Portal:Historie/Udvalgt artikel/januar, 2016

Kort over Danmark, Norge og Sverige fra 1645, med latinsk tekst.

Danmark–Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem kongerigerne Danmark og Norge efter Kalmarunionens endelige sammenbrud i 1523 (Sverige erklærede sig uafhængigt), og fra 1536 (Norge formelt underlagt den danske krone), og indtil 1814 da Norge blev afstået til kongen af Sverige og forlod rigsfællesskabet. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone" (kron zu Dennemarck) eller Tvillingrigerne.

Til den danske krone hørte også (dele af) provinserne Slesvig og Holsten, der var særskilte administrative enheder, samt de oprindelige norske skatland Grønland, Island, Færøerne og et antal oversøiske kolonibesiddelser. Opløsningen af unionen mellem de to lande 1814 fik ikke indvirkning på forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne, som derefter med Lauenborg dannede Helstaten indtil 1864, og de tidligere norske kolonier Færøerne, Island og Grønland blev efter opløsningen ved med at være danske.

    ... læs mere