Rasmus Paludan (biskop)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rasmus Paludan

Rasmus Paludan.jpg

Personlig information
Født 26. februar 1702Rediger på Wikidata
OsloRediger på Wikidata
Død 8. januar 1759 (56 år)Rediger på Wikidata
KristiansandRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmus Paludan (født 26. februar 1702 i Kristiania, død 8. januar 1759 i Kristiansand) var en norsk biskop. Han blev døbt den 1. april 1702.[1]

Han deponerede fra Kristiania Skole 1720, blev 1730 tolvpræst her og var den sidste, som blev ordineret af Bartholomæus Deichman. Her fra blev han 1740 kaldet til sognepræst i Stege og provst over Møen, hvor han satte sig et sørgeligt minde ved at skille kaldet ved præstegård, kapellangård, degnegård og endnu 4 andre huse. I 1743 blev han stiftsprovst i Kristiania, 1749 konsistorialråd og 3. december 1751 biskop i Kristiansand. Han har intet efterladt uden sine hyrdebreve, af hvilke hans kirkelige karakter ikke let kan bestemmes, uden for så vidt han anbefaler Speners katekismusforklaring til studium for skolelærerne. Hyrdebrevene modsiger heller ikke Peder Herslebs stærke ytring om ham, at han var "en god, ærlig Mand, men overmaade ulærd". Han var en flittig visitator, men om der også havde været noget for ham at udrette, og han dertil havde været skikket, må det bemærkes, at tiden var meget ugunstig, da stiftets menigheder var nedsunkne i den dybeste fattigdom.

Rasmus Paludan blev i 1743 gift med Johanne Fischer (død 1754), enke efter præst og stiftsprovst Niels Barfoed (død 1742 (eller 1739)).[2]

Referencer og kilder[redigér | redigér wikikode]