Rangfølge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rangfølgen

Klasse 1 Personer Titler
Klasse 2 Personer Titler
Klasse 3 Personer Titler
Klasse 4 Personer Titler
Klasse 5 Personer Titler

Se også

Det danske kongehus - Den danske tronfølge


Rangfølgen er den rækkefølge som personer placeres i ved hoffet, ved formellle lejligheder, ceremonier og lignende.

Det er rangen, der bestemmer hvor man eksempelvis kommer til at sidde ved et bord i forbindelse med offentlige handlinger.

Personer der har rang, kan være adelige, de kan besidde et særligt embede, være biskop, eksempelvis være tildelt et ridderkors osv.

Historie og gældende rangfølge[1][redigér | redigér wikikode]

Den danske rangfølge blev etableret i 1693.[2] Rangfølgen deles i fem rangklasser, 1–5. Kongehuset er ikke del af rangfølgen, men har "sæde og gang" efter deres indplacering i tronfølgen. På trods af at de fleste af titlerne - undtagen de adelige - i dag kan indehaves af begge køn, er der stadig en separat liste med "damernes rang" - hvor hofdamer, kvindelige adelige, og embedsfolks "fruer" placeres i rangfølgen - sidstnævnte "efter deres mands rang og anciennitet". De er indsat i listen herunder.

Rangklasse 1 er den højeste, og nr. 5 er den laveste. Rangklasse 1 og 2 er her udtømmende oplistet efter den seneste officielt publicerede rangfølge, mens 3.-5. er opsummeret.

1. Rangklasse:[redigér | redigér wikikode]

1. Greverne af Rosenborg, der har fået tillagt denne titel direkte. Grevinden af Frederiksborg

3. Dronningens overhofmesterinder (ingen siden 1952)

4. Statsministeren og de øvrige ministre, så længe de forbliver i denne stilling (jævnfør kongelig resolution 12. oktober 1855).

Prinsessernes hofdamer og Dronningernes kammerfrøkener

5. Præsidenten for Højesteret.

6. Riddere af Elefantordenen.

7. Storkommandører af Dannebrogordenen. Dronningens overkammerherre.

9. Generaler. Admiraler.

10. Ordenskansleren. Overhofmarskallen. Generalløjtnanter. Viceadmiraler.

13. Greverne Danneskiold-Samsøe og deres mandlige descendenter. Dekanessen for det adelige stift Vallø.

Samtlige af de personer, der hører til denne klasse, har prædikat af excellence.

2. Rangklasse:[redigér | redigér wikikode]

1. Storkors af Dannebrogordenen.

Grever, som er tidligere besiddere af lensgrevskaber, og grever, som erholder andel i en ved et grevskabs overgang til fri ejendom oprettet successorfond, hvilke alle rangerer efter grevskabernes erektion. Greverne af Rosenborgs (Aage, Erik, Viggo, Flemming, Oluf, Ingolf og Christian) mandlige descendenter.

De kvindelige descendenter af greverne Danneskiold, såvel de ugifte som de gifte, har rang i 2. klasse nr. 2.

Komtesserne af Rosenborg

Dronningens hofmarskal og Dronningens kabinetssekretær.

Overordentlige og befuldmægtigede ambassadører i lønramme 40.

3. Dronningens hofchef.

4. Kongehusets hofmarskaller og hofchefer, efter deres herskabers orden. Lensgrevernes ældste sønner, når de er kammerherrer.

Prinsessernes kammerfrøkener og Dronningernes hofdamer (siden 1930)

Hofstiftsdamerne i Vallø stift, såvel de virkelige som de ekstrordinære

5. Kammerherrer. Chefen for Dronningens adjudantstab og Dronningens jagtkaptajn, så længe de forbliver i stillingen.

Dommere i Højesteret. Præsidenterne for Landsretterne, Sø- og Handelsretten i København samt Københavns Byret.

Departementschefer. Direktøren for udenrigsministeriet. Generaldirektørerne for statsbanerne og post og telegrafvæsenet. Tolddirektøren. Direktørerne for fængselsvæsenet og statshospitalerne.

Rigsombudsmanden på Færøerne.

Overordentlige og befuldmægtigede ambassadører i lønramme 38, samt overordentlige gesandter og befuldmægtigede ministre i lønramme 38.

Generalmajorer. Kontreadmiraler. Generallægen. Generalauditøren. Rigsadvokaten. Rigspolitichefen.

Civilforsvarsdirektøren. Overpræsidenten i København. Stiftamtmænd og amtmænd. Medicinaldirektøren. Overborgmesteren i København.

Direktøren for Danmarks Nationalbank. Rigsstatistikeren.

Folkekirkens biskopper.

Rektor for Københavns Universitet. Landshøvdingen over Grønland.

Vemmetofte klosters priorinde.

Stifsdamer ved Vallø stift, samt de ugifte døtre af embedsmænd i de 2 første klasser, hvilke oppebørsel af stiftet er tillagt efter fundatsens § 17.

6. Dronningens staldmestre.

7. Hofjægermestre. Ceremonimesteren.

11. Konfessionarius.

12. Præsidenten for Århus by- og herredsret.

Afdelingschefer i ministerierne, herunder generaldirektoraterne for statsbanerne, samt post- og telegrafvæsenet. Den kommitterede i statsministeriet. Finanshovedbogholderen. Den administrerende direktør for Kongeriget Danmarks Hypotekbank, som tillige er direktør for finansministeriets statsaktivforvaltning. Den kommitterede i skattedepartementet. Revisionschefen under revisionsdepartementerne. Vicedirektøren for toldvæsenet. Chefen for sekretariatet for civilt beredskab i indenrigsministeriet. Den kommitterede i indenrigsministeriet. Direktøren for sekretariatet for personregistrering. Den kommitterede i rationaliseringsspørgsmål i økonomi- og budgetministeriet. Vejdirektøren. Landbrugsministeriets kommitterede i eksportsager. Undervisningsdirektører i undervisningsministeriet.

Andre tjenestemænd i udenrigstjenesten i lønramme 38. Overordentlige og befuldmægtigede ambassadører i lønramme 36 og overordentlige gesandter og befuldmægtigede ministre i lønramme 36 samt udsendte konsuler med titel af generalkonsul i lønramme 36, alle så længe de forretter tjeneste som sådanne, eller efter at de er afskediget i nåde. Udenrigsministeriets rådgiver i folkeret.

Kommandanten i København. Direktøren for forsvarets bygningstjeneste. Direktøren for orlogsværftet.

Formanden for Landsskatteretten. Ligningsdirektøren.

Afdelingschefer i Danmarks Statistik.

Politidirektøren i København.

Kommissarier ved statens ekspropriationer. Vandbygningsdirektøren.

Direktøren for matrikelvæsenet. Direktøren for statsskovbruget. Rektor ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Vicebiskoppen for Færøerne.

Rektor for Danmarks tekniske højskole. Rektor for Aarhus Universitet. Rektor for Odense Universitet. Rektor for Roskilde universitetscenter. Administrationschefen for byggeadministrationen for de højere læreanstalter.

3. Rangklasse:[redigér | redigér wikikode]

Grever som ikke har rang i klasse 2., baroner som er tidligere besiddere af lensbaronier, oberster, lansdommere, politimestre, administrerende direktør i Statsanstalten for Livsforsikring, direktørerne ved Rigshospitalet.

Støvringgaards og Roskilde klostres priorinder.

Listen er ikke udtømmende gengivet. Lavest i klassen er landslægen i Grønland.

4. Rangklasse:[redigér | redigér wikikode]

Tjenestemænd i 25.-26. lønningsklasse, samt enkelte i lønningsklasse 24. Politiinspektører, forstandere ved statens skoler for døve og svært tunghøre. Baroner som ikke har højere rang

Listen er ikke udtømmende gengivet. Lavest i klassen er jægermestre.

5. Rangklasse:[redigér | redigér wikikode]

Tjenestemænd i lønningsklasse 18.-23. samt enkelte i lønningsklasse 24.

Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Tjenestemænd over lønningsklasse 26 er generelt anført i listen ved titel og evt lønramme.

I tidsrummet 1693–1730 gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab (rangadel), men denne praksis blev ophævet af Christian VI. En placering "i rangen" gav dog fortsat personligt adelskab (embedsadel). Dette blev senest fastsat ved kongeligt reskript 1808: “Alle de, der har eller har haft noget af de i de tre første klasser specificerede kongelige embeder, skal for sig, deres hustruer og ægte børn i første led, være og holdes lige med adelen”.


Samfund Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Rangfølgen. Borger.dk. 2011-01-13.  (ikke tilgængelig, arkiveret her)
  2. ^ danmarkshistorien.dk. Århus Universitet. Hentet 2018-01-11.