Spring til indhold

Philippe de Champaigne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Philippe de Champaigne
Philippe de Champaigne, Selvportræt,
mellem 1625 og 1650
Personlig information
FødtPhilippe de Champaigne
26. maj 1602
Bryssel
Død12. august 1674
Paris
Uddannelse og virke
FeltMaleri
PeriodeBarokken
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Philippe de Champaigne (Champagne) (26. maj 1602 i Bryssel12. august 1674 i Paris) var en nedderlandsk-fransk maler.

Champaigne blev oplært i sin fødeby bl.a. af Fouquière. Han ankom til Paris i 1621, hvor han først arbejdede under Jean-Baptiste Lallemand. Her stiftede han bekendtskab med Nicolas Poussin, som kom til at påvirke Champaignes udvikling mærkbart. Han arbejdede også under Nicolas Duchesnes vejledning på Luxembourg-Slottet. Marie af Medicis blev opmærksom på ham, og efter Duchesnes død blev han udnævnt til enkedronningens første hofmaler. I 1648 blev han medlem af akademiet, derpå professor og rektor ved samme.

Som hofmaler arbejdede han for kirken (bl.a. en suite til Karmeliterkirken i Faubourg St Jacques), og han malede Ludvig XIII's løfte samt arbejdede for Richelieu, hvis portræt han udførte gentagne gange, og hvis slotte han udsmykkede.

Senere blev han alvorligere, og jansenismen blev en del af hans udtryk. Hans datter, Catharina, der var nonne, blev alvorligt syg og blev helbredt på mystisk vis. Det inspirerede ham til det berømte billede De to nonner, Marie Angélique Arnauld og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn. Hans sidste arbejde, portrættet af præsident Guillaume de Lamoignon, er fra 1671.

Hans nevø og medarbejder Jean Baptiste Champaigne fra Bryssel blev professor ved akademiet der.

Augustin Gazier, Filippe et Jean-Baptiste Champaigne, Paris, 1893