Rebet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rebet
[[Image:|250px|]]
Originaltitel Rope
Dansk titel {{{dansk titel}}}
Genre
Instrueret af Alfred Hitchcock
Produceret af
Manuskript af Arthur Laurents
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende James Stewart
Farley Granger
John Dall
Musik af David Buttolph
Fotografering William V. Skall
Joseph A. Valentine
Klip William H. Ziegler
Filmstudie {{{studie}}}
Distributør
Udgivelsesdato 23. august 1948
3. april 1950 (DK)
Censur {{{censur}}}
Længde 80 min.
Land USA
Priser
Sprog Engelsk
Budget
Indtjening {{{indtjening}}}
Efterfulgte '
Fortsættes i '
på IMDb
Hjemmeside {{{hjemmeside}}}
DVD
VHS
Blu-ray {{{Blu-ray}}}

Rebet (originaltitel: Rope) er en film fra 1948 instrueret af Alfred Hitchcock med manuskript af Arthur Laurents. Den er speciel derved, at den består af kun ti "skud" (ubrudte optagelser), og altså stort set uden klip, samt ved at hele filmen foregår i én stor kulisse.

Historien er baseret på en roman af Patrick Hamilton og – trods Hamiltons benægtelse – inspireret af en virkelig hændelse fra 1920'erne.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Filmen starter med, at de to venner, Philip og Brandon (spillet af Granger og Dall), myrder en tidligere klassekammerat, David, og lægger ham i en stor kiste i lejligheden. Især Brandon er overbevist om deres menneskelige overlegenhed, og med udgangspunkt i en gammel diskussion om kunsten at myrde retfærdiggør de mordet. Brandon vil dog gøre kunstværket større og har inviteret Davids far, mor (som er syg og erstattes af Davids tante) og kæreste, dennes forrige kæreste samt de unge mænds gamle mentor og ophavsmand til ideen om overmennesker, Rupert (spillet af Stewart).

Brandon arrangerer et tag-selv-bord på kisten, og under selskabet giver han små ledetråde om mordet på David, hvis fravær alle undrer sig over. Philip bryder sig ikke om situationen, og Rupert aner uråd.

Da selskabet er brudt op, vender Rupert tilbage med en undskyldning om at have glemt cigaretetuiet, og igen hjulpet på vej af Brandon ender han med at åbne kisten. Han indser, at de teoretiske betragtninger, han har diskuteret med de unge mænd i skoletiden, er taget for bogstaveligt, og han får tilkaldt politiet.

Filmens tilblivelse[redigér | redigér wikikode]

Rebet er en af Hitchcocks mest eksperimenterende film overhovedet, idet han brød med en række konventioner. Som udgangspunkt søgte han at lave filmen som én lang optagelse. Men på grund af filmrullernes begrænsede længde (ca. 10 minutter), måtte filmen skæres op, og den endte med at bestå af ti "skud" (ubrudte optagelser) af længder på mellem fire en halv og næsten ti minutter. Nogle af klippene mellem rullerne er maskeret, idet en optagelse ender med et Close-up på en af personernes ryg, hvorefter næste optagelse starter samme sted. Der er dog stadig en håndfuld tydelige klip ind imellem.

Scenografien består af en større lejlighed, hvoraf man ser fire rum: Spisestue, daglistue, entre samt (gennem døren) køkkenet. Det var lavet, så vægge, møbler og andre genstande blev flyttet efter behov, så kameraets glidende bevægelse ikke hindres. Eneste undtagelse fra denne scenografi er indledningsscenen, der er et gadepanorama (hvor man i øvrigt ser Hitchcocks kendemærke i form af hans flygtige statistoptræden), mens forteksterne ruller. Denne scene slutter med, at kameraet drejer rundt på altanen og vender ind mod de nedrullede gardiner fra lejligheden, hvor man hører den dæmpede, overraskede lyd fra offeret.

Resten af filmen ser man som baggrund ud gennem panoramavinduerne i dagligstuen New York Citys skyline i skiftende belysning, efter som dagen rinder ud.

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Filmens temaer[redigér | redigér wikikode]

Ideen om at retfærdiggøre mordets kunst stammer fra Friedrich Nietzsches ide om overmennesket, som især Brandon-figuren finder fascinerende.

Et andet tema i filmen er homoseksualitet på trods af, at det aldrig i filmen direkte kan ses, at de to mordere har en affære. Filmkritikere har peget på flere antydninger, herunder euforien i selve stranguleringen svarende til en orgasme. Endvidere var både Dall og Granger selv homoseksuelle lige som manuskriptforfatteren Laurents og musikeren Francis Poulenc, der har skrevet det klaverstykke, som Philip-figuren spiller i filmen. To andre homoseksuelle skuespillere, Montgomery Clift og Cary Grant, var oprindeligt udpeget til roller i filmen, men afslog for at undgå at afsløre dette.

På trods af dette tema slap filmen gennem den ret strikse censur i perioden. I en del mindre byer i USA blev filmen ikke vist, men det var mest på grund af referencen til den virkelige begivenhed, filmen byggede på.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Filmen var en af de fem, som Hitchcock i en længere periode holdt uden for distribution.
  • Hver scene blev taget på én dag med prøver dagen forinden
  • De sidste 4-5 scener blev taget om, da Hitchcock var utilfreds med lyset.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]