Porkeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
PORKERI
Bygden Porkeri
lydskrift Portjeri
Dansk navn Porkere
Grammatik dativ í/úr/frá Porkeri
Grammatik genitiv til Porkeris
indbyggere 293 (2016)
indbyggere rang 27
Kommune Porkeri
Borgmester Mikkjal Sørensen
Postnummer FO 950
Markatal 37
websted kommunens
areal 14 km²
Beliggenhed N 61° 28' 57 V 6°44′52″
Porkeris lokalisering

Porkeri er en bygd på den sydligste færøske ø Suðuroy og ligger ved nordøstsiden af Vágsfjørður mellem Vágur og Hov. Bygden udgør sin egen kommune, Porkeris kommuna. Grænsen til nabokommunen Hov følger elven Hovsá med flere søer; den største Vatnsnes, blev før i tiden udnyttet til opdræt af lakseyngel. En del af søvandet føres gennem en tunnel vestpå til vandkraftværket ved í Botni, nord for Vágur.

Kommunen restaurerede i 2009 et hus øst for kirken, som nu er bygdens forsamlingshus.

Den nye folkeskole blev indviet 1984, og er bygget i moderne færøsk stil med græstørvstag, og den har 24 elever og 3 lærere, der underviser eleverne fra 1-7 skoleår.

2008 fik Porkeri igen en fiskefabrik, og bygden har bl.a, supermarked, frisør, smørebrødsforretning og en tømrerforretning.

Byggefirmaet MT Højgaard har i den nordlige del af kommunen, i Grønnedal vest for Hov, opført skolecenteret Skúladepilin í Suðuroy på 3.000 m² i tre etager, som blev indviet den 16. marts 2009. Skolen fungerer som en slags multiskole, nemlig både som social- og sundhedsassistentskole og som gymnasium. Skolen har plads til ca. 200 elever, med ca. 100 i her afdeling. Indvendigt er der åbne fælleslokaler til samvær mellem skolens forskellige elever og lærere. En del tomme huse i Porkeri er nu udlejet elever og lærere fra skolecenteret.

2008 fik Porkeri igen en fiskefabrik, og bygden har bl.a, supermarked, frisør, smørebrødsforretning og en tømrerforretning.

Porkeris kommuna[redigér | redigér wikikode]

Med indføringen af det kommunale selvstyre på Færøerne i 1872 tog man udgangspunkt i den kirkelige inddeling. Hele Suðuroy udgjorde Suðuroyar prestagjalds kommuna. Frem til 1908 blev sognene på Suðuroy gradvist udskilt som egne kommuner. Efter en grænsejustering ved Nes i 1928 har strukturen stået uændret.[1]

Porkeri er kommunens eneste bygd. I kommunens nordøstlige del ligger skolecenteret "Skúladepilin", som huser Suðuroys gymnasium "Miðnámsskúlin" og Færøernes sundhedsskole, "Heilsuskúlin".

Porkeri Kirke[redigér | redigér wikikode]

Kirken blev indviet den 19. september 1847 og er opført i den traditionelle færøske stil. I følge kirkebøgerne har der i Porkeri været kirke fra 1538. Den nuværende kirke er opført i den traditionelle færøske stil. Kirken har 150 siddepladser og et Verland Johansen orgel fra 1982 med 4 stemmer. Kirken er bygget af træ og tækket med græstørv. Den udvendige træbeklædning er tjæret, medens grunden, vinduerne, dørene, og tårnet er hvidt. Indvendig er kirken umalet. Den gamle kirkegård er beliggende omkring kirken, mens den nye kirkegård ligger på den anden side af vejen, nord for kirken.

I koret står den gamle døbefont af træ fra 1789 og den nye fra 1923. Altertavlen viser Jesus í Getsemane og mere end 200 år gammel. På alteret står der fire messingstager; to med hver sit stearinlys og to med 4 lys i hver. På alteret står der to gipsfigurer med påskriften St. Johannes og St. Paulus, den ene er fra 1825 og den anden fra 1987. Mandesiden har 13 stole, og kvindesiden 12 stole. I kirken hænger der 3 lysekroner, og langs med væggen hænger der to mindetavler. Kirkeskibet er en model af sluppen "Beinisvørð". Over døren i forkirken (våbenhuset) hænger der en tavle med årstallene MDCCCXLVII og med forbogstaverne af dem, som byggede kirken. I samme rum står der en gammel gravsten med årstallet 1640 og kirkebøssen, som er en model af kirken. På loftet står et Verland Johansen orgel fra 1981 med 4 stemmer. Det første orgel fik kirken omkring 1900. Verland Johansen byggede og konstruerede 20 orgler til forskellige færøske kirker. I tårnet hænger den gamle kirkeklokke fra 1952 og den nye fra 1976. Over indgangsdøren udvendig er der udskåret en roset og en kongekrone med årstallet 1847 og C R VIII.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sagnet fortæller, at de første nordboere, som bosatte sig i området, fandt små knogler af grisefødder (purkur) i jorden, som de anlagde et stengærde omkring. Derfor fik bygden navnet Purkurgerði, som senere blev til Porkeri.

Gamle ruinrester fra 700-tallet nordvest for Porkeri tyder på, at keltiske eneboere har boet der. Arkæologerne har ved siden af kirken fundet tegn på, at nordboere har bosat sig dér omkring år 1000. Der er planer om udgravninger.

Første gang Porkeri er nævnt på skrift, er i Kongsbogen fra året 1350, i Fårebrevet, der omtaler en hundeejer. Den første som beboer i Porkeri, som er nævnt i Kong Valdemars Jordebog, var Peder Jacobsen í Gjørðum, som var bosat í Eystrum fra 1584 til 1601.

Porkeris Fornminnafelag ejer nu husene í Eystrum og í Skálanum og der er restaureret en fårestald og et hus til tørring af korn. 1649 boede Mikkjal Jógvanson í Eystrum, og fra 1690 sønnen Magnus. Det yngste hus er fra ca. 1860 er under restauering. De tre huse vil blive en attraktion for hele Færøerne. Markerne vest for husene har stednavnene Eyðunsmørk, Eyðunsfløttur og en høj Eyðuns Reyn. På bakkedraget over husene ligger Eystratrøð, nedenfor Eyðunsmørk eystara og Eyðunsmørk vestara.

I 1801 var der i bygden 95 indbyggere fordelt i 16 huse. I 1950 461, 2005 370, og i 2014 251 indbyggere. Det nuværende Porkeri består hovedsagelig af huse, der blev bygget fra 1890 til nutiden. Man kan stadig se de maleriske "Skipperhuse", opført fra ca. 1900 til 1935, som ligger i en lang række fra havnen og op mod bygdens centrum.

De fleste familier var afhængige af havet, med fiskeri, fuglefangst, grindefangst og tørveproduktion. Tørvebådene blev ofte overlæsset, den sidste alvorlige ulykke skete i 1952, hvor en båd forulykkede i stille vejr – alle fire omkom. Mange fiskere og søfolk fra Porkeri er gennem tiderne blevet derude – se mindesmærket med navnene på de savnede.

Porkeri er kendt for, at dens mænd fra ca. 1880 tog på fiskeri til Island, Grønland (se Færingehavn) og Newfoundland med skonnerter og slupper, enten i egne både eller som mandskab og styrmænd. Det gav et så godt afkast, at mange fik råd til at bygge deres eget hus.


Nutidens Porkeri er stadig delvis en søfartsby. Mange efterkommere af sømændene har stadig de samme funktioner i nutidens moderne fiske- og handelsflåde. En del er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri.

Bygden var kendt som én af de bedste kornpladser. Helt op til 1950'erne havde hver familie en ko. Da der i 1960 blev oprettet et mejeri for hele Færøerne i Tórshavn, gik man i bygden over til udelukkende at avle får, mest til egen forsyning.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Porkeri er kendt som en af de smukkeste bygder på Færøerne. Skipperrækken, som er en række med næsten ens huse, som kun skipperne havde råd til at bygge. Husene har kvist og det havde de andre huse, som blev bygget dengang ikke. Det omliggende område er naturskønt med mange muligheder for korte og lange vandreture, og også et godt sted for lystfiskere og historisk interesserede. For kunstnere og for travle mennesker, der trænger til at slappe af, kan et længere ophold anbefales.

I august hersker der en helt speciel stemning i bygden. Alle er i gang med høhøsten i indmarken, lige fra hyrdehunden, babyen i barnevognen, til Ommuna og Abban. Om efteråret er Porkeri kendt for at holde et vædderdyrskue.

Den færøske trækirke, bygget i den traditionelle færøske stil, er meget smuk både indvendig og udvendig. Et besøg i kirken kan anbefales.

I den gamle skole fra 1888 blev bygdens sømænd fra 1897 til 1903 undervist om aftenen i navigation af den lokale skolelærer. Skolen er nu færdigrestaureret og blev i 2005 lokalmuseum. Museet udstiller blandt andet, fiskeredskaber, landbrugsredskaber, møbler og en interessant samling af lokale brugsting og gamle fotos fra bygden. Museet har ikke faste åbningstider, men der kan aftales et besøg på tlf. (00298) 373176 eller 373850

Porkeri har mistet mange mænd til havet, specielt under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, men også i mere fredelige tider, er der sket ulykker, hvor både og skibe er gået bort eller mænd er faldet over bord og er druknet. Særlig tørvetransport i robåde har kostet en del menneskeliv. Nord for den nye skole, blev der 2. Påskedag den 27. marts 1967 indviet et mindesmærke. Søjlerne er bygget af basaltsten. Omkring den store søjle står flere mindre af samme slags. På disse står navnene på personerne, som er druknede/døde på havet.

Nordvest for mindesmærket ligger "Í Eystrum", som har de ældste bygninger i Porkeri, er også i nærheden.

Der er gode fiskemuligheder for lystfiskere i havet og fjorden omkring bygden. Særlig tyske lystfiskere har i flere år om sommeren lejet tomme huse og både af de lokale indbyggere.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kommununevndin (1998). Frágreiðing um kommunur. Nýggj kommunal skipan í Føroyum (på færøsk). Tórshavn: Føroya landsstýri. ISBN 99918-3-044-8, side 421.


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 61°28′57.3″N 06°44′52.5″W / 61.482583°N 6.747917°V / 61.482583; -6.747917