Peer-Gynt-Suite

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Peer-Gynt-Suite 1 og 2 af Edvard Grieg efter dramaet Peer Gynt af Henrik Ibsen fra 1867 hører til den romantiske musiks kendeste orkesterstykker.

I 1874 bestemte Henrik Ibsen sig for at lave en teaterversion af sit digt Peer Gynt til fremførelse i Christiania. Norges teatertradition på den tid var baseret på operetter og musikspil, og Ibsen anede at dette stykke behøvede ordentlig musik for at lykkes – og bad Grieg om at komponere denne. Da den nye produktion blev sat op 24. februar 1876 i Christiania Theater, blev den en stor succes og spillede mange aftener, indtil en brand ødelagde sæt og kostumer.

For at give musikken liv uafhængig af Ibsens drama komponerede Grieg to suiter til koncertopførelse, og disse to – op. 46 og op. 54 – indeholder hans mest slagkraftige orkestermusik – og viser en kontanthed og friskhed som ofte var fraværende i Griegs andre værker for det store format.

Den formentlig mest kendt del er «I Dovregubbens hall». Andre kendte temaer er «Solveigs sang» og «Morgenstemning i ørkenen».

Suite No. 1, Op. 46
  1. Morgenstemning (Allegretto pastorale)
  2. Åses død (Andante doloroso)
  3. Anitras Dans (Tempo di Mazurka)
  4. I Dovregubbens hall (Alla marcia e molto marcato)
Suite No. 2, Op. 55
  1. Bruderovet. Ingrids klage. (Allegro furioso-Andante doloroso)
  2. Arabisk Dans (Allegretto vivace)
  3. Peer Gynts hjemfart (Stormful aften på havet) (Allegro agitato)
  4. Solveigs Sang (Andante-Allegretto tranquillamente)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.