Radioteleskop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Parkes observatory, Australien
Ooty radioteleskopet, Indien
Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger
Very Large Array i New Mexico, United States

Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder. Radioteleskoper er grundlaget for radioastronomien. Radioteleskoper er typisk store parabolske antenner, der svarer til de kendte paraboler, der kommunikerer med satellitter. Radioteleskoperne bruges enkeltvis eller knyttet sammen i et net, et såkaldt array. I modsætning til optiske teleskoper kan radioteleskoper ikke kun bruges om natten, men også bruges i dagtimerne.

Da de astronomiske radiokilder, såsom planeter, stjerner, pulsarer, stjernetåger, sorte huller og galakser[1] er meget langt væk, vil radiobølger, der kommer fra dem, være ekstremt svage, så radioteleskoper er meget store antenner for at opsamle tilstrækkelig energi til at studere dem, og radioobservatorier vil fortrinsvis være placeret langt fra byer og menneskelig aktivitet for at undgå elektromagnetisk interferens fra radio, tv, radar, motorkøretøjer og andre støjende elektroniske aktiviteter.

Frekvenser[redigér | redigér wikikode]

Radiointervallet i det elektromagnetiske spektrum dækker over et stort antal frekvenser og det betyder, at de antenner, der bruges som radioteleskoper, varierer meget i design, størrelse og konfiguration.

Ved bølgelængder fra 30 meter til 3 meter (dvs. fra 10 MHz til 100 MHz) anvendes enten retningsbestemte arrays eller store stationære reflektorer med bevægelige knudepunkter. Da de bølgelængder, der observeres med disse antenner, er så lange, kan teleskoperne konstrueres som store net af f.eks. wire eller hønsenet.

Ved bølgelængder kortere end 3 meter (svarende til større end 100 MHz) anvendes skålformede parabolantenner. Opløsningsevnen af en parabolantenne er bestemt af forholdet mellem antennens diameter og bølgelængden af de radiobølger, der bliver observeret, jo større antenne, jo større opløsning.

Vigtige frekvenser[redigér | redigér wikikode]

  • "Brintlinjen", også kendt som "21 centimeter linen": 1420,40575177 MHz, der anvendes af mange radio-teleskoper, herunder "Big Ear" ved opdagelsen af det bemærkelsesværdige Wow! signalet
  • "Vandhullet": intervallet fra 1.420 til 1.666 MHz

Store radioteleskoper[redigér | redigér wikikode]

Five hundred meter Aperture Spherical Telescope eller FAST (五百米口径球面射电望远镜) , verdes største radioteleskop med en diameter på 500 m er bygget ind i i landskabet i Guizhou provinsen i Kina. Reflektorskålen består af 4.450 computerstyrede paneler og kan observere en stor del af himlen med stor opløsning i intervallet 70 MHz to 3.0 GHz.[2][3]

Det andetstørste stationære radioteleskop er Arecibo Radiotelescopet i Arecibo, Puerto Rico, måske mest kendt fra James Bond-filmen GoldenEye.

Radioteleskopet RATAN-600 (радиоастрономический телескоп Академии наук - 600) beliggende ved Nizhny Arkhyz, Rusland består af rektangulære reflektorer arrangeret i en cirkel på 576 m.

Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) er et net af 66 bevægelige antenner på 12 m og 7 m beliggende i Atacamaørkenen i Chile.

Parkes Observatory, også kendt som "The Dish", er et 64 m radioteleskop ved byen Parkes, New South Wales, Australien. Det er mest kendt for transmissionen af den første månelanding, Apollo 11 d. 20 Juli 1969.

Green Bank-teleskopet er den største fuldt styrbare parabol med en diameter på 100 meter Og er beliggende i West Virginia, USA.

Det største fuldt styrbare radioteleskop i Europa er Effelsberg 100-meter radioteleskopet i nærheden af Bonn, Tyskland, som også var verdens største fuldt styrbar teleskop i 30 år, indtil Green Bank-antennen blev bygget.

Det tredje-største fuldt styrbare radioteleskop, er 76 meter Lovell Teleskop på Jodrell Bank Observatory i Cheshire, England, der blev afsluttet i 1957.

Planlagt: SKA, Square Kilometre Array, vil være 50 gange mere følsomt.[4] Planlagt: Qitai Radio Teleskop

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links og referencer[redigér | redigér wikikode]