Spring til indhold

Psykiatrifonden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Psykiatrifondens logo

Psykiatrifonden (engelsk navn: Danish Mental Health Fund) er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv – uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise. Psykiatrifondens mission er at skabe et samfund, hvor færre bliver psykisk syge, og hvor flere kommer sig – eller lever et godt liv med deres sygdom.

Grundlag

Grundlaget for Psykiatrifondens arbejde bunder i at i Danmark får hver 3. af person på et tidspunkt en psykisk sygdom, og næsten 700.000 danskere har psykiske problemer, hvoraf stress, angst og depression udgør den største kilde til alt fra dårlig trivsel til svær sygdom[1]. Psykiske problemer er derfor udbredt i alle aldersgrupper og samfundslag. Stort set alle arbejdspladser i Danmark har medarbejdere, der er sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af stress. Hver anden familie kommer på et tidspunkt i berøring med behandlingssystemet, og psykisk sygdom er nu en folkesygdom, der rammer flere danskere end kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Formål

Psykiatrifonden arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise. Psykiatrifonden støtter og styrker danskere med psykisk sårbarhed og sætter psykisk sundhed på dagsordenen – både hos den enkelte og i samfundet. Viden og praktisk erfaring er centralt for alt, hvad vi gør, og den tilgang hjælper os med at genkende og løse de hovedproblemer, der påvirker danskernes psykiske sundhed og trivsel[1].

Historie

Psykiatrifonden blev etableret i 1996 af overlæge og tidligere formand Jes Gerlach i samarbejde med Jens Elbirk, som i 15 år var psykiatrifondens direktør. I dag er Psykiatrifonden en organisation med godt 50 medarbejdere. Overlæge Anne Lindhardt har siden 1. januar 2011 været Psykiatrifondens formand. Marianne Skjold - der er tidligere økonomichef i fonden - blev i begyndelsen af 2014 udnævnt til direktør[2]. Siden 2005 har Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary været protektor for Psykiatrifonden[3].


Kilder og referencer

Eksterne henvisninger

Psykiatrifondens officielle website