Carl Gustav Jung

Carl Gustav Jung
Personlig information
Født	Carl Gustav Jung 26. juli 1875 Kesswil, Thurgau, Schweiz
Død	6. juni 1961 (85 år) Küsnacht
Dødsårsag	Sygdom
Gravsted	Küsnacht
Nationalitet	Schweizisk
Ægtefælle	Emma Jung (1903-1955)
Familie	Ernst Robert Fiechter (fætter), Franz Riklin (fætter), Karl Gustav Jung (farfar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Basels Universitet
Akademisk vejleder	Eugen Bleuler, Sigmund Freud
Medlem af	Eranos, C.G. Jung Institut Zürich, Zofingia, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina
Beskæftigelse	Essayist, psykoterapeut, psykiater, psykolog
Forsknings­område	Psykologi
Arbejdsgiver	Universität Zürich, Basels Universitet
Arbejdssted	Burghölzli
Kendt for	Analytisk psykologi, Arketyper
Hovedværk	Psychologische Typen (1921)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Carl Gustav Jung (født 26. juli 1875 i Kesswil i Thurgau i Schweiz, død 6. juni 1961 i Küsnacht) var en schweizisk psykiater. Jung udviklede dybdepsykologien (analytisk psykologi).

Familien

Hans familie stammer fra dr.med. et jur. Carl Jung, der døde i 1654.

Hans forældre var præsten Johann Paul Achilles Jung (1842-1896) og Emilie, født Preiswerk (1848-1923). Hans søster Getrud blev født i 1884 og døde i 1935.

I 1903 blev han gift med Emma Rauschenbach (1882-1955). Hun skrev som Emma Jung om Den Hellige Gral og om anima og animus. De fik fem børn: Agathe Niehus-Jung (født 1904), Gret Baumann-Jung (født 1906), Franz Jung-Merker (født 1908), Marianne Niehus-Jung (født 1910) og Helen Hoerni-Jung (født 1914). De fik 19 børnebørn

I juni 1909 flyttede han og Emma til huset Seestrasse 228, hvor han boede til sin død i 1961. I 1923 begyndte han at bygge Tårnet i Bollingen.

Arbejdet

Jung i 1910.

Uddybende artikel: Dybdepsykologi

Jung var læge og blev dr. med. fra Basels Universitet i 1900. Han læste til psykiater hos professor Eugen Bleuler på Heilanstalt Burghölzli, Zürich (psykiatrisk hospital). Han var i nogle år præsident for The International Psychoanalytic Association (1910-1914). I 1934 blev han præsident for General Medical Society for Psychotherapy. 1935 blev han titulær professor ved Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich og i 1936 æresdoktor ved Harvard Universitet og senere universiteterne i Kolkata, Benares, Allahabad og Oxford Universitet.

Jung beskæftigede sig med psykens bevidste og ubevidste lag. Han brugte som Freud tolkning af drømme (han tolkede omkring 80.000 af sine patienters drømme).

• I typologi (som bruges i Myers-Briggs test), opdelte han menneskets funktioner i føle-, tænke-, intuition- og sansefunktion. De er yderligere orienteret i en introvert (indadrettet) og ekstravert (udadrettet) funktion.

• Individuationsprocessen var hans beskrivelse af menneskets udviklingsvej, hvor man kommer i berøring med personaen, skyggen, modsatkønnetheden (Anima og animus) i forsøget på at blive et helstøbt menneske i kontakt med Selvet.

• Alkymien var et af hans store arbejdsområder, ligesom han gennem en halv snes år beskæftigede sig med mandalaer.

• Synkronicitet forklarede han som tilfældige, af hinanden uafhængige hændelser, som finder sted samtidig og kan opleve, når mennesker er i en individuationsproces.

I en artikel fra 1934 analyserer Jung jøder. Efter hans mening mangler jøden evnen til selv at skabe noget; Jøder kan kun videreudvikle andres idéer. Jøden er angiveligt også skabt endimensional pga. sin altoverskyggende kønsdrift, og mangler dermed angiveligt åndskraft. I 1938 holdt Jung Hitler for den største profetiske personlighed siden Muhammed. Ifølge Jung talte hele den tyske underbevidsthed fra Hitlers læber. Jung bad vestmagterne om at opfordre Hitler til at gå til krig mod Sovjetunionen; det ville være "den mest logiske kur for Hitler".

Nogle væsentlige årstal

Oprydning Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den. (værker indsættes i eget afsnit, resten indskrives i artiklens brødtekst, gerne med henvisning fra litteraturlisten)

-1902: Zur Psychologie und Pathologie sogenanter occulter Phänomene
-1906: Diagnostische Assoziationsstudien Korrespondance med Sigmund Freud starter
-1907. Über die Psychologie der Dementia Praecox
-1909-1913: Redaktør af Jahrbuch für psychoanalytische und psychopathalogische Forschungen
-1912: Wandlungen und Symbole der Libido
-1913: Bruddet med Sigmund Freud
-1913-1919: konfronteres med sit ubevidste. Intens introvert periode
-1916: VII Sermones ad Mortuos. Collected Papers on Analytical Psychology. Første beskrivelse af aktiv imagination i Die transcendente Funktion. Bruger begreberne personligt ubevidste, individuation, animus/ anima og persona første gang
-1918: Über das Unbewusste
-1918-1919: Bruger første gang begrebet arketype.
-1921: Psychologische Typen
-1928: Two Essays on Analytical Psychology.
Über Energetik der Seele
-1929: Das Geheimnis der goldene Blute (sammen med Richard Wilhelm)
-1931: Seelenproblem der Gegenwart
-1933: Modern Man in Search of a Soul
-1934: Wirklichkeit der Seele
-1935: Psychology and Alchemy
-1935: Analytical Psychology; Its Theory and Practice
-1941: Einführung in das Wesen der Mythologie (med Karl Karényi)
-1944: Psychologie und Alchemy
-1948: Symbolik des Geistes
-1950: Gestaltungen des Unbewussten
-1951. Aion
-1952: Antwort auf Hiob
-1955-1956: Mysterium Conciunctionis
-1957: Gegenwart und Zukunft. Starter på: Memories, Dreams and Reflections
-1961: Bidrager med artikel i Man and his Symbols – hans sidste.

Litteratur

• Jung, C.G., Word and Image, Edited by Aniela Jaffé, Princeton University Press 1979/1983
• Jung, C.G., Erindringer, drømme, tanker, Lindhardt og Ringhof 1984
• Wilson, Colin, Jung, videnskabsmand og mystiker, Forlaget Komma 1985
• van der Post, Laurens, Jung and the Story of our Time, The Hogarth Press, London, 1976
• Jacobi, Jolande, C.G. Jungs psykologi, Gyldendals Uglebøger 1963
• Grønkjær, Preben, Organisationens ånd, Hovedland 2000
• Grønkjær, Jytte B., Drømme og individuation, Hovedland 1999
• Abrahamowitz, Finn, Jung – et liv, 1998
• Nyborg, Eigil, En Verden, Tiderne Skifter 1995
• Jung, C.G., (udgivet af Lars Bo Bojesen) Den analytiske psykologis grundlag og praksis, Gyldendal 1993
• McGuire, William og R.F.C. Hull, C.G. Jung Speaking. Interviews and Encounters, Thames and Hudson 1978

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote

• Lundskovs netsted
• C.G. Jung Institut, Schweiz
• Danske artikler om C.G. Jung og dybdepsykologien

Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.