Peseta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En 100 peseta mønt

Peseta var Spaniens valuta mellem 1869 og 2002. Sammen med franske franc var pesetaen også gangbar valuta i Andorra, der ikke havde en egen national valuta.

Navnet peseta har sin oprindelse i ordet pesseta, der er diminutiv af ordet peça, der er catalansk for "stykke" eller "del". De første mønter præget med navnet peseta blev slået i Barcelona i 1808.

Pesetaen blev opdelt i 100 céntimos eller, uformelt, 4 reales. Den sidste mønt med en værdi under 1 peseta blev slået i 1980 i fejringen af Spaniens værtskabet af Verdensmesterskabet i fodbold 1982.[1] tidligere var i 1959 slået mønter med værdi 10 og 25 céntimos.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Pesetaen modsvarede oprindeligt værdien af 4,5 gram sølv, eller 0.290322 gram guld, hvilket svarede til den standard, der blev benyttet af alle landene i den Latinske møntunion. Fra 1873 blev alene guldstandarden anvendt.

Den politiske turbulens i begyndelsen af det 20. århundrede forårsagede sammenbruddet af den latinske møntunion, selvom sammenbruddet først var officielt i 1927. I 1959 blev Spanien en del af the Bretton Woods-systemet, og værdien af pesetaen blev fastsat til 60 pesetas for 1 US dollar. I 1967 fulgte pesetaen en devaluering af det britiske pund, og fastholdt en værdi på 168 pesetas for 1 pund, hvilket betød at værdien overfor US dollar blev 70 pesetas for 1 US dollar.

Pesetaen blev i Spanien erstattet af euro i 2002. Ved ombytningen var forholdet 1 euro = 166,386 pesetas.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 50 céntimos (1980). World Coin Gallery.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]