Rakel Helmsdal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rakel Helmsdal
Færøsk litteratur
Rakel Helmsdal 2014 reading her book.JPG
Rakel Helmsdal læser højt fra sin ungdomsroman fra 2014 "Hon, sum róði eftir ælaboganum".
Personlig information
Født Rakel Ingun Helmsdal Nielsen
25. september 1966 (52 år)
Tårnby, Amager, Danmark
Uddannelse og virke
Genre Digte, ungdomsromaner, noveller og skuespil

Rakel Ingun Helmsdal Nielsen bedst kendt som Rakel Helmsdal (født 25. september 1966 i Tårnby, Amager) er en færøsk forfatter. Hun er datter til den færøske digter Guðrið Helmsdal og Ole Jacob Nielsen (opvokset på Bornholm, Danmark), som er lærer og kunstner. Rakels mor flyttede med sine forældre til Danmark, da hun var 12 år gammel og blev boende der indtil efteråret 1967, da de flyttede til Færøerne. Rakel var da et år gammel. Rakel voksede op forskellige steder på Færøerne, i Tórshavn, Saltnes (i nærheden af Runavík og Leynar. Hun gik på gymnasiet i Tórshavn, hvor hun blev færdig i 1985. Efter det begyndte hun at studere færøsk sprog på det færøske universitet (Fróðskaparsetur Føroya), Føroyamálsdeildin, men holdt op igen efter kort tid. Året efter startede hun på Vestjyllands Højskole for at lære lidt om skuespil og musik. Hun arbejdede nogle år på bibliotek og i fritiden var hun også aktiv med skuespil hos Gríma og Havnar Sjónleikarfelag. Rakel har været gift to gange, første gang med Philippe Carré, en kunstner fra Frankrig, og dernæst med en færing, Jógvan Olsen. Hun boede i Frankrig i nogle år, hvor hun også skrev nogle af sine bøger. Hun debuterede i 1995 med børnebogen "Tey kalla med bara Hugo" og har siden skrevet en lang række børnebøger, noveller og skuespil. Dog fik hun nogle noveller publiceret i det færøske litteratur magasin Brá i slutningen af 1980-erne samt et par digte i Miðskiftan og Brá i 1984 og 1992. Hun er den færøske del af forfattertrioen bag billedbogsserien om lille monster og Store Monster, som indtil videre er udkommet på færøsk, islandsk, svensk, dansk, norsk, finsk, fransk og spansk.[1] Hun var formand for Rithøvundafelag Føroya (Færøernes Forfatterforening) fra 2009 til 2011.[2] Hun har fået flere priser, bl.a. Barnamentanarheiðursløn Tórshavnar býráðs i 1996 for bogen Tey kalla meg bara Hugo (De kalder mig bare Hugo).

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Børnelitteratur[redigér | redigér wikikode]

  • 1995 – Tey kalla meg bara Hugo (2. udgave: 2003)
  • 1996 – Søgur úr Port Janua
  • 1997 – Hvørjum flenna likkurnar at, Hugo?
  • 1998 – Drekar og annað valafólk, illustreret af Edward Fuglø
  • 2003 – Kom yvirum, Hugo!
  • 2004 – Nei! segði lítla skrímsl, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir fra Island og Kalle Güettler fra Sverige
  • 2006 – Stór skrímsl gráta ikki, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir fra Island og Kalle Güettler fra Sverige
  • 2007 – Gott hugflog Hugo
  • 2007 – Myrkaskrímsl, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir fra Island og Kalle Güettler fra Sverige
  • 2008 – Skrímslasótt, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir fra Island og Kalle Güettler fra Sverige
  • 2008 – Várferðin til Brúnna, Fra Mosakullan 1, illustreret af Edward Fuglø
  • 2009 – Veturin hjá Undu. Fra Mosakullan 2, illustreret af Edward Fuglø
  • 2010 – Skrímslavitjan, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir fra Island og Kalle Güettler fra Sverige
  • 2011 – Skrímslahæddir, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir fra Island og Kalle Güettler fra Sverige
  • 2011 – Veiða vind, musikalsk værk, bog og CD. Rakel Helmsdal skrev teksten, Kári Bech komponerede musikken og Janus á Húsagarði tegnede. Musikværket blev fremført i Norðurlandahúsið (Norden Hus i Tórshavn) for 3500 børn, som kom fra bygder fra hele landet.[3]
  • 2011 – Revurin við silkiturriklæðinum
  • 2013 - Klandursskrímsl, skrevet sammen med Áslaug Jónsdóttir og Kalle Güettler
  • 2014 - Hon, sum róði eftir ælaboganum, ISBN 978-99972-0-063-1[4]

Noveller[redigér | redigér wikikode]

  • 1986 - Skerdu veingir tínar, novelle, Ikaros (udgivet i Brá)
  • 1988 – Firvaldaseljarin novelle, (udgivet i Brá)
  • 1989 – Dýpið novelle, (Publiceret i Brá, senere oversat til norsk i Fysta ferda bort, Samlaget, 1993)
  • 1992 – Ferðandi í tíð og rúmd (ferðahugleiðing / rejseskildring (Varðin, 52)) [5]
  • 1993 – Køksgluggin (udgivet i Barnablaðið i november og december 1993, illustreret af Edward Fuglø, også udgivet i Drekar og annað valafólk, Bókadeild Føroya Lærarafelags, 1998)
  • 1995 – Glámlýsi og mánalátur (publiceret i Birting 1995 og i bogen Søgur úr Port Janua (Historier fra Port Janua), Bókadeild Føroya Lærarafelags, 1996)
  • 1995 – Argantael (udgivet i Ein varligur dráttur í tara, MFS, 1995)
  • 1995 – Apríl (udgivet i Søgur úr Port Janua, Bókadeild Føroya Lærarafelags, 1995, also published in Heiðin hind, Skúlabókagrunnurin, 1999)
  • 1996 – Skerdu vit veingir tínar, Ikaros? (udgivet i Søgur úr Port Janua / Historier fra Port Janua)
  • 2001 – Angi av ribes (udgivet i novellesamlingen Mjørki í heilum, Bókadeild Føroya Lærarafelags, 2001)
  • 2002 – Huldumjørkin (Vit lesa. Kom við (Skúlabókagrunnurin) 2002)
  • 2005 – Alioth ("Mín jólabók 2005", Bókadeild Føroya Lærarafelags)
  • 2006 – Fimm mans til eina kvartett (Svartideyði og aðrar spøkilsissøgur / Den sorte død og andre spøgelseshistorier (Bókadeild Føroya Lærarafelags) 2006)
  • 2007 – Kvirra nátt ("Mín jólabók 2007", Bókadeild Føroya Lærarafelags)
  • 2008 – Ov nógv av tí góða – og eitt sindur afturat (udgivet i "Mín jólabók 2008", Bókadeild Føroya Lærarafelags)
  • 2010 – Spitølsk novelle, publiceret i Elskar – elskar ikki, som er en samling af noveller af forfattere fra de nordiske lande.[6]

Digte[redigér | redigér wikikode]

  • 1984 Gevið børnunum krígsleikur (Miðskiftan og CISV tíðindi i 1985).
  • 1992 - Delirium Symphonica (Brá)

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

  • 1988 – Nær kemur kavin?
  • 1989 – Ævinliga árið
  • 1989 – Brúsajøkul
  • 1996 – Kvarnareygað Purpurreyða
  • 1997 – 5 violettir flugusoppar
  • 1998 – Tá mánin setur og sólin rísur
  • 1999 – Vitavørðurin
  • 2000 – Sildrekin
  • 2002 – Gomul skuld[7]

Priser, legater m.m.[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]