Robert Hooke
| Robert Hooke | |
|---|---|
 Robert Hooke | |
| Personlig information | |
| Født | 18. juli 1635 Freshwater, Freshwater |
| Død | 3. marts 1703 (67 år) London |
| Gravsted | St Helen's Bishopsgate  |
| Nationalitet |  Engelsk |
| Far | John Hooke |
| Mor | Cecily Gyles |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Westminster School (1648-1653), University of Oxford (til 1663), Christ Church College (1653-1655) |
| Elev af | Christopher Wren, Robert Boyle, Richard Busby |
| Medlem af | Royal Society (fra 1663) |
| Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, fysiker, naturvidenskabsmand, dagbogsskribent, opfinder, arkitekt, filosof, biolog |
| Fagområde | Arkitektur, materialevidenskab, kemi, astronomi, matematik med flere |
| Arbejdsgiver | City of London Corporation (fra 1666), Royal Society (fra 1662), Robert Boyle (1655-1668), Gresham College (fra 1665) |
| Arbejdssted | Oxford, London (1666), Epsom |
| Elever | Edmond Halley |
| Kendt for | Opdagelsen af celler (offentliggjort i Micrographia) |
| Kendte værker | Bethlem Royal Hospital at Moorfields, Hookes lov, Church of St Mary Magdalene, Micrographia (1665), Montagu House |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1663) |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London[1][2]) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.[2][3]
Ved at studere blandt andet kork gennem sit mikroskop (der kunne forstørre 50 gange) opdagede Hooke, at levende organismer består af celler, hvilket han offentliggjorde i sit værk Micrographia, som han udgav gennem Royal Society i 1665. Værket indeholder tegninger, der beskrev hans opdagelse. Udover kork studerede han også planter og dyr gennem sit mikroskop.[3]
Hookes lov er opkaldt efter Robert Hooke.[4]
Hooke, der døde ugift, var søn af John Hooke, der døde, da Robert Hooke var 13 år, og Cecily Hooke, født Gyles.[1]
Billedgalleri
[redigér | rediger kildetekst]
Som dreng på Isle of Wight – hvor hans far var præst – viste Hooke sin videnskabelige interesse ved at indsamle fossiler.
Som ung mand var Hooke elev på Westminster School. Til højre er hans rektor, Dr. Richard Busby.
Hooke var student ved Christ Church College i Oxford.
Efter at have afsluttet sin magistergrad ved Oxford University blev Hook forskningsassistent for Richard Boyle.
Hooke var professor i geometri ved Gresham College i London fra 1665 til sin død i 1703.
Efter den store brand i London i 1666 blev Hook også Londons stadskonduktør.
Sammen med Sir Christopher Wren var Hook ansvarlig for genopbygningen af London.
Hooke boede og arbejdede det meste af sit voksne liv på Gresham College, hvor han forelæste, forskede, skrev og opstillede eksperimenter for Royal Society.
Hook tilbragte ofte sin fritid på kaffehusene.
Hooke giftede sig aldrig, men hans dagbog viser, at han havde seksuelle forhold til sin niece og flere af sine tjenestepiger.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 The Biography.com website. "Robert Hooke Biography". biography.com (engelsk). A&E Television Networks. Hentet 12. december 2015.
- 1 2 History of the Microscope. "Microscope history: Robert Hooke (1635 - 1703)". www.history-of-the-microscope.org/ (engelsk). History of the Microscope. Arkiveret fra originalen 2. januar 2016. Hentet 12. december 2015.
- 1 2 "Videnskabsmand opdagede Livets mindste byggested". Illustreret Videnskab. 18/2015: 42-44. 3. december 2015. ISSN 0109-2456.
- ↑ "Hookes lov". www.denstoredanske.dk. Hentet 12. december 2015.
- ↑ Hooke, Robert (1935). Robinson, H. W.; Adams, W. (eds.). The Diary of Robert Hooke, M.A., M.D., F.R.S., 1672–1680. London: Taylor & Francis, passim.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |