Philipp Spitta (musikvidenskabsmand)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Philipp Spitta

Spitta.jpg

Personlig information
Født 27. december 1841 Rediger på Wikidata
Wechold Rediger på Wikidata
Død 13. april 1894 (52 år) Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
Gravsted Berlin Rediger på Wikidata
Far Philipp Spitta Rediger på Wikidata
Søskende Friedrich Spitta Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikolog, universitetslærer, historiker, musikhistoriker, komponist Rediger på Wikidata
Fagområde Musikvidenskab Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin Rediger på Wikidata
Elever Jules Combarieu, Wilhelm Kleefeld Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julius August Philipp Spitta (27. december 184113. april 1894) var en tysk musikforfatter, søn af teologen Philipp Spitta, bror til Friedrich Spitta.

Spitta studerede filologi og blev lærer først i Reval, senere i Sondershausen; her begyndte han sit store hovedværk, biografien af J.S. Bach, der udkom i 2 bind (1873—80), og som skaffede Spitta ry som en af de betydeligste moderne musikhistorikere og (1875) kaldelse til Berlin som professor i musikvidenskab (og samtidig lærer og meddirektør ved højskolen for musik). Spitta uddannede adskillige af de mere fremragende tyske musikforfattere i begyndelsen af 20. århundrede og udgivet Heinrich Schütz’ og Buxtehudes værker. Forskellige spredte afhandlinger samlede han i de værdifulde skrifter Zur Musik (1892) og Musikgeschichtliche Aufsätze (1894); med Friedrich Chrysander og Guido Adler udgav Spitta det kendte, ansete "Vierteljahrsschrift für Musik-Wissenschaft" (1885—94).

Kilder[redigér | redigér wikikode]