Portal:Geografi/Månedens artikel/December 2016

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Etiopien er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.

Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Etiopien har aldrig været koloniseret af europæiske stater, og Kejserriget Etiopien varede fra ca. 1270 til det blev styrtet i 1974 af den marxistiske militærjunta Derg. Kristendommen kom til landet allerede på 300-tallet, og den etiopisk-ortodokse kirke omfatter 43 % af indbyggerne. 34 % af indbyggerne er muslimer.

Med 1.104.300 km2 er Etiopien verdens 27. største land. Riftdalen løber fra sydvest til nordøst gennem landet, og deler dette i to højere bjergplateauer.

I alt findes der mere end 90 etniske grupper i Etiopien, hvoraf syv omfatter mere end én million mennesker. Menneskerettighedssituationen i landet regnes som bekymrende.

Etiopien er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande, og på FNs liste over lande efter HDI var landet nr. 157 af 169 i 2011. Ifølge tal fra FN lever 44 % af indbyggerne under national fattigdomsgrænse, 41 % er underernærede og 39 % lever i ekstrem fattigdom. Direkte tørkekatastrofer er imidlertid sjældne og har været knyttede til politisk uro i 1974 og 1984. De sociale skel er beskedne i Etiopien med en Gini-koefficient på 0,30. (Læs mere..)