Rangfølgen i Danmark
|
Rangfølgen | ||
|---|---|---|
| Klasse 1 | Personer | Titler |
| Klasse 2 | Personer | Titler |
| Klasse 3 | Personer | Titler |
| Klasse 4 | Personer | Titler |
| Klasse 5 | Personer | Titler |
|
Se også | ||
| Det danske kongehus - Den danske tronfølge | ||
Rangfølgen i Danmark er den officielle rækkefølge, hvori personer placeres efter rang ved hoffet, ved formelle lejligheder, ceremonier, offentlige festligheder og lignende. Rangfølgen bestemmer blandt andet, hvem der går forud for hvem, og hvor personer placeres, eksempelvis ved bordplaner i forbindelse med officielle handlinger. Rang kan tilkomme en person på grund af adelig fødsel, titel, embedsstilling, kirkeligt embede, særlig bevilling, tildeling af ordener og udmærkelser, eksempelvis et ridderkors, eller ved ægteskab med en person, der har rang.[1][2][3]
Kongehuset er ikke selv en del af rangfølgen, men har "sæde og gang" efter indplaceringen i tronfølgen. Til den absolut øverste del af rangfølgen hører blandt andet de oprindelige grever af Rosenborg, hvoraf kun grev Ingolf er tilbage, efterkommere af Prins Joachim (grever og komtesser af Monpezat) samt grevinden af Frederiksborg.[4][5] Rangfølgens øverste embedsmæssige trin indtages af statsministeren og de øvrige ministre, så længe de besidder deres stillinger, mens den højest placerede embedsmand i rangfølgen er præsidenten for Højesteret. Adelen er i 1. rangklasse repræsenteret ved greverne Danneskiold og deres mandlige efterkommere, og som eksempler på personer i hhv. 2. og 3. rangklasse kan nævnes departementschefer og professorer ved Københavns Universitet.
I Danmark baserer rangfølgen sig, som i andre lande med rangordninger, på en særlig rangforordning. Den første danske rangforordning kom i 1671, mens den nugældende rangforordning er fra 1746 og siden er ændret ved en lang række tillægsbestemmelser. Den seneste ordensbestemmelse er kgl. resolution af 16. december 1971. Rangforordningen talte oprindelig 55 klasser, men siden 1960 har rangfølgen været inddelt i fem rangklasser, 1-5, hver med underopdeling i numre. Rangfølgen var tidligere gengivet i den årlige udgave af Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, der udkom fra 1737 til 2014. Med Grundloven af 1849 blev de privilegier, der var knyttet til rangklasserne, afskaffet, men rangfølgen har bevaret sin betydning som ceremoniel indplaceringsorden.[1][2][3]
Rangfølgen benyttes særligt ved den traditionsrige nytårskur. Efter Frederik 10.s tronbestigelse blev kuren moderniseret, bl.a. således at rangfølgen fremover kun anvendes begrænset, den inviterede personkreds udvides, og "Kur for de øverste rangklasser" erstattes af "Kur for det offentlige Danmark og udvalgte grupper med adels- og ærestitler mv." Begrundelsen var, at rangfølgen var "utidssvarende" fordi mange af titlerne "ikke længere findes, ligesom flere nyere titler og stillingsbetegnelser ikke er inkluderet".[6][7]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Den danske rangfølge har sit udspring i den tidlige enevældens regulering af hof-, embeds- og titelvæsenet og blev første gang fastlagt ved Christian 5.s rangforordning af 25. maj 1671. Forordningen var udarbejdet af Peder Schumacher Griffenfeld og indgik sammen med Gemaksordinansen og Greverne og Friherrernes privilegier i lovgivningen om den nye enevældige hof- og embedsorden.[8][9]
Grundloven af 1849 § 90 afskaffede "enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret", men ophævede ikke selve begreberne adel, titel og rang og forbød heller ikke statsoverhovedet fortsat at tildele rang og titel. Rangfølgen mistede dermed sin karakter af egentlig lovfæstet forrettighedsorden, men bevarede betydning som ceremoniel, social og hofmæssig rækkefølge.[1]
Rangfølgens historiske underinddeling og ændringer heri
[redigér | rediger kildetekst]
Rangforordningen af 1671 angav rækkefølgen for 55 embeder og navngivne personer i toppen af statstjenesten. Den gamle fødselsadel indgik ikke som selvstændig ranggruppe, mens de nye grever og baroner var placeret højt i rangordenen. Forordningen skabte dermed en kongeligt styret rang- og embedsadel, hvor rang knyttede sig til embede, titel og kongelig udnævnelse. Fra 1679 fik kongelige embedsmænd, deres hustruer og børn personligt adelskab.[8][9]
Rangforordningen blev ændret og udbygget flere gange. Forordningen af 11. februar 1693 byggede videre på forordningerne af 1671 og 1680, raffinerede inddelingen i syv rangklasser og inddrog en større del af de kongelige embedsmænd i rangfølgen. Senere fulgte blandt andet ændringer af 11. februar 1699, 11. februar 1717 og 13. december 1730. Den nugældende rangforordning er fra 1746 og blev siden ændret ved en række tillægsbestemmelser, herunder bekendtgørelsen af 12. august 1808 og senere danske bestemmelser som kongelig resolution af 20. maj 1874. Indtil 1814 var rangforordninger af 1746 og 1808, fælles for Danmark og Norge.[1] Rangfølgen blev traditionelt gengivet i Hof- og Statskalenderen, der udkom fra 1737 til 2014.[8][9] Den sidste kongelige resolution om rangfølgen er af 16. december 1971.[10]
I tidsrummet 1693–1730 gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab, den såkaldte rangadel. Denne praksis blev ophævet af Christian 6., men en placering "i rangen" kunne fortsat give personligt adelskab, ofte betegnet embedsadel. Dette blev senest fastsat ved kongeligt reskript af 1808, hvorefter "alle de, der har eller har haft noget af de i de tre første klasser specificerede kongelige embeder", for sig selv, deres hustruer og ægte børn i første led skulle "være og holdes lige med adelen".[1]
Siden 1960 har rangfølgen været inddelt i fem rangklasser, 1-5, hver med underopdeling i numre.[2] Rangordningen har tidligere været indordnet i ni rangklasser, som hver omfattede et større eller mindre antal rangnumre, og hvert rangnummer kunne igen omfatte en række sidestillede tjeneste- og titelpersoner. I denne ældre opstilling udgjorde 1. klasse nr. 4 rangstigens øverste besatte trin, da nr. 1-3 ikke længere blev besat; dette trin blev indtaget af statsministeren og kongens øvrige ministre, så længe de forblev i embedet. Det nederste trin var 9. klasse nr. 13, der omfattede "andre sekretærer" til forskel fra kancelli- og krigssekretærer. Embedsmænd, som blev afskediget i nåde, beholdt deres hidtidige rang, dog med undtagelse af ministrene.[1][3]
Rangfortrin og sidestilling
[redigér | rediger kildetekst]Rangfortrinnet bestemmes efter klasse- og nummerfølge, således at det lavere tal går forud for det højere. Ved personer, der er sidestillet i samme nummer inden for en rangklasse, afgøres rangfølgen normalt af, hvem der er højest dekoreret inden for Dannebrogordenen, og, hvis de også i denne henseende er sidestillede, af hvem der har størst anciennitet i stillingen. Dette princip svarer til den ældre regel fastsat ved resolution af 7. juni 1825, hvorefter personer, der var benådet med ordenstegn, i tilfælde hvor personlig rang kom i betragtning, skulle have "gang og sæde" forud for personer med samme grad, som enten ikke havde nogen orden eller kun en lavere orden. Riddere af forskellige klasser, der tillige havde Dannebrogsmændenes Hæderstegn, skulle tilsvarende gå foran personer med samme rang og ordensgrad, men uden dette hæderstegn. Ægtefæller følger rangtrinnet for den af dem, der i sammenhængen er hovedperson.[11][1]
Også titlernes formulering kunne have betydning for rangplaceringen. Tilføjelsen "virkelig" foran titler sammensat med "råd" løftede disse flere trin op på rangstigen. Rangpersoner havde desuden en særlig titulatur i skrift og tale, fra 1. klasses "Excellence" til de fire nederste klassers kollektive "velædle og velbyrdige Herre", selv om denne titulatur dog hurtigt kom ud af brug.[1]
Kvinder og særplaceringer
[redigér | rediger kildetekst]
For kvinder fandtes og findes der særskilte rangregler. Selvom de fleste titler, bortset fra de adelige, i dag kan indehaves af begge køn, findes der fortsat en særskilt liste over "damernes rang", hvor hofdamer, kvindelige adelige og embedsmænds "fruer" indplaceres. Hustruer følger som hovedregel deres mænds rang og anciennitet. Hertil kom særregler for blandt andre hofdamer, stiftsdamer og de kvindelige efterkommere, gifte som ugifte, af familien Danneskiold, der havde en særlig høj rang.[1]
Blandt adelige særplaceringer indtager greverne af Rosenborg og greverne Danneskiold-Samsøe en fremhævet stilling. De oprindelige grever af Rosenborg var tidligere agnatiske medlemmer af det danske kongehus og blev derfor indplaceret i 1. klasse nr. 1. Overdirektør Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe til grevskabet Samsøe og hans mandlige efterkommere fik 29. september 1808 bevilling til rang i Rangfølgens 1. klasse nr. 13 med prædikatet "Excellence", mens de kvindelige efterkommere i mandslinjen, både som ugifte og gifte, beholdt rang i 2. klasse nr. 2. Greverne Danneskiold-Samsøe regnes dermed blandt Danmarks højest rangerende adel, kun overgået af de oprindelige grever af Rosenborg.[12][13]
Rangskat og forrettigheder
[redigér | rediger kildetekst]Som et slags ækvivalent for de forrettigheder, der tidligere fulgte med rang, navnlig i de højere grader, påhvilede der rangindehaverne en såkaldt rangskat. Efter lov af 26. marts 1870 var embedsmænd dog undtaget for så vidt angik den rang, der var forbundet med selve embedet. Rangskatten faldt klassevis fra 160 kroner årligt i 1. klasse, til 36 kroner årligt i 5. klasse, til 12 kroner årligt i 9. klasse, og blev betragtet som "ganske stor".[3][1] Eksempelvis betalte 1. klasse 80 rigsdaller årligt i 1700-tallet, hvilket var mere end en arbejders årsløn. Rangskatten blev afskaffet da kildeskatten blev indført i 1970.[14]
I nyere tid indskrænkede rangens praktiske virkninger sig i hovedsagen til en fjern mulighed for adgang til hoffet og døtres indskrivning til en fremtidig, usikker understøttelse fra klostre, hvis fundatser ikke havde særlige bestemmelser derom.[1]
Gældende rangfølge
[redigér | rediger kildetekst]Rangklasse 1 er den højeste, og nr. 5 er den laveste. Tjenestemænd over lønningsklasse 26 er generelt anført i listen ved titel og eventuel lønramme. Rangklasse 1 og 2 er her udtømmende oplistet efter den seneste officielt publicerede rangfølge, mens 3.-5. indeholder de grupper, der er fastsat i klasserne.[15][16]
| Klasse | Nr. | Titler, embeder og individer | Særlige prædikater / Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 1. Klasse | 1 |
|
Samtlige af de personer, der hører til denne klasse, har prædikat af Excellence. |
| 3 | Dronningens overhofmesterinder (ingen siden 1952) | ||
| 4 |
| ||
| 5 | Præsidenten for Højesteret | ||
| 6 | Riddere af Elefantordenen | ||
| 7 | |||
| 9 | Generaler & Admiraler | ||
| 10 |
| ||
| 11 | Overkammerjunker | ||
| 12 |
| ||
| 13 |
| ||
| 2. Klasse | 1 | Storkors af Dannebrogordenen | |
| 2 |
| ||
| 3 | Kongens hofchef | ||
| 4 |
| ||
| 5 |
| ||
| 6 | Dronningens staldmestre | ||
| 7 | Hofjægermestre, Ceremonimesteren | ||
| 11 | Konfessionarius | ||
| 12 |
| ||
| 3. Klasse | - |
|
Listen er ikke udtømmende gengivet. Lavest i klassen er landslægen i Grønland. |
| 4. Klasse | - |
|
Listen er ikke udtømmende gengivet. Lavest i klassen er jægermestre. |
| 5. Klasse | - |
|
Rangforordningen 1671
[redigér | rediger kildetekst]Den første rangforordning i Danmark blev udstedt af Christian 5. den 25. maj 1671.[17]
| Nr. | Titel / Position | Historiske personer og bemærkninger |
|---|---|---|
| 1 | Kongernes naturlige sønner (anerkendte) | Hr. Ulrich Friderich Gyldenløve |
| 2 | Gehejmeråd og Feltherre | Græve Hr. Hans Schak |
| 3 | Gehejmeråd og Kansler | Hr. Peter Reetz |
| 4 | Gehejmeråd og Rigsadmiral | Hr. H. Bielke |
| 5 | Gehejmeråd og Ober-Feldt-Marskalk | Når Kongen giver denne charge, som alene i feltherrens sted kommanderer militæret. |
| 6 | Gehejmeråd og Rigsskatmester | Når Kongen giver denne charge. |
| 7 | Gehejmeråd og Statholder udi Norge | Hr. Ulrich Friderich Gyldenløve til Laurvigen |
| 8 | Grever med høje charger (Gehejmeråd, Vice-Kansler m.fl.) | 1. Statholdere i Fyrstendømmerne Græv Friderich von Ahlefeldt. 2. Vice-Kansler Græv Christopher Pasberg. 3. Statholder udi Grævskaberne Græv Anthon. 4. Vice-Statholder udi Fyrstendømmene Græv Ditlef Rantzau. (Tager rang efter chargen). |
| 9 | Andre Gehejmeråder | Ove Bielke, Rigs-Marskalk von Corbitz, Hr. Henrich Rantzau, General-Leutenant Jørgen Bielke, General-Krigs-Commissair Otto Povisk, Ove Juel, Holger Wind, Erich Krag, Corfitz Trolle, Envold Pasberg, Johan Friderich Marskalk, Christen Scheel, Peter Schumacher. |
| 10 | Statholdere i Fyrstendømmerne og Grevskaberne, Feltmarskaller, General-Admiraler | Tager rang efter anciennitet i chargen. F.eks. Feltmarskal Claus von Ahlefeldt, General-Admiral Hr. Cort Adeler, og Ober-Secretair Peter Schumacher. |
| 11 | General Feldt-Tøymester | |
| 12 | Feltmarskal Lieutenant | |
| 13 | Generaler til Hest eller Fods | |
| 14 | Grever, ophøjet eller naturaliseret af Kongen | Tager rang indbyrdes efter alder, medmindre de har en højere charge. |
| 15 | Frieherrer, ophøjet eller naturaliseret af Kongen | Tager rang indbyrdes efter alder, medmindre de har en højere charge. |
| 16 | Riddere | Rangerer over lavere charger, men tager indbyrdes rang efter deres charge (f.eks. en Generalløjtnant over en Ober-Marskalk). Specialliste findes i Kancelliet. |
| 17 | General-Lieutenant til Hest eller til Fods | Hr. Jørgen Bielke |
| 18 | Ober-Marskal | Frieherre Winterfeldt |
| 19 | Ober-Secretair | Peter Schumacher og Diderich Schult |
| 20 | Over-Staldmester | Frieherre Winterfeldt |
| 21 | Ober-Jægermester | Vintzentz Joachim von Hahn |
| 22 | Ober-Skienk | Frieh. Winterfeldt |
| 23 | Etats-Raader | |
| 24 | Justits-Raader | |
| 25 | Rentemester, General-Krigs-Commissarius, General-Majorerne, Vice-Præsidenter udi Commerce-Collegio | Har én rang og tager plads indbyrdes efter anciennitet i chargen. |
| 26 | Obersten over Liv-Guarden | |
| 27 | Vores Drabanter Hopmand | |
| 28 | Admiraler | |
| 29 | General-Krigs-Commissair i Holsteen | Hr. von der Wisch |
| 30 | Stiftbefalingsmænd, Land-Droster, Ambassadeurer, Envoye-Extraordinaire | Har én rang efter anciennitet. F.eks.: Erich Rosenkrantz, Cornelius Lerche, Paul von Klingenberg, Jørgen Reetz, Marcus Giøe, Friderich Gabel, Just Høeg. Jørgen Rosenkrantz, Christopher Sehested, og Hugo Lutzou har personlig rang før Lerche. |
| 31 | Marskal | Spechan |
| 32 | Kammerherre | Hr. Rantzau, Bylou, Heide, Voldemar, Christopher Gabel pro Persona. |
| 33 | Krigs-Raader | |
| 34 | Cancelie-Raader | |
| 35 | Kammer-Raader | |
| 36 | Admiralitets-Raad | |
| 37 | Commerce-Raader | |
| 38 | Superintendenten over Siællands Stift | |
| 39 | Præsident over Residentz-Staden Kiøbenhavn | |
| 40 | Oberster til Hest og til Fods, Vice-Admiraler | Har én rang efter anciennitet i chargen. |
| 41 | Oberstlieutenant over Liv-Guarden | |
| 42 | Amtmænd | |
| 43 | Kongens og Dronningens Kammer-Junkere | Tager rang indbyrdes efter anciennitet. |
| 44 | Assessores udi Collegio-Status og Højesteret, Superintendenter over andre stifter | Har én rang efter anciennitet i chargen. |
| 45 | Confessionarius | |
| 46 | Landsdommerne | Indbyrdes efter anciennitet i chargen. |
| 47 | Ceremoniemester | |
| 48 | Staldmester | |
| 49 | Jægermester | |
| 50 | Kiøkkenmester | |
| 51 | General-Qvarteermester | |
| 52 | General-Auditeurer og Oberstlieutenant | Har én rang efter anciennitet i chargen. |
| 53 | Assessores udi de andre Collegiis | 1. Krigs-Collegio. 2. Kancellie-Collegio. 3. Skatkammer-Collegio. 4. Admiralitets-Collegio. 5. Commerce-Collegio. |
| 54 | General-Adjudanter, Majorer og Hof-Junkere | Efter anciennitet i chargen. |
| 55 | Secretairerne udi Collegiis | 1. Krigs-Collegio. 2. Kancelie-Collegio. 3. Kammer-Collegio. 4. Admiralitets-Collegio. 5. Commerce-Collegio. |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Nyholm, Carthon Kristoffer Valdemar; Berlin, Knud (1924). "Rang". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 19. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 916-917.
- 1 2 3 Gam, Henrik (12. september 2024). "rangfølge". Lex. Hentet 14. juni 2026.
- 1 2 3 4 Westrin, Th., red. (1915). "Rang". Nordisk familjebok. Vol. 22. (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 998-1000.
- ↑ "Meddelelsesnummer S11012023-113". statstidende.dk. Underskriver Kongehuset, Hoffet. 13. januar 2023. Hentet 13. februar 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ JP (2007-05-31). "Dokumentation: Rangfølgen i Danmark". Jyllands-Posten. Hentet 2025-02-08.
- ↑ "Fornyelse af nytårskurene". Kongehuset. 17. september 2025. Hentet 14. juni 2026.
- ↑ "Kongehuset ændrer historiske nytårskure". nyheder.tv2.dk. TV 2 Nyheder. 17. september 2025. Hentet 14. juni 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - 1 2 3 "Rangforordningen, 25. maj 1671". Danmarkshistorien. Lex.dk. 15. januar 2026. Hentet 14. juni 2026.
- 1 2 3 "Rangforordningen, 11. februar 1693". Danmarkshistorien. Lex.dk. 23. februar 2026. Hentet 14. juni 2026.
- ↑ Bisgaard, Lars; Jensen, Mogens Kragsig, red. (2015). Danmarks adels aarbog 2012-2014 (PDF). Vol. 100. Odense: Syddansk Universitetsforlag & Dansk Adelsforening. s. Hofdelen. ISBN 9788776748449. ISSN 0084-9561.
- ↑ Gam, Henrik (12. september 2024). "rangfølge". Lex. Hentet 14. juni 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Hiort-Lorenzen, Hans Rudolf (1916). "Danneskjold". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 5. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 752-53.
- ↑ Elberling, Rudolf Emil (1906). "Danneskjold". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 5. (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 1308-9.
- ↑ Kurt Lundskov (11. august 2014). "Landets fineste top 1.000". Jyllands-Posten. Hentet 14. juni 2026.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ "Rangfølgen". Borger.dk. 2011-01-13. Arkiveret fra originalen 16. juli 2011.(ikke tilgængelig, arkiveret )
- ↑ Bisgaard, Lars; Jensen, Mogens Kragsig, red. (2015). Danmarks adels aarbog 2012-2014 (PDF). Vol. 100. Odense: Syddansk Universitetsforlag & Dansk Adelsforening. s. 171-176. ISBN 9788776748449. ISSN 0084-9561.
- ↑ "Rangforordningen, 25. maj 1671." Danmarkshistorien. Arkiveret 20. oktober 2020 hos Wayback Machine 2020-04-13.