Spring til indhold

Radbod 2.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Radbod II efter en bogillustration fra 1618-20 af Pieter Feddes van Harlingen
Det frisiske kongerige mellem ca. 500 og 800. Efter 734 var der kun et beskedent område tilbage, som friserne selv kunne regere.

Radbod II (født ca. 729, død ca. 792) var ifølge nogle beretninger den sidste frisiske konge eller hersker. Nederlandske historikere betragter ham som en fiktiv person.

Radbod 2. som fiktiv person

[redigér | rediger kildetekst]

Den nederlandske historiker Jan Bolhuis van Zeeburgh, der levede i 1800-tallet, gjorde i sit værk Kritiek der Friesche geschiedschrijving (udgivet 1873) meget ud at gendrive opfattelsen af, at Radbod 2. skulle være en historisk figur. Ifølge ham var Radbod 2. en fiktiv skikkelse, der var opstået, fordi nogle frisiske krønikeskrivere oprindeligt havde lavet en skrivefejl. De skrev, at den historiske frisiske konge Radbod (død i 719) kæmpede mod den frankiske leder Karl, som de fejlagtigt opfattede som Karl den Store (747-814). Radbod kæmpede imidlertid mod Karl Martel (689-741). De apokryfe krønikeskrivere tilføjede derfor en ekstra og anden Radbod til listen over konger for at give historierne om slaget mod Karl den Store en vis sammenhæng.[1]

Senere nederlandske historikere opfatter tilsvarende Radbod 2. som en fiktiv person.[2] Dermed knytter figuren sig til et karakteristisk træk ved frisisk historieskrivning og litteratur fra middelalderen og op til det nittende og tyvende århundrede, nemlig eksistensen af ​​en betydelig mængde fantastiske, apokryfe og mystificerede historiske værker om frisernes oprindelse og identitet. De omfatter middelalderlige oprindelsesmyter som Gesta Frisiorum eller Tractatus Alvini, humanistiske skrifter fra det sekstende århundrede og direkte forfalskninger fra det nittende århundrede som blandt andet den berygtede Oera Linda-bog (en).[3]

Suhm anser, at visse personer i personkredsen omkring Radbod II nok mest er at betragte som fabler, men selve Radbod (II) anser han dog som historisk nok, men dog næppe en egentlig konge.[4]

Biografiske oplysninger

[redigér | rediger kildetekst]

Krønikeskriveren Eggerik Beninga (en), der levede i 1500-tallet, skrev, at Radbod 2. var en konge af Frisland (måske i perioden 749?-786(?)). Han kan have været en bror til forgængeren Gundebold.[5] Han regerede over området øst for Lauwers (de nuværende områder Groningen i Nederlandene og Ostfriesland i Tyskland).[6]

Han skal ifølge krønikeoptegnelser fra 737-738 8-9 år gammel være blevet opdraget i "Danerland" (Danmark). På mødrene side skulle han være familiemæssigt forbundet med den danske kongeslægt.[5][7]

Hans datter Sindacilla var gift med Wigbert[8], søn af sakserfyrsten Widukind og Geva, datter[9] af [ifølge Annales laurissense maiores] (eller søster[10][8] til [ifølge andre kilder]) kong Sigfred.[11]

Mordet på Bonifatius i 754 skabte uro i det frisiske rige og forværrede frisernes forhold til naboerne Frankerriget.

I 754, efter mordet på ærkebiskop Bonifacius i Dokkum, flygtede Radbod 2. med hjælp fra sakserne og Widukind til "Danerland",[12] hvor han fik ophold hos kong Harald.[13]

Omkring 775 gjorde Karl den Store denne sidste uafhængige del af Frisland til en del af Frankerriget med kun et begrænset selvstyre overladt til friserne selv.

I 784-85 gjorde friserne opstand mod det frankiske overherredømme men led nederlag, og Radbod flygtede atter til "Danerland".[14]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Radbod_2.&oldid=12180238"