |
6. juni 1961 (85 år) Küsnacht |
| Dødsårsag |
Sygdom |
| Gravsted |
Friedhof Dorf in Küsnacht |
| Nationalitet |
 Schweizisk |
| Bopæl |
Schweiz |
| Ægtefælle |
Emma Jung (1903-1955) |
| Familie |
Samuel Preiswerk (morfar), Ernst Robert Fiechter (fætter), Franz Riklin (fætter), Karl Gustav Jung (farfar), Rudolf Jung (fætter), Hélène Preiswerk (kusine) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Basels Universitet |
| Akademisk vejleder | Eugen Bleuler, Sigmund Freud |
| Medlem af |
Eranos, C.G. Jung Institut Zürich, Zofingia, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Essayist, psykoterapeut, psykiater, psykolog, psykoanalytiker |
| Forskningsområde | Psykologi |
| Arbejdsgiver |
Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Universität Zürich, Basels Universitet |
| Arbejdssted | Burghölzli |
| Kendt for | Analytisk psykologi, Arketyper |
| Kendte værker |
Synchronicity: An Acausal Connecting Principle, Memories, Dreams, Reflections, The Archetypes and the Collective Unconscious, Mysterium Coniunctionis, Mennesket og dets symboler med flere |
| Hovedværk | Psychologische Typen (1921) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æresdoktor ved Universitetet i Calcutta |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Carl Gustav Jung (født 26. juli 1875 i Kesswil i Thurgau i Schweiz, død 6. juni 1961 i Küsnacht) var en schweizisk psykiater. Jung udviklede dybdepsykologien (analytisk psykologi).
Familien[redigér | redigér wikikode]
Hans familie stammer fra dr.med. et jur. Carl Jung, der døde i 1654.
Hans forældre var præsten Johann Paul Achilles Jung (1842-1896) og Emilie, født Preiswerk (1848-1923). Hans søster Getrud blev født i 1884 og døde i 1935.
I 1903 blev han gift med Emma Rauschenbach (1882-1955). Hun skrev som Emma Jung om Den Hellige Gral og om anima og animus. De fik fem børn: Agathe Niehus-Jung (født 1904), Gret Baumann-Jung (født 1906), Franz Jung-Merker (født 1908), Marianne Niehus-Jung (født 1910) og Helen Hoerni-Jung (født 1914). De fik 19 børnebørn
I juni 1909 flyttede han og Emma til huset Seestrasse 228, hvor han boede til sin død i 1961. I 1923 begyndte han at bygge Tårnet i Bollingen.
Arbejdet[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: DybdepsykologiJung var læge og blev dr. med. fra Basels Universitet i 1900. Han læste til psykiater hos professor Eugen Bleuler på Heilanstalt Burghölzli, Zürich (psykiatrisk hospital). Han var i nogle år præsident for The International Psychoanalytic Association (1910-1914). I 1934 blev han præsident for General Medical Society for Psychotherapy. 1935 blev han titulær professor ved Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich og i 1936 æresdoktor ved Harvard Universitet og senere universiteterne i Kolkata, Benares, Allahabad og Oxford Universitet.
Jung beskæftigede sig med psykens bevidste og ubevidste lag. Han brugte som Freud tolkning af drømme (han tolkede omkring 80.000 af sine patienters drømme).
- I typologi (som bruges i Myers-Briggs test), opdelte han menneskets funktioner i føle-, tænke-, intuition- og sansefunktion. De er yderligere orienteret i en introvert (indadrettet) og ekstravert (udadrettet) funktion.
- Individuationsprocessen var hans beskrivelse af menneskets udviklingsvej, hvor man kommer i berøring med personaen, skyggen, modsatkønnetheden (Anima og animus) i forsøget på at blive et helstøbt menneske i kontakt med Selvet.
- Alkymien var et af hans store arbejdsområder, ligesom han gennem en halv snes år beskæftigede sig med mandalaer.
- Synkronicitet forklarede han som tilfældige, af hinanden uafhængige hændelser, som finder sted samtidig og kan opleve, når mennesker er i en individuationsproces.
I en artikel[hvilken kan det være “The State of Psychotherapy Today”?] fra 1934 analyserer Jung jøder. Efter hans mening mangler jøden evnen til selv at skabe noget; Jøder kan kun videreudvikle andres idéer. Jøden er angiveligt også skabt endimensional pga. sin altoverskyggende kønsdrift, og mangler dermed angiveligt åndskraft. I 1938 holdt Jung Hitler for den største profetiske personlighed siden Muhammed.[kilde mangler] Ifølge Jung talte hele den tyske underbevidsthed fra Hitlers læber.[1] Jung bad vestmagterne om at opfordre Hitler til at gå til krig mod Sovjetunionen; det ville være "den mest logiske kur for Hitler".[2]
Nogle væsentlige årstal[redigér | redigér wikikode]
 | Oprydning Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den. (værker indsættes i eget afsnit, resten indskrives i artiklens brødtekst, gerne med henvisning fra litteraturlisten) |
-1902: Zur Psychologie und Pathologie sogenanter occulter Phänomene
-1906: Diagnostische Assoziationsstudien
Korrespondance med Sigmund Freud starter
-1907. Über die Psychologie der Dementia Praecox
-1909-1913: Redaktør af Jahrbuch für psychoanalytische und psychopathalogische Forschungen
-1912: Wandlungen und Symbole der Libido
-1913: Bruddet med Sigmund Freud
-1913-1919: konfronteres med sit ubevidste. Intens introvert periode
-1916: VII Sermones ad Mortuos. Collected Papers on Analytical Psychology.
Første beskrivelse af aktiv imagination i Die transcendente Funktion. Bruger begreberne personligt ubevidste, individuation, animus/ anima og persona første gang
-1918: Über das Unbewusste
-1918-1919: Bruger første gang begrebet arketype.
-1921: Psychologische Typen
-1928: Two Essays on Analytical Psychology.
Über Energetik der Seele
-1929: Das Geheimnis der goldene Blute (sammen med Richard Wilhelm)
-1931: Seelenproblem der Gegenwart
-1933: Modern Man in Search of a Soul
-1934: Wirklichkeit der Seele
-1935: Psychology and Alchemy
-1935: Analytical Psychology; Its Theory and Practice
-1941: Einführung in das Wesen der Mythologie (med Karl Karényi)
-1944: Psychologie und Alchemy
-1948: Symbolik des Geistes
-1950: Gestaltungen des Unbewussten
-1951. Aion
-1952: Antwort auf Hiob
-1955-1956: Mysterium Conciunctionis
-1957: Gegenwart und Zukunft. Starter på: Memories, Dreams and Reflections
-1961: Bidrager med artikel i Man and his Symbols – hans sidste.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Jones, Josh (1. november 2017). "Carl Jung Psychoanalyzes Hitler: "He's the Unconscious of 78 Million Germans." "Without the German People He'd Be Nothing" (1938)". openculture.com. Hentet 5. januar 2021.
- ^ Sherry, Jay (19. marts 2008). "Carl Gustav Jung, Avant-garde Conservative" (PDF). s. 145. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2019.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Jung, C.G., Word and Image, Edited by Aniela Jaffé, Princeton University Press 1979/1983
- Jung, C.G., Erindringer, drømme, tanker, Lindhardt og Ringhof 1984
- Wilson, Colin, Jung, videnskabsmand og mystiker, Forlaget Komma 1985
- van der Post, Laurens, Jung and the Story of our Time, The Hogarth Press, London, 1976
- Jacobi, Jolande, C.G. Jungs psykologi, Gyldendals Uglebøger 1963
- Grønkjær, Preben, Organisationens ånd, Hovedland 2000
- Grønkjær, Jytte B., Drømme og individuation, Hovedland 1999
- Abrahamowitz, Finn, Jung – et liv, 1998
- Nyborg, Eigil, En Verden, Tiderne Skifter 1995
- Jung, C.G., (udgivet af Lars Bo Bojesen) Den analytiske psykologis grundlag og praksis, Gyldendal 1993
- McGuire, William og R.F.C. Hull, C.G. Jung Speaking. Interviews and Encounters, Thames and Hudson 1978
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
