Portal:Historie/Udvalgt artikel/juni, 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maleren Charles de Steuben gav i 1837 dette bud på slaget og dets hovedpersoner.

Slaget ved Poitiers (10. oktober 732) eller Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers i det mellemste Frankrig (stedet er uvist). Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī). Ved slaget besejrede de kristne frankere og deres allierede den islamiske hær, og emir Abdul Rahman blev dræbt. Samtidige krønikeskrivere opfattede sejren som en guddommelig dom og gav Karl tilnavnet Martellus ("Hammeren"), måske med Judas Makkabæeren i tankerne ("Hammeren" fra det Makkabæiske oprør).

Slaget standsede islams fremrykning fra den Den Iberiske Halvø mod nord i Vesteuropa. Mange historikere (som Gibbon) regner slaget for et vendepunkt i verdenshistorien, da det markerede afslutningen på den islamiske ekspansion i Vesteuropa, og bevarede kristendommen som den dominerende trosretning i Europa i en periode, hvor islam ellers erobrede resterne af de romerske og persiske riger.

    ... læs mere ...