Radiomodtager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. jun. 2015, 23:42 af KasparBot (diskussion | bidrag) KasparBot (diskussion | bidrag) (Autoritetsdata moved to wikidata)
En radio
En gammel radio

En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni, forstærke signalet og sende det ud i en højttaler.

Guglielmo Marconi demonstrerede teknikken i 1895, men det var Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen (ingeniør) der via buegeneratoren i 1902 udsendte kontinuerte bølger med en fast frekvens. Buegeneratoren kunne udsende tale og musik, men ikke i nutidens kvalitet.

Teknisk

En radiomodtager er sammenbygningen af en radioforsats, forforstærker og en effektforstærker.

I radioantennen omdannes radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, som udvælger og forstærker den ønskede kanal i et bestemt frekvensinterval, og forsatsen foretager detektering af det modulerede signal. I en gammeldags retmodtager detekteres signalet direkte på bærebølgens frekvens. Indførelsen af superheterodynmodtagere gav en bedre og mere stabil modtager og en stor del af radiomodtagere arbejder efter dette princip nu.

Se også

Eksterne henvisninger