Kong Valdemars Jordebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Administrativ inddeling af Danmark i Middelalderen

Kong Valdemars Jordebog (latin Liber Census Daniæ) fra 1231 er den første art matrikulering af Kongens jordejendom, antagelig med henblik på beskatning. Den er skrevet under Valdemar Sejr, og den giver en værdifuld empirisk baggrund for spekulationerne over rigets magtforhold og sociale struktur. Jordebogen indeholder også oplysninger om det danske Femern og Estland.

Danmarks matrikulering blev formelt optegnet omkring 1688 af Christian 5.s matrikel. I stats-konstitutiv henseende har Kong Valdemars jordebog med rimelighed haft afgørende betydning, som et embedsligt redskab.

Baggrund og oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Det 153 sider store dokument er muligvis blevet til på Sorø Kloster i tiden omkring 1300-tallet. Det er vurderet det eksisterende dokument er skrevet af to eller tre skrivere, fordelt på 33 separate indlæg. [1] [2] Spørgsmålet om, hvorfor de forskellige aktstykker blev sammenstillet, er ikke endegyldigt afklaret. En mulig forklaring er, at efter Valdemar Sejrs tilfangetagelse og den senere splitning af riget mellem hans sønner har nogen ønsket at skabe sig overblik over den danske konges ejendom og rettigheder. Det er muligt, at kodekset er skabt med henblik på at genskabe det delte riges helhed som led i en indre genoprejsning.[3]

Svenskeren Johan Gabriel Sparfvenfeldt købte kodekset i slutningen af 1600-tallet i København. Jordebogen - den rigtige - beholdt Sparvenfeldt da han 1705 overgav skriftet til det svenske Antiquitets-arkivet, men den blev endeligt føjet til 1851 på Kungliga biblioteket i Stockholm. [4] Bogen overleveredes i 1929 til det danske Rigsarkiv, hvor den stadig findes.

Indhold[redigér | redigér wikikode]

Jordebogen omfatter et antal separate afsnit, blandt andet

, mens jordebogs-skriftet (benævnt kodeks A 41 iflg. Steenstrup (1874, s.273)) også omfatter

Ud over jordefortegnelsen indeholder kodeks-skriftet altså en mængde andre oplysninger, herunder en evighedskalender, rejsebeskrivelser, lister over forskellige mennesker (herunder også paver og konger) med mere. Man kan derfor sige betegnelsen "Jordebog" for kodekset - et sprogbrug der stammer fra det 18. århundrede - er dårligt valgt.[1][2]

Personnavne i jordebogen[redigér | redigér wikikode]

Broderlisten indeholder 215 personnavne fra dansk område, minus Skåne. 50 på listen bar et kristent navn; de 20 hed Niels. 16 hed Peter og otte hed Johannes, Iones, Ion. Istedsyssel omfattede også det frisiske område med frisiske og saksiske navne som Occa, Poppo, Wirik, Liæf, Folklef, Radolf.[5]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Den Store Danske, om Kong Valdemars Jordebog.
  2. 2,0 2,1 Den Store Danske, også om Kong Valdemars Jordebog.
  3. Erslev 1875, s. 114
  4. Steenstrup (1874, s.273-274)
  5. Kristian Hald: Personnavne i Danmark – middelalderen (s. 82), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 4: Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne" (1050-1250); København 1989; ISBN 87-89068-06-8; s. 328-337
  • Poul Rasmussen: "Valdemars jordebog" (Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder; bind 19; 2. oplag; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 456-460)
  • Albert Sandklef: "Hallands Bönder" (Særtryk af Hallands Historia Från äldsta tid till freden i Brömsebro 1645; Halmstad)
  • Steenstrup, Johannes (1874), Nogle studier over Kong Valdemars jordebog, Kjøbenhavn: Rudolp Klein 

Tekstudgaver[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]