Kong Valdemars Jordebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Valdemar Sejrs segl, iflg. Anders Thiset

Kong Valdemars jordebog er en gængs betegnelse for en gruppe tekster fra det 13. århundrede, Valdemar Sejrs tid. Teksterne er den første art matrikulation af kongens ejendom. Jordebogen er som tekst-empirisk kildemateriale et værdifuldt grundlag for stednavneforskningen og studiet af social-strukturelle elementer, såsom rigs-konstitution og godsbesiddelse, i Valdemarernes Danmark.

Teksterne er part af et større håndskrift, manuskriptet «Codex Holmiensis A 41». I Danmark blev jordebogen først publiceret af P.F. Suhm 1792 under titelen Liber census Daniæ (dansk: Danske skattebog), og det er skat samt matrikulation der traditionelt danner rammen for forståelsen af jordebogens indhold. I artiklen hér følges O. Nielsens tekst-afgrænsning, publiceret 1873. Samme afgrænsning genfindes i den seneste udgave (Aakjær 1943).

Jordebogens indhold[redigér | redigér wikikode]

Læsestand for et kodeks

I sammenligningen med samlingsbindets øvrige tekstdele er jordebogens tekster for det meste karakteriserbare som optegnelser med et fiskalt indhold, og består fortrinsvis af navneord og tal. Indenfor denne typologi er der tydeligt markerede og indholdsmæssigt forskellige afsnit, men desværre findes der ikke i tekst-sammenhængen en forklarende beskrivelse om ex motiv.

Sandsynligvis er afsnittene i "Kong Valdemars jordebog" først sammenstykket ved afskriftens tilblivelsestid, omkring år 1300. De oprindelige tekststykker er dateret forskelligt; de menes generelt nedskrevet i perioden 1231-1265. [1] "Femernlisten" og "Broderlisten" synes at være ældre, fra omkring år 1200 [2] (M. Kristensen nævner kun "Broderlisten") [3].

Tekstens afgrænsning har en forvirret historie - det er nærmere beskrevet under afsnittet Jordebogens afgrænsning. Tekstens enkelte afsnit har netop en selvstændig karakter og det er ikke sjældent de enkelte afsnit der skrives om eller refereres til. En gængs afgrænsning foreligger med (Nielsen 1873).


Tekstens særpræg[redigér | redigér wikikode]

Teksten som helhed består overvejende af navneord og tal, dvs. uden almindelig syntaks. En lignende typologi kendes fra en del andre tidstypiske tekster: Kongerækker, paverækker og dødebøger samt tildels også fra kalendarier og annaler.[Kilde mangler] Jordebogen er en selvstændig teksttype, og ligeledes almindeligt kendt - se nedenfor Det historiske indhold. Navneordene falder i forskellige kategorier; stednavne og personnavne samt termer for mønt. mål og vægt er mest gennemgående.

Specielle tekstelementer er to symboler der minder om versalerne F og C (herefter refereret som så), samt varierende farvelægning af disse og initialerne af det følgende stednavn. Tekstfordelingen på den enkelte side skrives ofte i 2-3 kolonner. Sproget er overvejende holdt i latin, mens stednavne er på dansk. [4]

Tekstens afsnit[redigér | redigér wikikode]

Der er 17 afsnit i teksten, følgende Kromans oversigt. [5] Afsnits-inddelingen og deres titler er nogenlunde gængse, men forekommer altså ikke i manuskriptet. De 3 første afsnit regner Nielsen for mest overensstemmende med betegnelsen Kong Valdemars jordebog. [6]

(1.) "Kongens jordebog", "Hovedstykket"

Den indledende overskrift er Jylland (latin: Iucia) med undertitelen Faktum det Herrens år 1231 er dette skrevet. [7] Listens optegnelser nævner fortrinsvis stednavne, men også personnavne. Afsnittet er generelt skrevet som en tabularisk oversigt i 2 kolonner.

Versalen F markerer et syssel (olddansk:susæl) eller en landsdel: Vtland (frisisk område), Feonia, Alsæ, Ærræ, Thosland (Tåsinge), Langeland, Laland, Falstria, Syaland, Møn, Scaniæ, Halland, Blekyng
Versalen C er skrevet lidt mindre og markerer et herred, i teksten forkortet hr, men bruges også i flæng enkelte steder.

Afsnittet består hovedsageligt af linjer indledt med versalen C, men brydes et par gange i denne opstilling - eksempelvis optegnelserne for Ditmarsken, der står på en side for sig, efterfulgt af en blank side; lignende eksempelvis optegnelsen for Hjulby på Fyn og tilføjelsen til Hindsholm, også på Fyn. "Hovedstykket"s oplysninger har også et variant indhold - se følgende afsnit Enkelte teksteksempler.

(2.) "Kronens jordebog", "Kongelevlisten"

Afsnittet er konsekvent holdt i 3 kolonner.og med en indledende sætning skrevet uden særlig markering: "Dette hører til kununglef i Jylland" (latin: Ista pertinent ad kununglef in iucia) [8]

Versalen F markerer selandia, scania og blekyngh
Versalen C er skrevet lidt mindre og markerer (før Sjælland) feonia, laland, falstria, alsia, ærræ, (efter Blekinge) hallandia, thosland, langeland, Ymbræ (Femern), (Rygen), Burghændeholm
(3.) "Ølisten"

Afsnittet indledes med den umarkerede sætning "Her er ø-navnene" (latin: Hec sunt nomina insularu) [9] og er holdt i 2 kolonner på de to første sider og 3 kolonner på den sidste fulde side.

Versalen F markerer Vvæstænland og betegner iflg. Nielsen området vest for Jylland. [10]

Teksten består altovervejende af ønavne, dyrenavne samt 'hus', nogen gange forkortet h, og 'clostær'. Dyrenavnene er: da (då), ra (rå), hiort, hio, haræ, har, marth (mår), æbin (egern?), hors (?).


Af de øvrige afsnit nævnes her:

(4.) "Kongens vintergæsteri", "Natholdslisten", "Vinternatholdslisten"

Afsnittet er skrevet ud i et og indledes uden særlig markering med ordene: "Kongens vintergæsteri er i to nætter" (latin: Procuracio hiemalis dni regis est de dua noctibus). [11] Dog er opstillingen 'typografisk' særpræget. Sidste del af "Ølisten" når halvvejs ned på første side. "Kongens vintergæsteri" starter alligevel øverst på siden, og skrives først i fuld bredde efter "Ølisten"s sidste linje.
Teksten opremser diverse fødevarer - grise, okser, får, høns, salt, sild, ost, smør, malt, porse, peber og kommen - men også pengebeløb til diverse stillinger, herunder drot, marsk og skænk (latin: dapifero, marscalco, pincerne).

(5.) "Hallandslisten"

Afsnittet her består af underafsnit med nogen syntaks og skrevet ud i sidens fulde bredde, men stadig meget liste-agtig. Afsnittet indledes med: Her er de indtægter i Halland der hører til kongens dominium. (latin: Hii sunt reddit in hallandia prtinentes ad dnm rege). [12]

Versalen F bruges på listens første side, og markerer en landsdel: Fyæræ, Vviskærdal. Stednavnene er senere kendt som herreder, og Nielsen angiver i oversættelsen her Fjære herred og Viske herred.
Versalen C bruges på listens to næste sider, og markerer et herred eller en landsdel: Henøflæ (Himle herred, som ovenfor).

"Hallandslisten" afsluttes med to resumerende underafsnit der såvel markeres af versalen C.

Teksten domineres af naturalie specificeringer og termer.

Naturalierne omfatter: frumenti, ordeo, auene (korn, byg, havre), boues, porcos, oues, gallinam, anserem (okse, svin, får, høne, gås), pisces, salmones (fisk, laks), brasei, pernas, butiri, casei, mellis, wadmal, sale (malt, flæsk, smør, ost, honning, vadmel (sv), salt).
Termerne omfatter (eksklusiv for mønt, mål og vægt): incolis, rustici, colonis (indbygger, bonde, landboer/fæstebonde); mansio, molendino, foro, opidis, opida siluestria, prouincia (gård, mølle, torverettighed, byer, skovbyer, herred); nauis (skib/skibsrede); danske termer: hafnæ, quærsæt (havne og kværsæde); warstudh, warstuth, wintærstud, winterstudh, wintærstudh (vårstud og vinterstud) - se også nedenfor Afgifter og taksering.

Den latinske term dominum oversættes ikke, men indikerer ifølge sammenhængen her jordbesiddelse. [13] Personnavne forekommer i relation til skibene, ex "Nauigium thorlaci" (dansk: Thorlaks skib).

(6.) "Hallands grænser"

Afsnittet er skrevet på dansk, indledes med versalen F og ordene "Landæmærkæ byrius i" hvorefter følger et stednavn - "byrius" oversættes med 'begynde'. [14] Teksten er skrevet ud i et og er jordebogens mest syntaksfattige del, så at teksten herefter består af stednavne og 'i'; ex i fiæræ. i klæuræås etc. Versalen C markerer et herred og et nyt underafsnit.

(7.) Skødenotitser mm vedrørende Halland, "Hallands grænseregulering", "Hallandske adkomster"

Afsnittet er skrevet på latin, er et af jordebogens mere syntaks-prægede tekststykker og heller ikke tabularisk opsat.

Versalen F markerer stykkets begyndelse og den første skødenotits.
Linjeskift med foranstillet versal C markerer de følgende skødenotitser. Dog forekommer et enkelt indskudt versal C.

I dette afsnit er der 34 personnavne, heriblandt kong Valdemar, kong Kristoffer og hertug Knud (en), mens resten ikke bærer nogen titel. Listens ene kvindenavn Gundbiør tilhører en jordbesidder.

(9.) "Falsterlisten"

Afsnittet indledes med "Beskrivelse af en vis del af Falster" (latin: Descripcio cuiusdam partis falstrie). [15] Listens optegnelser nævner både personnavne og stednavne.

Versalen F markerer optegnelsernes begyndelse.
Afsnittet har markerede linjeskift med foranstillet versal C efterfulgt af stednavn.

Optegnelsen er ikke umiddelbart tabularisk da versalen C også forekommer i den løbende tekst - se også Enkelte teksteksempler.


Følgende lister hører til de unummererede læg (se også nedenfor Afskriften):

(14.) "Estlandslisten" [16]

Teksten er ordnet tabularisk, men også meget skiftende: Indtrykket er at optegnelserne forekommer i klynger. Versalerne F og C forekommer enkelte steder. Teksten består overvejende af stednavne og personnavne og mangler generelt både syntaks og terminologi.

De gennemgående termer er parochia, rex, monachi, dominus: Sogn, konge, munk. Dominus er oversat med "Hr.".
(17.) "Broderlisten", "Broderskabslisten" [17]

Teksten er holdt i to kolonner, pånær den sidste side hvor teksten er skrevet i fuld sidebredde. Listen består af stednavne, personnavne, embedstitler og betegnelsen latin: fratres (dansk: brødre).

Embedstitlerne omfatter: Episcopus, Prepositus (bisp, provst); rex, marscalcus, cancellarius, camerarius (konge, marsk, kansler, kammermester).

Den eneste almindelige syntaks-konstruktion er isti tres fratres, der iøvrigt kun forekommer en enkelt gang.

Listen indeholder 215 personnavne, fra Jyllands sysler samt Fyn og Sjælland. 50 navne på listen afspejler kristendommens indflydelse; heraf hed de 18 Niels (Nigles, Nicgles, Nicles - Sankt Nikolaus), 16 hed Peter (Peter, Pæter - Apostlen Peter) og otte hed Johannes/Jon (Iones, Ion - Apostlen Johannes). [18] Ifølge Kristian Hald omfattede Istedsyssel det frisiske område, og her findes også frisiske og saksiske navne som Occa, Poppo, Wirik, Liæf, Folklef, Radolf. [19]

Oprindeligt kildemateriale dokumenterer flere af brødre-grupperne består af biologiske beslægtede brødre. [20] Det mest tankevækkende i "Broderlisten" er måske motivet for den oprindelige optegnelse, dels vel også dens indføjelse i «Codex Holmiensis A41». Med udgangspunkt i hird-betegnelsen fandt T.E.Christiansen (1966) et holdepunkt for beskrivelsen af "Broderlisten". I 2006 blev listen beskrevet i relation til projekt-temaet "Danske korstog i middelalderen" ved Syddansk Universitetscenter. [21]


De øvrige lister er: læg 18 (8.) Optegnelse om det gods Haquinus Palnesøn skødede kong Christoffer; (10.) Lollandslisten; (11.) Femernlisten; læg 6-8 (12.) Indtægtslisten; (13.) den mindre Estlandsliste og de preussiske provinser; (15.) Plovtalslisten; (16.) Bylisten

Enkelte teksteksempler[redigér | redigér wikikode]

Eksemplerne er efter Nielsens udgave, med sidetal i den yderste højre kolonne. I oversættelsen her er der tilføjet parenteser med forklarende oplysninger samt kantede parenteser er vist for at angive hvor Nielsen har tilføjet ord. (...) markerer udeladt tekst. Stednavne følger Nielsens stavemåde. Opstillingen er vejledende.

"Kongens jordebog", "Hovedstykket"
Iucia Jylland 1/91
C Vvinæbiærghr. .xxx. mr Vennebjerg herred yder 30 mark guld. 1/91
C Hunbiærghr. Seruiciu .i. noctis uel .v. mr. anone Hunborg herred yder 1 nats gæsteri eller 5 mark korn. 1/92
C Morsø sundræhr. .vi. mr arg cu itur i expedicm Morsø Sønder herred yder 6 mark sølv når der drages i leding. 3/92
C Hærnburghr. Jn brunnu h Rex .xiii. mr auri. Hinborg herred. I Brøndby har kongen 13 mark guld. 3/93
C Hethænstathæhr. Roldæ fiarthing .xvi. hafne [et] quersæt .viii. arg.

C Terra dni regis i rolde vn mans [et] vn qdrans alens .xxvi. m auri. C Jt twefthmark ualet .xiiii. m auri.

Hinsted herred. Rold fierding 16 havner og i kværsæde 8 mark guld. Kongens jord i Rold er 1 bol og 1 fjerding, der er vurderet til 26 mark guld. Tveden (i Rold Sogn) er 14 mark guld. 6/95
F Vtland frisisk område 18/106
C Jstas possessiones emit Rex waldemar in thetmærsch de abbate hermanno de hærseueld p .cc. mr argii in comuni placito. C Jn Ciuængehusæ 2 houæ. Jn heem .iij. houæ. Jn crembøl .iij. houæ sup ulram dim mansu. Jn uluersu .v. houæ excepto uno jardæ (..listen fortsætter..) Disse ejendomme købte kong Valdemar II i Ditmarsken af abbed Herman i Harsefeld (de) for 200 mark sølv på 'det almindelige ting'.

I Senhusen 2 hufe, i Hemme 3 hufe, i Krempel 3 hufe. Ovenfor Ulra ½ bol. I Wollersum (en kommune i Groven) 5 hufe, fradraget 1 yard (..listen fortsætter..)

20/107
F Feonia Fyn 22/107
C Salænghr.
Foburgh.
Seruicu .iiij. noctiu. Horn cu attin suis ual .xxx. mr auri. Swanæwich. .ij. partes. Dighærnæs. Salling herred yder 4 nætters gæsteri. Fåborg. Horne med sit tilliggende er vurderet til 30 mark guld. 2 dele af Svaneke. Diernisse. 22/108
F Falstria Falster 29/112
Falstria (Falster) 30/
Nørræhr. Nørre herred 30/113
Babæthorp hab hænrich bowith [sun] ad ualore .x. mr.

Ite in Eskisthorp. Thord skauæ [et] hacon utlændning duas mansiones ad .iij. mr. Ite in brænningy maklæ hakon uplændning. ad una mr. Ite esbiorn dræg ibide ad .ij. mr. Ite in gundrizlef maklæ thord scauæ tram .xii. ora in censu. Ite in sulæthorp. hænrich bowith [sun] ad .ii. mr. Ite in nubølæ. kietil Gyuræth [sun] ad .iii. mr. Ite in bosæthorp. Bo hosæ ad .iii. mr.(...)

Bårup har Henrik Bovithson, vurderet til 10 mark.

Eskildstrup har Thord Scauæ og Hakon Uplænding 2 gårde til 3 marks vurdering. I Maglebrænde har Hakon Uplænding jord til 1 marks vurdering, Esbjørn Dræg en jord til 2 mark. Gundslevmagle (i Torkilstrup Sogn) har Thord Scauæ 12 øre jord i skyld. I Sullerup (i Torkilstrup Sogn) har Henrik Bovithson jord til 2 marks skyld. I Nybøllegård (i Nørre Kirkeby Sogn) har Ketil Gyridsson jord til 3 marks vurdering. I Bosæthorp (nedlagt 1354) har Bo Hosæ jord til 3 mark.

30/113
F Syaland Sjælland 32/114
C Løghr. xl mr    Magnus af Ølbu mr arg anuati. Dns rex habet trciam in rethærsø que est de sua acquisicone. Reliquu est konuglef. Jte una curia que dicit hals. cca mr auri. Løve herred 40 mark. Magnus af Ølby yder 1 mark sølv om året. Kongen har 1/3 del af Rersø som han har erhvervet sig, det øvrige er konunglef. En gård kaldes Hals (Halsnæs), er omtrent 1 mark guld. 33/116
C Arfshr. Seruiciu duaru noctiu. cu angxethorp [et suis] attinentib. Jte de uno molendino iux angxethorp .xii. mr puri i maiori ponde. [et] de alio molendino iuxta eande uillam .ii. mr annone [et] .vi. or arg. Ars herred 2 nætters gæsteri tilligemed Agnsøgård og dens tilligende. En mølle ved Agnsøgård yder 12 mark rent sølv i den store vægt og af en anden mølle nærved samme by ydes 2 mark korn(årligt) og 6 ører sølv. 33/116
Kalundæburg. valet .xxx. mr puri.

Jte Røhsnæs ualet .xx. mr puri [et] .x. ad edificandum domos. Jte in Wiskyngy .xvi. mr puri. Hec sunt attinencia Wiskingy Jbidem sunt in censu .iiii. mr .vi. sol' min [et] dim. De eodem soluunt .x. ore anone .i. sol' min. [et] .ii. mr den. [et] .x. sol' [et] dim. Jte in tota tra possunt seminari .viii. mr [et] dim [et] .ii. sol' [et] dim anone. Jtem ibide possunt habe ri .dc. [et] xxiiij. plaustta feni. Jtem in ornumæ possut seminari simul duob annis .v. mr anone. [sed] in tcio anno erit in pascua pecor. Jtem in alio ornumæ possut seminari .xiij. sol' anone [et] falcari .c. plaustta feni. Jtem in dagthorp e tra .xvi. sol' in censu. Jbi possu seminari .xv. ore anone [et] falcari .xxx. plaustta feni.(...)

Kalundborg yder 30 mark rent sølv .

Revsnæs yder 20 mark rent sølv og 10 mark til at bygge huse for. Af Viskinde 16 mark rent sølv . Dette er det der ligger til Viskinde: Der er 3 mark 17½ skilling (??) jord(skyld), af hvilken ydes 9 øre korn(årligt) [og 2 ørtug] (?) og 2 mark 10½ solidus penninge. I hele jorden kan såes 8½ mark og 2½ ørtug(solidus) korn(årligt), og kan avles 624 læs hø. I et ornum kan sås i 2 år tilsammen 5 mark korn(årligt), men det tredje år ligger det ud til græsgang. I et andet ornum kan sås 13 ørtug(solidus) korn(årligt) og avles 100 læs hø. (falcari er ikke oversat) I Dagerup (i Bjergsted Sogn) er 16 skillings(solidus) jord(skyld) og der kan sås 15 ører korn(årligt) og der kan avles 30 læs hø. (falcari er ikke oversat)(...)

33-34/116
C Strøhr. .c. mr puri. Strø herred 100 mark rent sølv 35/117
C Lyunghr. Seruiciu duaru noctiu. Lynge herred yder 2 nætters gæsteri. 35/117
"Falsterlisten"
Descripcio cuiusdam partis falstria Beskrivelse af en vis del af Falster 64/154
F Vvalnæs .x. bool .x. mrcar. Rex habet .iij. bool singula riter in silua. [et] viij. in uilla [et] dim. [et] ij. oras. Vålse 10 bol på 10 mark. Kongen har 3 bol for sig i skoven og 8 mark 6 ører i byen. 64/154
C Withbu nørræ. .ix. bool .xviii. mr. Woghæn h .xvi. sol'. dns Rex .iiij. mr [et] dim or. Nørre Vedby 9 bol på 18 mark, Vogn har 16 solidus. Kongen 4 mark og ½ øre. 64/154
C Gundræzslef maklæ .x. bool .x. mr. Dns rex ht .xiij. or. [et] sol'. Petær wiuæ [sun] .x. or.

C Sulæthorp .i. bool .iiij. mr. Dns rex ht .xiij. or. henrich botwith [sun] .vi. or. [et] ij. sol'. Petær rand .vii. or.(...)

Gundslevmagle (i Torkilstrup Sogn) 10 bol på 10 mark, kongen har 13 ører 1 solidus. Peder Viveson 10 ører.

Sullerup (i Torkilstrup Sogn) 1 bol på 4 mark, kongen har 13 ører, Henrik Bovidson 6 ører og 2 solidus, Peder Rand 7 ører.(...)

65/155
C Bosæthorp .xv. or. Dns rex ht .xiiij. or.

C Ketælscogh rex mr. [et] .v. sol'. C Brænningy litlæ .iiij. bool .viij. mr. Hænrich .vi. mr. Rex .i. or C Babæthorp .ii. bool. iiij. mr. Totu regis. C Farnæs .iiij. mr. C Brænningy .iiij. bool .viij. mr. Rex ht .iij. mr [et] dim.

Bosæthorp (nedlagt 1354) 15 ører, kongen har 14 mark (øre?).

Ketælscogh (ukendt), kongen har 1 mark 5 solidus. Lillebrænde 4 bol på 8 mark, Henrik har 6 mark, kongen 1 øre. Rårup [note 1] 2 bol på 4 mark, er helt kongens. Farnæs (i Gundslev Sogn) 4 mark. Maglebrænde 4 bol på 8 mark, kongen har 3½ mark.

65/155
(...)C Methæløsæ .v. bool vii. mr [et] dim. Rex ht .iii. mr. Petær magn [sun] .xv. or. Gorm .iij. mr .iij. or. min. C(...) Melse 5 bol på 7½ mark, kongen har 3 mark, Peder Magnusson 15 ører, Gorm 2 mark 5 ører. 66/156

Det historiske indhold[redigér | redigér wikikode]

"Valdemars jordebog er det vigtigste kildeskrift til oplysning om Danmarks indre tilstand i middelaldren" (Nielsen 1873, s.II)

Kontinentale regnskabsbøger for kirkegods er kendt siden 800-tallet - se ex. Rösener (1999). Lignende lister kendes fra 1300-tallets jordebøger: "Ribe kapitels jordebog", "Århus Kannikebords Jordebog" og jordebogen for Sko kloster (sv) - det er også, sammen med kong Valdemars jordebog, de tidligste skandinaviske godsoptegnelser. Den tidligste kontinentale optegnelse for fyrstelige besiddelser er Codex Falkensteinensis (de) (ca. 1166). [22]

I nyere moderne tids tysk-sprogede litteratur er der tradition for at studere godsoptegnelserne fra tidlig middelalder og højmiddelalder under tematiseringen Grundherrschaft (de) [23] (løst oversat:jordbesiddelse).

Godsoptegnelsen i "Kong Valdemars jordebog" er omfattende, og understreges af at det er alle kongedømmets regioner der listes. En lignende optegnelse kendes fra det engelske kongedømme; Domesday Book, anno 1086.

Skatte-taksering[redigér | redigér wikikode]

Siden den ældre danske historietradition - Suhm 18. århundrede, Steenstrup 19. århundrede - har jordebogen været anset som vidnesbyrd for en skattetaksering.

Steenstrups første part af "Studier over Kong Valdemars jordebog" er en samlet fremstilling af jordebogens institutionelle baggrund. I sammenhængen forståes skat som en jordafgift, [24] og takseringen står noget hen i det uvisse. Vurderingen af det historiske indhold som et embedsværk og en statslig eller og monarkisk skatte-taksering er ikke uden forbehold - blandt andet bør man "strax opgive den Tanke at kunne finde Ensartethed i Danmarks ældste Skatteforhold". [25] Hertil kommer så mål og vægt på den tid ikke var faste størrelser, og den efterfølgende tid, 1300-tallet, bliver til en forfaldstid, hvor Kong Valdemars rige splittes. [26] Dog er det Steenstrups samlede fremstilling der her må fremhæves.

Hos Ulsig & Kjær hedder det, med relation til plovtalslisten, "Det er jo i virkeligheden fantastisk, at der så tidligt som 1240 findes en dansk kilde, som vurderer en hel landsdels skattegrundlag herred for herred for udskrivning af en skat, ingen var fritaget for.", og længere nede på samme side, "I første halvdel af det 14. årh., hvor møntskatten forlængst var opgivet, brugtes plovvurderingen af kongemagten ved pålæg af ekstraskatter". [27]

Naturligvis bringer temaet 'skatte-matrikulation' et tal-teknisk materiale med sig, der også har sat sit præg på de historiske specialstudier, fra Erslevs værk "Valdemarernes storhedstid" (1898) til ex. Ulsigs artikel om "Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede" (2001). For et introducerende overblik til datidens mængde-vurderinger må henvises til håndbogen "Mål og vægt" (Rasmussen 1975), eventuelt Gissels kommentar til Fauerholdt Jensens fagligt-matematiske afhandlinger (Gissel 1993).

Det kongelige kancelli[redigér | redigér wikikode]

Herreder og sysler i Danmark

Formodningen om et dansk kancelli i det 12. og 13. århundrede underbygges blandt andet af vidnesbyrd om kansler-embedet (latin: cancellarius). Cancellarius forekommer også i "Broderlisten". [28] I Arups Danmarkshistorie fra 1925 sees jordebogen hhv samlingsbindet "som et vidnesbyrd om, at kancelliet c. 1260 blev fastere organiseret", [29] mens det hos Kroman kun bemærkes jordebogen tematisk "viser en direkte tilknytning til centraladministrationen og kancelliet". [30] Her har hovedstykket formentlig "været benyttet gennem længere tid og har modtaget rettelser og tilføjelser". [31] Også Jexlev forbinder jordebogens godsoptegnelser med et kancelli. [32] Men specielt kalendariets karakteristika kan tydes som at den har været i brug til at datere kongelige breve, som jævnfør Jexlevs studie over kongebreve [33] - kalendariet er del af «Codex Holmiensis A 41», se nedenfor Manuskriptets øvrige dele.


Ifølge Nielsen findes stykket om "Hallandslistens grænser" også i Vestgøtalagen (sv). Selvom der både er et tematisk og substantielt sammenfald mellem tekst-stederne, så viser afvigelserne snarere at der "fra dansk side stilledes krav, der ikke godkendtes fra svensk side". [34] De nøjagtige omstændigheder for teksternes tilblivelse er ikke beskrevet.

Også relevant er den såkaldte diplomskrift. Den forekommer ikke i jordebogen men er kendt fra samtidige danske dokumenter. Diplomskriften har - ligesom kansler-embedet - en tradition der går ud over dansk historie. Den gotiske kursiv optræder i løbet af det 13. århundrede som afløser for den karolingiske diplomskrift (9.-13. århundrede) der igen går tilbage til den merovingiske kancelliskrift. Ifølge Kroman er der palæografiske vidnesbyrd i jordebogen som indikerer forlægget til afskriften har været skrevet med diplomskrift. [35]

Falsterlistens optegnelse[redigér | redigér wikikode]

Det er almindeligt antaget et så omfattende arbejde må være blevet gennemført under en eller anden form for organisation. Det betyder også tilblivelsen af optegnelserne, henholdsvis enkelte afsnit i jordebogen, er et vigtigt tema.

En rytter med vægt

Et lille filosofisk problem viser sig, idet C.A. Christensen mener det er apriorisk at antage en "kommission (...) har gennemført de krævende undersøgelser, der ligger bag fikseringen af tallene for de mere end 100 landsbyer." [36], når det faktisk er på baggrund af en udledt regelmæssighed i de optegnede beløb fra "Falsterlisten" at C.A. Christensen antager [37] - det er mere retvisende at tale om et heuristisk udgangspunkt. Med reference til bla. Paul Johansen (de) mener C.A. Christensen "Falsterlisten"s udseende afspejler kommissionens arbejdsforløb.

Vurderingen er udgået fra Egenseborg i den nordlige del af Falster og går herfra sydover til Gedser for herefter over Tingsted at vende tilbage til Egenseborg. Med C.A. Christensen kaldes Egenseborg for kongsborg og gården i Gedser for kongsgård [38] - i jordebogen findes termen curia for kongens gård i Gedser - latin: Getæsbu(...)pertinet ad curiam domini regis ("Falsterlisten"); [39] latin: Getæsbu skuld(...)Curia ibidem(...) ("Hovedstykket"). [40]

Bol og mark på Falster[redigér | redigér wikikode]

I jordebogen støder man ofte på bol og mark. På Valdemarernes tid repræsenterede marken en pengestørrelse: 1 mr = 8 øre = 24 ørtug = 288 penninge. Relationen mellem bol og mark repræsenterer en-eller-anden taksering, der ikke er helt ligetil at skildre. Her, et eksempel fra "Falsterlisten": [41]

I Melse angives 5 bol 7,5 mr.
Her har kongen 3 mr (72 ørtug),
Peder har 15 øre (45 ørtug) og
Gorm har 3 mr minus 3 øre, dvs. 2 mr 5 øre (63 ørtug).
Det giver ialt 180 ørtug og balancerer med de 7,5 mr.

Men for at det skal gå op med 5 bol behøves en faktor-størrelse:

5 * x = 7,5 =>
x = 1,5.

En ottendedel bol, benævnt otting må så være lig med en ottendedel mr, dvs. 1 øre eller 3 ørtug faktor 1,5, dvs. 4,5 ørtug.

Faktor-størrelsen varierer dog fra sted til sted. Landsbyens bol-størrelse havde først og fremmest en produktions-teknisk funktion, og repræsenterede ikke direkte en værdi-ansættelse. Den deskriptive fremstilling af landsbyens foranderlige bol-størrelse er et andet, omend interessant, tema, men netop omregning viser sig at være en ledetråd i forståelsen af de tidlige godsoptegnelser.

En gammel vægtstang (sv)

Således i C. A. Christensens fokus er den matematiske konsekvens af de variable bol-størrelser, der udover at indikere ottingen som beregningsenhed, fremfor bol, også vedrører faktor-størrelsen: "Landsbyernes ørtug-tal er bestemt af den værdi, man har tillagt den enkelte otting. Denne værdiansættelse følger som regel et særpræget intervalsystem: 2-3-4-4½-6-7½-9(...)10½-12-15-16½-18-24" og "Det centrale problem bliver, hvorfor man i en række tilfælde har følt det som en naturlig ting at taksere ottingerne efter en talrække, der beherskes af en enhed på 1½ ørtug." [42] Den eksakte udredning er sandt at sige vanskelig, og summarisk er C. A. Christensens analytiske resultat de 1½ ørtug indikerer relationen mellem den monetære enhed og mængdemålet pund [43] - som igen kan transkriberes i både skæppe, læst og tønde. Det var med andre ord omregningen mellem naturalie-værdier - udtrykt i pund, skæppe, læst eller tønde - og pengebeløb der kom til at medføre den naturlige præference for faktor-intervallet på 1½-ørtug.

C.A. Christensens forskningsresultat er egentlig mere intrikat - den vigtige iagttagelse er identifikationen af "et pund eller 1/12 del af den lybske læst på 24 tønder" [44] - men for redegørelsen heraf må henvises til C.A. Christensens egen fremstilling.

Afgifter og taksering[redigér | redigér wikikode]

Guldmarks-vurderingen

giver jordens værdi (Nielsen 1873, s.III-IV). [45] Det valuare udgangspunkt er fra Jyske Lov: "Den bonde, som har mark guld eller mera, skall utreda tredingshafn(...)". [46]

Rasmussen (1975) bruger ordsammenstillingen "guldvurdering", der ret beset betegner en guldvægt. Vurderingen er ikke redegjort som så, men bliver værdisat i guld. [47] Det svarer til at omtale tyske priser som euro-vurderet og danske priser som krone-vurderet. Hvor svært gennemskueligt datidens gods-administration må siges at være kan her godtgøres med et citat: "Størrelsen og værdien af en mark gulds jord var ingenlunde den samme i de forskellige byer. Ikke desto mindre fremgår det bl.a. af Jyske Lov [håndfæstet 1241], at mark gulds jord har været benyttet som fast jordvurderings- og matrikuleringsenhed." [48]

Mark jord i skyld

latin: terra in censu, og formentlig beregnet efter udsæd, giver et afgiftsbeløb (Nielsen 1873, s.III-IV). Jordskylden kendes fra "Århus Kannikebords Jordebog" hvor det med forbehold er angivet om skyldsætningen på Sjælland at otte øre gør en bol (latin: Semper enim quasi per totam Sielandia census octo orarum facit unum bool). [49]

Det dansende bondepar (Albrecht Dürer, 16. århundrede)

Fra C.A. Christensens synspunkt repræsenterer jordskylden, som den findes angivet i kildeteksterne, et beregningsgrundlag for det afgiftpligtige beløb, [50] men det fremgår ikke klart hvordan denne tradition skal afgrænses i tid - C.A. Christensens yngste eksempler er dog fra 1300-tallet. Betegnelsen landgilde benyttes iøvrigt i den fremstillende litteratur traditionelt som synonym for jordskyld - også for optegnelserne i "Kong Valdemars jordebog", se ex. Erslevs "Valdemarernes storhedstid" (1898). Fra det 16. århundrede er det veldokumenteret fastsættelsen af landgilden var karakteriseret af forhandlingen mellem jordbesidderen og bønderne - i datidens sprog kaldt for "besigtigelse". [51]

Som regel findes guldvurderingen i jordebogens optegnelser for Jylland og Fyn, mens jordskylden hører til Sjælland og Falster (Nielsen 1873, s.III-IV).

Navngivne afgifter

i datidens kildetekster kendes jævnfør 1200-tallets landskabslove: [52]

Leding

, med dens to følgetermer hafnæ og quærsæt (havne, kværsæde), findes ofte nævnt i jordebogen. Hafnæ går for at betegne en person, der hører til en skibsrede eller et skib, hvad der i jordebogen skrives som latin: naues, nauigio. Leding som så forekommer flere steder og skrives latin: expedicio - i den syntaktiske sammenhæng handler det om en værdisat fritagelse, det der ellers betegnes med quærsæt. [53] Endvidere latin: exactio - et begreb lignende kværsæde der opkræves i byerne. [54]

Stud

forekommer mindre hyppigt - ialt 11 gange. Stud'en skrives på dansk: stuth, studh, warstuth, warstud, winterstudh.

'Gæld'

Undtagelsesvis forekommer andre afgiftstyper: arngiald og garcætegiald ved Varnæs [55], samt mitsumærsgiald ved Helsingborg [56]. Mht. termernes forekomst i jordebogen, noterer Nielsen en borgplads ved Varnæs. [57] Hos Steenstrup associeres arnegæld og midsommersgæld med afgifter der hører til en købstad [58] - den danske term 'købstad' kendes fra 1400-tallet, mens den bagvedliggende latinske term ville forenses kendes fra 1300-tallet, leges forenses fra 1200-tallet. [59] For en skematisk oversigt over skriftlige regulativer i det 13.-16. århundrede der vedrører byer i Jylland og Skåne samt på Fyn (1 stk), Ærø (2 stk), Falster (3 stk) og Sjælland, se Jacobsen (1991, s.437-439) - Varnæs, nær ved Åbenrå, findes ikke nævnt her.

Høsten (Bruegel, 16. århundrede)

Godsregnskabet[redigér | redigér wikikode]

Det er ikke ligetil at genfinde et konsistent, eller nok rettere sagt overskueligt, mønster i optegnelserne. Med undtagelse af leding-termerne står vurderings-beløb og afgiftsbeløb typisk ikke markeret særskilt. Forsåvidt "Leding og inne bestod i ydelse af legemligt arbejde" (Nielsen 1873, s.V), så er det kun afgifts-typerne stud og jordskyld der kan siges at være indikeret med afgifts-beløbene. Som forstået ud fra lovteksterne er stud en afgift i naturalier. [60] Jordebogens afgiftsbeløb indikerer derfor en "bestræbelse for at samle indtægterne til en enhed for den lettere oversigts skyld", mens det alligevel også i jordebogen forekommer stud er specificeret i gæsteri eller naturalier. [61]

Nielsen (1873, s.I) vurderer jordebogen først og fremmest skildrer kongens indtægter. En skelnen mellem skat og afgift forståes af Nielsen på den måde at skatten må forventes optegnet på en fuldstændig måde. Da omstændighederne for nedskrivningen af jordebogens tekst iøvrigt ikke er kendt bliver det til en ligning med 2 ubekendte - dvs. teksten kan være overleveret ufuldstændig. Nielsens synspunkt er at overleveringen er troværdig. Her bemærker Nielsen blandt andet hovedstykkets fragmentariske karakter, der alligevel optegner "så godt som alle større ejendomme, der siden i andre kilder nævnes som kongelige personers fædrenearv". [62] Med troværdigheden fastslået findes yderligere; for "Hallandslisten"s tilsyneladende komplette optegnelse af antal bønder, at antals-summerne er inkomensurable med de sammesteds anførte beløbs-summer, og for beløbs-størrelserne på Sjælland, som anført i "Hovedstykket", at de også er inkomensurable med den antageligt komplette optegnelse for plovtal på Sjælland jævnfør "Plovtalslisten". [63]

Manuskriptet[redigér | redigér wikikode]

"Kong Valdemars jordebog" stammer fra et samlingsbind. Der kendes også en afskrift af samlingsbindet. Jordebogs-titelen forståes nogen gange som reference til samlingsbindet. [64]

  • Opbevaret i Rigsarkivet. «C 8», også kendt som «Codex Holmiensis A 41», «Codex ex-Holmiensis A 41» (ca. år 1300). Faksimile: Aakjær (1943). Jordebogen på læg 2-8 og læg 18
  • Opbevaret i Bremen. Ukendt dokument-navn (17. århundrede). En afskrift af «Codex Holmiensis A 41» [65].
En pennefjer

Afskriften[redigér | redigér wikikode]

Samlingsbindet er et kodeks i oktav-format, og menes oprindelig - dvs. afskrift og indbindning er nogenlunde samtidig. [66]

Kodekset har 20 læg, hvoraf 5 er nummererede. Indbindningen har dog ikke fulgt nummereringen: Læg 2-5 er nummereret 1-4, og læg 18 nummereret 5. [67] Vnouček observerer kun 4 nummererede læg. [68]

Kodeksets sider er dertil nummereret med blyant.

Palæografiske observationer[redigér | redigér wikikode]

På grund af variationer i skriftens udførelse er det muligt at slutte sig til afskriften har været fordelt på flere skrivere. Siden slutningen af 1800-tallet har der været delte meninger om hvor i teksten en ny skriver kom til og såvel også om antallet af skrivere. [69] Senest har Kroman og M. Kristensen vurderet ialt 3 skrivere, [70] dels på baggrund af en skærpelse af kriterierne for den palæografiske bedømmelse, [71] men også hjulpet på vej af P.G. Thorsens observation fra 1852 at en af skriverne må kunne identificeres med den navngivne skriver frater Johannes Jutæ (dansk: Jens Jyde), fra «AM 455 12°» - en afskrift af de sjællandske love. [72]

Noteringerne med blyant er vurderet som senere tilføjelser, og ligeledes identificerbare med en navngiven skriver, nemlig den lærde yngre Stephanius. [73]

Proveniens[redigér | redigér wikikode]

Sorø klosterkirke

Observationen at Jens Jyde er en af skriverne er overordentlig vigtig, for på den baggrund er afskriftens tilblivelse fæstnet i både tid og rum - dvs. cistercienser-klosteret i Sorø, omkring år 1300. [74]

Der er ingen sikre belæg for at skriftet er blevet benyttet i middelalderen, ex til forlæg for afskrift eller som kilde til information. Kun fra Peder Olsens skrifter (16. århundrede) kan der siges at være spor efter et kendskab til kodekset. [75] Manuskriptet er iøvrigt forholdsvis ren for senere tilkomne notitser. [76] Sådanne tilføjelser er et typisk indicium for at et manuskript har cirkuleret udenfor klosterets arkiver og omvendt er mangelen på samme et indicium for at manuskriptet ikke har cirkuleret.

Det er på den baggrund sandsynligt kodekset har været i Sorø indtil Stephanius engang i det 17. århundrede har fået det til sin samling. Relationen til Stephanius er dels manuskriptets blyants-notitser, dels en bemærkning af Stephanius i en publikation fra 1629, skrevet og udgivet i Leiden, der stærkt tyder på Stephanius er i besiddelse af manuskriptet. Det er sandsynligvis på denne tid kodekset er blevet afskrevet. Stephanius' tilknytning til Sorø-klosteret tæller også med. Hans far, den ældre Stephanius, var nemlig rektor for den uddannelsesinstitution som klosteret ifølge med reformationen var blevet omdannet til. [77]

I slutningen af det 17. århundrede kommer manuskriptet i Johan Gabriel Sparfvenfeldts (sv) besiddelse. Mens det er mindre klart hvordan det skete, og hvad der gik forud, så er manuskriptets proveniens herfra nogenlunde sikkert dokumenteret. [78]

Sparfvenfeldts udgave[redigér | redigér wikikode]

Mens det står til troende at Sparfvenfeldt købte et håndskrift for 12 skilling i en københavnsk marskandiserbod, så er Kromans synspunkt at "der ikke kan være tvivl om, at det er Sparfvenfeldt, der har foretaget udskillelsen af jordebogslæggene" nok utvetydig, men ikke yderligere beskrevet. Om det nu er Sparfvenfeldt der har taget nogle læg fra «Codex Holmiensis A 41» og indbundet dem særskilt, så er det ved denne tid, omkring 1694, den egentlige historie begynder om kong Valdemars jordebog, der nu er et selvstændigt værk. Sparfvenfeldt skænker begge værker - det nu inkomplette samlingsbind samt de udtagne læg - til det svenske kongelige rigsantikvariat, der senerehen bliver del af det svenske kongelige bibliotek. Samlingsbindet kodificeres i rigsantikvariatet engang efter 1705, som Codex Holmiensis A 41, mens arkiveringen af de udtagne læg er ukendt. [79]

I 1753 afskriver Langebek værket, men når kun at publicere nogle enkelte afsnit. Måske mere vigtigt er det at Langebek har navngivet værket i et brev: Kong Waldemari II Jordebog. Men titelen stammer faktisk fra en svensker, idet der ifølge med nogle disputats-forelæsninger i Lund 1744 blev udgivet "Extract af Kong Waldemars Jorde-bock, som är giord MCCXXXI". Udgivelsen betegner begyndelsen til "Offentlighedens kendskab til Kong Valdemars Jordebog" (Kroman 1936, s.7). 1792 publiceres jordebogen i Danmark, efter Langebeks afskrift og under titelen Liber census Daniæ. [80] Sparfvenfeldts udgave eksisterer indtil 1851, i hvilket år de udskilte læg atter indføjes i «Codex Holmiensis A 41», ved bibliotekar G.E. Klemming. [81]

Codex Holmiensis[redigér | redigér wikikode]

I 1929 kommer samlingsbindet til København. Den svenske kodificering bibeholdes først, men kodekset er senerehen blevet kodificeret «C 8», pt. ved Rigsarkivet. [82] Omkring 2012 blev kodekset omhyggeligt restaureret, og teksten forventes digitaliseret. [83]

Jordebogens afgrænsning[redigér | redigér wikikode]

Kriterierne for jordebogens afgrænsning er ikke nærmere beskrevet, hverken hos Sparfvenfeldt eller Nielsen. Formentlig Sparfvenfeldt udtog de nummererede læg og satte dem i rækkefølge, men tilføjede også læg 6 og 7 fra «Codex Holmiensis A 41». Nielsen har fulgt Sparfvenfeldts udgave og hertil tilføjet læg 8 fra «Codex Holmiensis A 41». Det står klart at Nielsen formoder en indbyrdes relevans mellem tekstafsnittene; en relevans der hos Kroman prædikeres kameralistisk. [84] Nielsen bemærker tankevækkende at titelen "Kong Valdemars jordebog" mest betræffer de 3 første afsnit - ud af ialt 17 - mens titelen "Liber Census Daniæ" generelt er "mindre rigtig".

Det bemærkelsesværdigt tankevækkende er at bemærkningen forekommer som første sætning i indledningen til Nielsens udgave der bærer titelen "Liber Census Daniæ. Kong Valdemars jordebog". Afgrænsningen fandt alligevel hævd. Svend Aakjærs udgave, der også er den nyeste publikation, følger Nielsens afgrænsning. Hos Aakjær findes alle afsnittene gengivet og udgivelsen omfatter hertil faksimile af de udvalgte dele af «Codex Holmiensis A 41».

Titel-forståelsen er ikke helt gængs. Ex. Vnouček betegner Sparfvenfeldts udgave som "kong Valdemars jordebogs egentlige tekst", [85] mens titelen - forkortet "KVC" (engelsk: King Valdemar's cadastre) - refererer til samlingsbindet. En skematisk oversigt over kodeksets læg, tekstafsnit og historik, inklusiv O. Nielsens version, findes hos Kroman (1936, s.85-86).

Manuskriptets øvrige dele[redigér | redigér wikikode]

I ubestemt orden, men ellers jævnfør Kroman (1936, s.48-51):

  • "Valdemars årbog". Årbogen omtaler begivenheder fra perioden 1074-1219. Forlægget er sandsynligvis blevet til omkring 1219, på basis af en samtidig årbog fra Lund. Afskriften i «Codex Holmiensis A41» er formentlig af senere dato. [86]
  • Et kalendarium, en kongerække, en paverække samt en liste over kejser- og konge-riger
  • Et testamenteuddrag fra Fyn, skrevet med diplomskrift
  • Et itinerarium (en) for sejladsen fra Ribe til Acaron (de), og et andet itinerarie for sejladsen fra Utlengi (sv) i Blekinge til Reval i Estland
  • Kendte værker fra samtiden: "Provincialis" (ukendt forfatter); "Continuatio distinctonum, quas dominus Innocencius papa III composuit sub figuris de sacramentis" (ukendt forfatter); en teologisk afhandling af Alanus ab Insulis (de); "De regis filio captiuato", formentlig forfattet af Bernhard af Clairvaux; latinske vers af biskop Hildebert af Tours (de); 2. og 3. strofe af et digt fra biskop Marbod af Rennes (de); benediktinerordenens reformprogram, udstedt af pave Gregor IX, men ufuldstændig
  • Pennetegningen "Kerubens vinger" der hører til Alanus ab Insulis

Lignende samlingsbind[redigér | redigér wikikode]

En skriver i arbejde

Samlingsbind med et så varieret indhold som «Codex Holmiensis A 41» er sjældne. Kroman nævner "Claus Billes rulle" fra samme periode, men bevaret i en senere afskrift. [87] Samlingsbindet «UUB C 92», ligeledes fra 1300-tallet, beskrives derimod som "ett renodlat historiskt samlingsverk". [88]

  • Opbevaret i Uppsala universitetsbibliotek. «C 92», også «UUB C 92» (1290,1305,1320).
  • Opbevaret i Uppsala. «De la Gardie 50» (16. århundrede). En afskrift af "Claus Billes rulle" (formodentlig 14. århundrede)

Et engelsk kodeks fra det 13. århundrede, "The black book of the exchequer", fremhæves af Jexlev, idet dette håndskrift har en sikker proveniens der fører til det engelske kancelli. Til sammenligning med «Codex Holmiensis A 41» er det værd at bemærke "The black book of the exchequer" er blevet opdateret og taget i brug igennem 300 år. Kodekset har et blandet indhold - skattelister, talkolonner, kamerale notitser samt den juridiske afhandling "Dialogus de Scaccario" (en) - der ikke er særskilt beskrivet af Jexlev. Den indeholder også fire pennetegninger og et kalendarium der alle typemæssigt kan sammenlignes med de tilsvarende dele i «Codex Holmiensis A 41». Specielt kombinationen af kalendarium, pennetegninger og kamerale tekst-stykker genfindes i flere engelske kodeks - deres navn og datering beskrives dog ikke. [89]

Samlingsbindets formål og virke

Weibull (1916) antog de enkelte læg i «Codex Holmiensis A 41» havde en særskilt brug, inden læggene blev bundet sammen i et kodeks, mens Kroman (1936, s.27-30) mener læggenes forskellighed (iøvrigt ubeskrevet, men se ex Vnouček (2014)) må afspejle afskriften er blevet til over et længere tidsrum og at flere læg har været under udarbejdelse på samme tid. Senest har Vnouček atter antaget Weibulls ide om at læggene har været benyttet enkeltvis.

Ligesom Lovéns forståelse af «UUB C 92» forstår Kroman «Codex Holmiensis A 41» som en afspejling af datidens historiske interesse, men såvel også suppleret med litterære værker samt påskønnelsen af jordebogens omfattende toponymiske materiale. Kroman sandsynliggør klosteret i Sorø, som et sted hvor "litterære sysler" og interessen for historiske og topografiske emner trivedes. [90] Det er et synspunkt væsentligt baseret på den tids annalistiske tradition, [91] hvorimod en direkte relation til valdemarernes kancelli ikke er plausibel, [92] blandt andet på baggrund af den anvendte skrifttype samt formodentlige afskrivningsfejl. [93]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Jordebogens gængse versioner[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Supplerende litteratur[redigér | redigér wikikode]

Estisk

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kroman (1936, s.48); M.Kristensen (1939, s.728-729); Nielsen (1873, s.VII-XII,XV-XVII,XIX passim)
  2. ^ Nielsen (1873, s.XIX,XXII)
  3. ^ M.Kristensen (1939, s.728)
  4. ^ se også Kroman (1936, s.7)
  5. ^ Kroman (1936, s.85-86)
  6. ^ Nielsen (1873, s.I)
  7. ^ Nielsen (1873, s.91)
  8. ^ Nielsen (1873, s.123 (dansk), 45 (latin))
  9. ^ Nielsen (1873, s.135 (dansk),50 (latin))
  10. ^ Nielsen (1873, s.139n8)
  11. ^ Nielsen (1873, s.141 (dansk),53 (latin))
  12. ^ Nielsen (1873, s.143 (dansk),55 (latin))
  13. ^ se evt Fenger (2000, s.271)
  14. ^ Nielsen (1873, s.59,148 (oversættelse))
  15. ^ Nielsen (1873, s.154 (dansk),64 (latin))
  16. ^ Aakjær (1943, s.56-81,145-161)
  17. ^ Aakjær (1943, s.84-87,164-166)
  18. ^ Hald (1974, s.82)
  19. ^ Hald (1974, s.82)
  20. ^ Nielsen (1873, s.XXII-XXIV)
  21. ^ Jespersen ()
  22. ^ Freed (2005); se også geschichtsquellen (Falkenstein)
  23. ^ Rösener (1999, s.113)
  24. ^ Steenstrup (1874, s.47)
  25. ^ Steenstrup (1874, s.150)
  26. ^ Steenstrup (1874, s.V)
  27. ^ Ulsig & Kjær (1981, s.3)
  28. ^ Nielsen (1873, s.XXII)
  29. ^ Kroman (1936, s.20)
  30. ^ Kroman (1936, s.52)
  31. ^ Kroman (1936, s.54)
  32. ^ Jexlev (1988, passim)
  33. ^ nævnt hos Jexlev (1988, s.78)
  34. ^ Nielsen (1873, s.XVIn2)
  35. ^ Kroman (1936, s.59-60); M.Kristensen (1939, s.727)
  36. ^ C.A.Christensen (1970, s.409)
  37. ^ C.A.Christensen (1970, s.404-409)
  38. ^ C.A.Christensen (1970, s.409-410)
  39. ^ Nielsen (1873, s.70)
  40. ^ Nielsen (1873, s.29)
  41. ^ jvf C.A.Christensen (1970, s.404)
  42. ^ C.A.Christensen (1970, s.406-407)
  43. ^ C.A.Christensen (1970, s.407-409)
  44. ^ Rasmussen (1975, s.46)
  45. ^ ligeledes Runquist (1950, s.399)
  46. ^ Runquist (1950, s.400) JL III,2
  47. ^ Rasmussen (1975, s.32-38)
  48. ^ Rasmussen (1975, s.32) fremhævet tekst og kantede parenteser tilføjet
  49. ^ det latinske citat og oversættelse jvf. C.A.Christensen (1970, s.410-411)
  50. ^ C.A.Christensen (1970, s.412-413), med ref. til Nørlund (1929, s.90 passim)
  51. ^ Gissel (1968)
  52. ^ Nielsen (1873, s.IV)
  53. ^ Nielsen (1873, s.V)
  54. ^ Nielsen (1873, s.XII-XIII)
  55. ^ Nielsen (1873, s.15)
  56. ^ Nielsen (1873, s.64,80)
  57. ^ Nielsen (1873, s.102n3)
  58. ^ Steenstrup (1874, s.144-146)
  59. ^ Jacobsen (1991, s.402-403 passim), Jacobsen (1991, s.433-434)
  60. ^ Nielsen (1873, s.VI)
  61. ^ Nielsen (1873, s.IV,XII)
  62. ^ Nielsen (1873, s.VIII-IX)
  63. ^ Nielsen (1873, s.VI-VII)
  64. ^ DS ()
  65. ^ jvf Kroman (1936, s.75-76,78)
  66. ^ Kroman (1936, s.25,30-32); se også Vnouček (2014)
  67. ^ Kroman (1936, s.25-26); M.Kristensen (1939, s.726)
  68. ^ Vnouček (2014, s.53,78)
  69. ^ Kroman (1936, s.36-37)
  70. ^ Kroman (1936, s.41)
  71. ^ Kroman (1936, s.37ff)
  72. ^ Kroman (1936, s.20-22,38-41,59)
  73. ^ Kroman (1936, s.25)
  74. ^ Kroman (1936, s.62-63)
  75. ^ Kroman (1936, s.74)
  76. ^ Kroman (1936, s.42)
  77. ^ Kroman (1936, s.74-76,78)
  78. ^ Kroman (1936, s.79-81)
  79. ^ Kroman (1936, s.81-82)
  80. ^ Kroman (1936, s.8)
  81. ^ Kroman (1936, s.10)
  82. ^ Vnouček (2014, s.44)
  83. ^ Vnouček (2014, s.50 & passim)
  84. ^ ex Kroman (1936, s.11,18ff,52ff)
  85. ^ "the actual text of King Valdemar's cadastre", Vnouček (2014, s.44)
  86. ^ A.K.G.Kristensen (1969)
  87. ^ Kroman (1936, s.13-14)
  88. ^ Lovén (2012, s.9)
  89. ^ Jexlev (1988, s.85-88)
  90. ^ Kroman (1936, s.72-73)
  91. ^ Kroman (1936, s.62-72)
  92. ^ Kroman (1936, s.62)
  93. ^ Kroman (1936, s.56-61)