Monarki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kongerige)
Spring til navigation Spring til søgning

Monarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning, tales der om et kongerige eller kongedømme.

I dag er monarker sjældent eneherskere.

  • I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne, og mellem 1660 og 1848 var styreformen enevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Benævnelser[redigér | rediger kildetekst]

Under monarker henregnes bl.a.:

  • Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
  • Kejsere (f.eks. i Japan)
  • Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
  • Shaher (f.eks. tidligere i Iran)

Forskel på monarki og diktatur[redigér | rediger kildetekst]

I et monarki kan f.eks. et kongehus (en regerende slægt) regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.[1] En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldt dynasti, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur. Nogle monarker advokerer (eller har advokeret) endda bestemt for borgernes rettigheder og demokratiske indflydelse.

Typer af monarki[2][redigér | rediger kildetekst]

I forhold til det magtpolitiske spillerum kan man sige, at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) et konstitutionelt monarki og (3) et absolut monarki.

Et eksempel på et begrænset monarki er det japanske kejserhus, hvor monarken kun har ceremoniel magt, dvs. kun udøver nærmere nøje definerede funktioner ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel på et konstitutionelt monarki er det danske kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel på et absolut monarki er kongehuset i Saudiarabien. Udover at nyde særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit (eventuelt i samråd med et familieråd) kan indføre nye love osv.

Modsætning[redigér | rediger kildetekst]

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.

Nuværende monarkier[redigér | rediger kildetekst]

     Absolutte monarkier     Delvis konstituerede monarkier     Konstitutionelle monarkier     Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene.     Lokale delvise monarkier

Afrika

Asien

Australien og Oceanien

Europa

Nordamerika

  • Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]