Carl Gustav Jung

Carl Gustav Jung
Jung i 1910
Født	26. juli 1875 Kesswil, Thurgau, Schweiz
Død	6. juni 1961 (85 år)
Nationalitet	Schweizisk
Forskningsområde	Psykologi
Arbejdsplads(er)	Burghölzli
Akademisk vejleder	Eugen Bleuler, Sigmund Freud
Kendt for	Analytisk psykologi, Arketyper
Hovedværk(er)	Psychologische Typen (1921)

Carl Gustav Jung (26. juli 1875 i Kesswil, kanton Thurgau ved Bodensøen i Schweiz – 6. juni 1961) var en schweizisk psykiater, ven af Freud. Jung udviklede dybdepsykologien, også kendt som analytisk psykologi.

Familien

Hans slægtstavle er ført tilbage til dr.med. et jur. Carl Jung der døde i 1654.

Hans forældre var faderen Johann Paul Achilles Jung (1842-1896) der var præst, og moderen Emilie, født Preiswerk (1848-1923).

Hans søster Getrud blev født i 1884 og døde i 1935.

I 1903 blev han gift med Emma Rauschenbach (1882-1955). Under navnet Emma Jung, skrev hun blandt andet om Den Hellige Gral samt om anima og animus. De fik sønnen Franz Jung-Merker (født 1908), og døtrene Agathe Niehus-Jung (født 1904), Gret Baumann-Jung (født 1906), Marianne Niehus-Jung (født 1910) samt Helen Hoerni-Jung (født 1914).

Carl Gustav og Emma fik 19 børnebørn

I juni 1909 flyttede han og Emma til huset Seestrasse 228, Küsnacht i Schweiz, hvor Jung boede til sin død i 1961.

I 1923 begyndte han at bygge Tårnet i Bollingen.

Arbejdet

Uddybende artikel: Dybdepsykologi

Jung var uddannet læge; han blev dr. med. fra Basels Universitet i 1900. Han fortsatte med at læse til psykiater hos professor Eugen Bleuler på Heilanstalt Burghölzli, Zürich (psykiatrisk hospital).

Han var i nogle år bl.a. præsident for The International Psychoanalytic Association (1910-1914). I 1934 blev han præsident for General Medical Society for Psychotherapy. 1935 bliver han titulær professor ved Eidgenössische Technische Hochschule i Zürich, og bliver i 1936 æresdoktor ved Harvard Universitet. Tilsvarende æresdoktortitler følger i årene herefter fra universiteterne i Kolkata (tidligere Calcutta), Benares, Allahabad samt Oxford Universitet.

Jung beskæftigede sig med mange forskellige aspekter af psykens bevidste og ubevidste lag. I dette arbejde brugte han blandt andet tolkning af drømme (i løbet af sit liv tolkede han omkring 80.000 drømme fra sine klienter). Han fremkom med forskellige teorier og arbejdsmetoder.

• I hans typologi (som blandt andet i dag bruges i Myers-Briggs test), opdelte han menneskets funktioner i: føle-, tænke-, intuition- og sansefunktion. Disse er yderligere orienteret i en introvert (indadrettet) og ekstravert (udadrettet) funktion.

• Individuationsprocessen var hans beskrivelse af menneskets udviklingsvej, hvor man kommer i berøring med personaen, skyggen, modsatkønnetheden (Anima og animus) i forsøget på at blive et helstøbt menneske i kontakt med Selvet.

• Alkymien var også et af hans store arbejdsområder, ligesom han gennem en halv snes år beskæftigede sig med mandalaer.

• Synkronicitet forklarede han som tilfældige, af hinanden uafhængige hændelser, som finder sted samtidig. Noget mennesker kan opleve, blandt andet når de er i en individuationsproces.

Nogle væsentlige årstal

-1902: Zur Psychologie und Pathologie sogenanter occulter Phänomene
-1906: Diagnostische Assoziationsstudien Korrespondance med Sigm. Freud starter
-1907. Über die Psychologie der Dementia Praecox
-1909-1913: Redaktør af Jahrbuch für psychoanalytische und psychopathalogische Forschungen
-1912: Wandlungen und Symbole der Libido
-1913: Bruddet med Sigm. Freud
-1913-1919: konfronteres med sit ubevidste. Intens introvert periode
-1916: VII Sermones ad Mortuos. Collected Papers on Analytical Psychology. Første beskrivelse af aktiv imagination i Die transcendente Funktion. Bruger begreberne personligt ubevidste, individuation, animus/ anima og persona første gang
-1918: Über das Unbewusste
-1918-1919: Bruger første gang begrebet arketype.
-1921: Psychologische Typen
-1928: Two Essays on Analytical Psychology.
Über Energetik der Seele
-1929: Das Geheimnis der goldene Blute (sammen med Richard Wilhelm)
-1931: Seelenproblem der Gegenwart
-1933: Modern Man in Search of a Soul
-1934: Wirklichkeit der Seele
-1935: Psychology and Alchemy
-1935: Analytical Psychology; Its Theory and Practice
-1941: Einführung in das Wesen der Mythologie (med Karl Karényi)
-1944: Psychologie und Alchemy
-1948: Symbolik des Geistes
-1950: Gestaltungen des Unbewussten
-1951. Aion
-1952: Antwort auf Hiob
-1955-1956: Mysterium Conciunctionis
-1957: Gegenwart und Zukunft. Starter på: Memories, Dreams and Reflections
-1961: Bidrager med artikel i Man and his Symbols – hans sidste. Dør i juni samme år.

Citater af C.G. Jung

- Hvis De undgår fejltagelser, lever De ikke; på en måde kan man sige, at ethvert liv er en fejltagelse, for ingen har fundet sandheden.

- Men hvis menneskene blev opdraget til at se skyggesiden af deres egen natur, så kunne man håbe, at de ad denne vej også ville lære at forstå og elske deres medmennesker bedre.

- Enhver psykoneurose må i sidste ende forstås som en lidende sjæl der ikke har fundet sin mening.

- Et bevidst fællesskab – ikke bare et fællesskab – er det eneste, der kan give mennesker et tilfredsstillende liv

- Et menneske som ikke kender sin egen Skygge, er en nar og en uskyldig, som går igennem verden beskyttet af far/ mor imod verdens ondskab. Og som voksen møder han den uden for sig selv, og kender den ikke, medmindre han konfronterer sig med det onde indvendig fra i sig selv og derigennem lærer instinktivt at kende det i andre, fordi man netop selv kender det som egne indhold – og så er man ikke længere i sit eget billede en uskyldig.

- Symbolet giver os vedvarende stof til eftertanke og efterfølen.

- Hvis du ikke forstår livets hentydninger, så vil livet ramme dig

- Menneskets had koncentrerer sig altid om det der gør det bevidst om dets egne dårlige egenskaber.

- Djævelen bekæmpes bedst med tålmodighed, for han har ingen.

- Det mindste med mening, har altid mere livsværdi, end det største uden mening.

- For himlens skyld, lad være med at være fuldkommen, men prøv for alt i verden at være fuldstændig.

- Mødet mellem to personligheder er som kontakten mellem to kemiske stoffer: kommer der en reaktion, vil begge forvandles.

- Fri vilje består i evnen til glad at gøre det, jeg må gøre.

Se også

• Individuation |Arketype | Skyggen (psykologi) | Selvet | Persona | Drømmetydning

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Carl Gustav Jung

• Lundskovs netsted
• C.G. Jung Institut, Schweiz
• Danske artikler om C.G. Jung og dybdepsykologien

Litteratur

• Jung, C.G., Word and Image, Edited by Aniela Jaffé, Princeton University Press 1979/1983
• Jung, C.G., Erindringer, drømme, tanker, Lindhardt og Ringhof 1984
• Wilson, Colin, Jung, videnskabsmand og mystiker, Forlaget Komma 1985
• van der Post, Laurens, Jung and the Story of our Time, The Hogarth Press, London, 1976
• Jacobi, Jolande, C.G. Jungs psykologi, Gyldendals Uglebøger 1963
• Grønkjær, Preben, Organisationens ånd, Hovedland 2000
• Grønkjær, Jytte B., Drømme og individuation, Hovedland 1999
• Abrahamowitz, Finn, Jung – et liv, 1998
• Nyborg, Eigil, En Verden, Tiderne Skifter 1995
• Jung, C.G., (udgivet af Lars Bo Bojesen) Den analytiske psykologis grundlag og praksis, Gyldendal 1993
• McGuire, William og R.F.C. Hull, C.G. Jung Speaking. Interviews and Encounters, Thames and Hudson 1978