Pierre Baour-Lormian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pierre Baour-Lormian
Født 24. marts 1770 Rediger på Wikidata
Toulouse Rediger på Wikidata
Død 18. december 1854 (84 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Académie française (fra 1815) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Oversætter, skribent, digter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Louis Pierre Marie François Baour-Lormian (24. marts 177018. september 1854) var en fransk digter.

Pierre-Baour Lormians fødested.

Baour-Lormian udgav i 1795 en oversættelse af Tassos hovedværk Jérusalem délivrée (helt omarbejdet udgave 1819) og i 1801 en oversættelse af Ossians sange, Poésies d'Ossian.

Baour-Lormian er nok mest berømt for sin kamp mod romantikken. Hans egne tragedier gjorde ingen lykke; Mahomet II (1811) faldt aldeles til jorden. I 1815 blev han medlem af Akademiet.

I sin komedie Le classique et le romantique og i satiren Canon d'alarme affyrer han de groveste skældsord mod romantikerne, hvem han paralleliserer med keltringer og Circes svin. Det gik så vidt, at Baour-Lormian sammen med seks andre klassikere formelig indgav et bønskrift til kong Karl X om at udelukke romantikken fra Théâtre français; derved gav de sig selv dødsstødet.

Af Baour-Lormians andre værker kan nævnes Veillées politiques et morales (1811), en roman: Duranti, ou la ligue en province (4 bind 1828), Légendes, ballades et fabliaux (1829), og hans sidste arbejde; en oversættelse af Jobs Bog, som han fuldendte, efter at han var blevet blind.

Kilder[redigér | redigér wikikode]