Retstradition

Retstradition kan betegenes som en retskilde. Retstradition omfatter den kontinuitet, der består i, at et lands retskilder har reguleret et bestemt område. Hvis en påtænkt ny regel regel er i strid med et lands retstradition, vil dette faktum typisk være et argument imod, at den nye regel får retskraft i landet. Hvorimod det taler som et argument for at indføre den nye regel, hvis den nye regel er i overensstemmelse med landets retstradition.

EU spænder over flere retstraditioner

Efterhånden som EU har udvidet sig ad flere omgange og nu omfatter mere end 20 medlemsstater er det bleve klart, at nogle EU-lande har en retstradition, mens andre EU-landene har en anden retstradition. Eksempelvis kodificerer Tyskland og Frankrig mere end Danmark gør; mens Danmark anvender uskrevne retskilder og lovens forarbejder til lovfortolkning. Netop Danmarks anvendelse af en lovs forarbejder har gjort implementering af EU-direktiv vanskelig, og det har medført kritik fra EU. For nu skal EU udvikle over-nationale retsakter på tværs af flere retstraditioner.

Litteratur

• Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
• Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1

Referencer

Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.