Svin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Tamsvin ?
So med pattegris
So med pattegris
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Familie: Suidae (Svinefamilien)
Slægt: Sus
Art: scrofa Vildsvin
Underart: domesticus
Videnskabeligt artsnavn
Sus scrofa domesticus
Linnaeus 1758
Gnome-speakernotes.svg
Øf!
Et svinegrynt.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Tamsvin eller gris er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning. Det nedstammer fra vildsvinet. Biologisk er svinet en gruppe af enkeltmavede og altædende, parrettåede hovdyr.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Smågrise på en gård.

Svin anvendes til menneskeføde og opdrættes på svinefarme typisk som slagtesvin. Svin kan bruges til en række forskellige fødevarer, fx flæskesteg, koteletter, fars, bacon og blodet kan anvendes til blodpølse. Huden garves og anvendes som skind til især beklædning. Men huden udnyttes også som fødevare for mennesker i form af snacks (flæskesvær) og fyldstoffer i fødevareindustrien sammen med fedt- og benafpuds, ligesom dele af grisen anvendes til dyrefoder for hunde (fx tørrede svineører). En gris har op til 14 brystvorter [1] og kan derfor avle flere unger end de fleste andre pattedyr .

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Legeme er formet som hos primitive løbere: en temmelig kort, noget sammentrykt krop, der bæres af ret korte, kraftige ben. På fast grund trædes der kun på 3. og 4. tås hove, medens bitæerne, 2. og 5. tå, der dog er vel udviklede, også støtter dyret på blød grund. Halen er kort og tynd og halsen kort. Det næsten kegleformede hoved ender fortil i en bevægelig tryne, der i spidsen danner en nøgen skive omkring næseborene; det føres af mægtige muskler og er vel egnet til at oprode jorden med. Indvendig støttes trynen af en særlig tryneknogle. Øjet er temmelig lille, øret stort og opretstående. Hårklædningen er mere eller mindre tæt og dækhårene er stive børster.

I tandsættet findes alle 3 Slags tænder: fortænder, hjørnetænder og kindtænder. De opadgående hjørnetænder er kraftige og kan, når dyret roder efter føde, hos de fleste former med lethed overrive selv kraftige rødder. De forreste kindtænder er skarpe, sammentrykte; de bageste knudret-knoldede. Tandsættet er et udpræget altædertandsæt.

Svin holder især til i noget fugtige egne, i nærheden af vand, og færdes i større eller mindre flokke.

Deres gang er hurtig, og deres løb er ofte en ejendommelig galop, hvor hvert sæt er ledsaget af en svag grynten. De svømmer fortræffeligt og kan endog svømme over betydelige havarme for at komme fra en ø til en anden. Ved farer søger de at undslippe, men lykkes det ikke, sætter de sig kraftigt til modværge og går endda over til angreb. Med deres kraftige hugtænder er de meget farlige mModstandere.

Da de fleste arter i hvert kuld sætter et betydeligt antal unger i verden, er de meget almindelige i egne, der passer for dem.

Racer[redigér | redigér wikikode]

Tamme[redigér | redigér wikikode]

Vilde[redigér | redigér wikikode]

Andre[redigér | redigér wikikode]

Betegnelser[redigér | redigér wikikode]

  • Orne: Voksent ikke-kastreret han-dyr.
  • So: Voksent hun-dyr, som har faret (født).
  • Polt: Hun-dyr, som aldrig har været drægtigt.
  • Gylt: Hun-dyr, som er eller har været drægtig, men som endnu ikke har faret (født) første gang.
  • Galt: Kastreret han-dyr.
  • Gris: Unge.
    • Pattegris: Lille gris, som stadig dier hos moder-dyret.
    • Smågris: Gris op til ca. 30-40 kg, som er fravænnet moderen.
  • Slagtesvin: Fællesbetegnelse for galte og polte, der opfedes til senere slagtning.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]