Pipistrel Velis Electro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Velis Electro
VelisE sn003 LJAJ right.jpg
Rolle Elektrisk let fly
Oprindelsesland Slovenien
Fabrikant Pipistrel
Introduktion 2020
Status I produktion (2021)
Primær bruger Flyvevåbnet
Udviklet fra Pipistrel Virus

Pipistrel Velis Electro er et slovensk let fly, designet og produceret af Pipistrel i Ajdovščina. Flyet blev typecertificeret som EASA CS-LSA fuldt elektrisk i Juni 2020, og detts primære rolle er som skolefly. Velis Electro er det første typecertificerede elektriske fly, og bliver leveret færdigbygget og klar til at flyve.[1][2][3]

Design og udvikling[redigér | redigér wikikode]

Pipistrel Velis Electro

Flyet er baseret på Pipistrel Virus flystellet og er højvinget, med en uafstøttet cantilever vinge. Flyet er to-sædet, med sæderne ved siden af hinanden i en lukket kabine med sidedøre. Det har et fast næsehjulsunderstel og en enkelt elektromotor i trækkonfiguration.[1][2][3]

Flyet modtog sit typecertifikat den 10. Juni 2020 fra det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) for dag/VFR flyvning, efter en certificeringsperiode på lige under tre år. Den korte tid for den første certificering af et elektrisk fly blev af EASA tilskrevet det "tætte samarbejde" mellem producenten og agenturet. Designet blev godkendt som en variant af Pipistrel Virus på det samme grundlæggende typecertifikat, og er officielt designeret af EASA som Virus SW 128 (Velis Electro).[1][2][3]

Virus fremviser sin T-hale, vingetipper og den meget lille motorafdækning

Flystellet er hovedsageligt fremstillet af komposit materialer. Vingen har en spændvidde på 10,71 m (35,1 ft), et areal på 9,5 m2 (102 sq ft), et sideforhold på 12.03:1, et IMD 029-b vingeprofil og har et sæt tre-position flaps, der kan sættes til 0°, 8° eller 19°.[3][4][5]

Den eneste godkendte motor er den væskekølede Pipistrel E-811 elektromotor, med en nominel effekt på 57,6 kW (77 hk) ved 2.500 omdrejninger i maksimalt 90 sekunder ved take-off og 49,2 kW (66 hk) ved 2.350 omdrejninger for kontinuerlig operation. Motoren blev udviklet i samarbejde med de Slovenske ingeniørfirmaer Emrax og Emsiso og får sin energiforsyning fra to væskekølede PB345V124E-L Lithium-ion-akkumulatorer, hver på 345 VDC og 11,0 kWh, forbundet parallelt. Den ene akkumulator er placeret i flyets næse, det andet bag kabinen af hensyn til tyngdepunktets placering. Akkumulatorerne kan oplades på 2 timer fra 30% til 100% kapacitet. Radiatoren er placeret i næsen, hvilket gør at motorafdækningen har en anden facon end på den nært beslægtede Pipistrel Virus. Akkumulatorerne har et indbygget system der hele tiden overvåger deres stand. E-811 er den første certificerede elektriske flymotor og blev certificeret af EASA den 18. Maj 2020.[1][2][3][5]

Velis Electro afgiver et maksimalt støjniveau på 60 dBa.[5] Lydtrykket svarer cirka til normal samtale ved middagsbordet.[6]

Flyet har en tomvægt på 428 kg (944 lb) og en max. vægt på 600 kg (1.300 lb), hvilket giver en anvendelig last på 172 kg (379 lb).[1][2]

Flyet er i produktion, og producenten fortæller at intentionen er at at levere 31 stk. i løbet af 2020.[1] Den første Velis blev leveret den 16. Juli 2020 til en kunde i Schweiz.[7][8] I Januar 2021 annoncerede Pipistrel en ordre på 50 stk. Velis Electro fra Green Aerolease i Frankrig. Flyene skal leases til franske flyveskoler i samarbejde med FFA.[9]

Operationel historie[redigér | redigér wikikode]

I August og September 2020 udførte en gruppe svejtsiske elektro-transport entusiaster, med support fra flyproducenten, en række flyvninger med en Velis Electro som havde som formål at sætte en række verdensrekorder. Gruppen krævede rekorder for laveste energiforbrug (22.76 kWh/100 km), højeste gennemsnitsfart over en 100 km (136 km/h) og en 700 km (125 km/h) rute, længste elektrisk fløjne rute over 24 timer (327 km), 48 timer (608 km) og 56 timer (839 km).[10][11]

Flyvevåbnet[redigér | redigér wikikode]

Den 3. Juni 2021 meddelte Forsvaret at Flyvevåbnet ville lease to stk. Velis Electro for en to-årig periode. Flyene leases ved det franske firma Green Aero Invest.[12]

Flyene skal afleveres til Flyvevåbnet i efteråret 2021, hvorefter de skal udstationeres på Flyvestation Karup. Flyene skal først evalueres af rutinerede piloter, derefter er det meningen at de skal overføres til Flyveskolen, hvor de skal supplere skolens flåde af T-17 Supporter skolefly.[12]

Det er primært intentionen at flyene skal benyttes til at træne starter og landinger, både af elever fra Flyveskolen men også af erfarne piloter på et 'brush-up' kursus. En opladning burde række til otte eller ni starter og landinger, hvilket anses som hvad en elev kan overskue på en enkelt dag.[12][13]

Flyvevåbnet bliver hermed et af verdens første luftvåben der tager elektrofly i tjeneste. Der forudses en stor udvikling inden for området, og Flyvevåbnet ønsker at opsamle erfaringer med flyene, og at være på forkant med teknologien.[12]

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Der er p.t kun den ene variant, Velis Electro

Udstillede fly[redigér | redigér wikikode]

Flyet bliver endnu ikke udstillet permanent. Det må forventes at flyet vil blive udstillet på forskellige airshows i den kommende tid.

Specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Pipistrel E-811 elektromotor
Reference = AVweb,[1] Flight Global,[2] EASA[3] and manufacturer[5]
Besætning: 2 Elev og Instruktør
Længde: 6,47 m 21 ft 3 in
Højde: 2,08 m 6 ft 10 in
Spændvidde: 10,71 m 35 ft 2 in
Vingeareal: 9,51 m² 102,4 ft²
Sideforhold: 12,03:1
Vingeprofil: IMD 029-b
Tomvægt: 428 kg 944 lb
Max. vægt: 600 kg 1.300 lb
Motor: Pipistrel E-811-268MVLC elektromotor
Effekt: 57,6 kW 66 hk
Strømkilde: 2 x Pipistrel PB345V124E-L 345 VDC, 11.0kWh  Lithium-ion-akkumulatorer
Propel: 1 stk. Pipistrel P-812/164-F3A 3-bladet, fast stigning, komposit materiale
Propel diameter: 1,64 m 5 ft 5 in
Max. fart: 98 knob 181,5 km/t, 112,8 mph
Marchfart: 90 knob 166,7 km/t, 103,6 mph
Stallfart: 45 knob 83,3 km/t, 51,8 mph med flaps nede
"Never exceed" fart: 108 knob 200 km/t, 124,3 mph
Udholdenhed: 50 minutter, plus VFR reserve
Max.flyvehøjde: 3.658 m 12.000 ft
Stigehastighed: 3,3 m/s 650 ft/min
Vingebelastning: 63,1 kg/m² 12,9 lb/ft²
Glidetal: 15:1
g begrænsning: +4/-2
Flyelektronik: Pipistrel EPSI 570C 144 mm (5,7 in) LCD cockpit display

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g O'Connor, Kate (10 June 2020). "Pipistrel Earns First Electric Aircraft Type Certificate". AVweb. Arkiveret fra originalen 11 June 2020. Hentet 11 June 2020. 
  2. ^ a b c d e f Sarsfield, Kate (10 June 2020). "Pipistrel Velis Electro earns first all-electric aircraft type certification". Flight Global. Arkiveret fra originalen 11 June 2020. Hentet 11 June 2020. 
  3. ^ a b c d e f European Aviation Safety Agency (10 June 2020). "EASA Aircraft Type Certificate Data Sheet - No. EASA.A.573" (PDF). Arkiveret fra originalen 11 June 2020. Hentet 11 June 2020. 
  4. ^ Lednicer, David (2012). "The Incomplete Guide to Airfoil Usage". Arkiveret fra originalen 25 January 2013. Hentet 11 June 2020. 
  5. ^ a b c d Pipistrel. "Velis Electro". pipistrel-aircraft.com. Arkiveret fra originalen 11 June 2020. Hentet 11 June 2020. 
  6. ^ "Decibel-skala". Audika. Hentet 6. juni 2021. 
  7. ^ "AlpinAirPlanes takes delivery of first Velis Electro". Pipistrel Aircraft. 20 July 2020. Hentet 23 July 2020. 
  8. ^ Rossier, Louis (16 July 2020). "Sans fuel dans les airs" (French). La Liberté. Hentet 23 July 2020. 
  9. ^ Manthey, Nora (8 February 2021). "Green Aerolease buys 50 Pipistrel e-planes for pilot training". Electrive. Hentet 11 February 2021. 
  10. ^ Cook, Marc (15 September 2020). "Pipistrel Velis Electro Completes Record Flights". AVweb. Arkiveret fra originalen 16 September 2020. Hentet 16 September 2020. 
  11. ^ "Velis Electro broke 7 world records in a 3-day flight". Pipistrel Aircraft. 3 September 2020. Arkiveret fra originalen 17 September 2020. 
  12. ^ a b c d "Elektriske fly til Flyvevåbnet som et grønnere alternativ". Forsvaret.dk. Hentet 6. juni 2021. 
  13. ^ "Flyvevåbnet hopper på den grønne bølge". Dr.dk. Hentet 6. juni 2021. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]