Performativ ytring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Performativ ytring er et sprogfilosofisk begreb. En performativ ytring er en talehandling. Et eksempel på performative ytringer er løfter eller spørgsmål, hvor selve ytringen udfører en handling i forhold til andre. Andre typer er f.eks. Jeg udnævner Per til statsminister, Jeg idømmer dig ti års fængsel eller Jeg lover at betale det tilbage. I disse udtryk bliver den handling sætningen beskriver (udnævnelse, dom og løfte) udført af sætningen selv.

Teorien er især udviklet af J.L. Austin der var professor ved Oxford University.[1][2] [3]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • J.L. Austin: How to Do Things with Words: The William James Lectures delivered at Harvard University in 1955, 1962 (red. J. O. Urmson and Marina Sbisà), Oxford: Clarendon Press. ISBN 0-674-41152-8

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Carsten Bengt-Pedersen: John Langshaw Austin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42123
  2. ^ "John Langshaw Austin: Talehandlingsteorien". Arkiveret fra originalen 1. august 2017. Hentet 25. juli 2017.
  3. ^ Adolf Reinach, den tyske fænomenolog havde i 1913 udviklet en teori om "sociale handlinger" der på mange måder mindede om Austin og Searle's senere arbejde.Adolf Reinach (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.