Robinsonlisten
Robinsonlisten (markedsføringsbeskyttelse) er en intern liste i Det Centrale Personregister over forbrugere, som har frabedt sig uopfordrede skriftlige og telefoniske henvendelser i markedsføringsøjemed.[1] Lignende ordninger findes i de fleste andre vestlige lande, bl.a. Tyskland og Storbritannien.
Navnet stammer fra karakteren Robinson Crusoe fra Daniel Defoes roman af samme navn, som boede på en øde ø og dermed ikke fik nogen post. Optagelse på Robinsonlisten fritager forbrugeren for markedsføring pr. e-mail, brev, mobiltelefon, fastnettelefon eller fax − men ikke de såkaldte adresseløse forsendelser (tilbudsaviser m.v.). Optagelse på listen sker ved henvendelse til folkeregistret. Før en virksomhed henvender sig til forbrugeren er den forpligtet til at tjekke, om forbrugeren er optaget i Robinsonlisten. Hvis det er tilfældet, må virksomheden ikke kontakte forbrugeren. Overtrædelser kan medføre retssager. Visse virksomheder specialiserer sig i at 'vaske' databaser med navne og adresser − dvs. sortere de forbrugere fra, der er optaget i Robinsonlisten.
Personer med navne- og adressebeskyttelse optræder dog ikke på listen, der opdateres hvert kvartal og stilles til rådighed for virksomhederne af Det Centrale Personregister. Robinsonlisten har kun betydning for markedsføring, og man kan således stadig modtage henvendelser fra foreninger, analyseinstitutter og forskere, ligesom man også kun kan beskytte sig mod uopfordret markedsføring. Folkeregistrene tilbyder dog også en såkaldt forskerbeskyttelse.
Robinsonlisten blev indført i Danmark i 2000 gennem en ændring af Markedsføringsloven og Persondataloven. Registeret bliver administreret af bopælskommunen, hvor tilmelding kan foretages.
Robinsonlisten har ikke noget at gøre med "Reklamer nej-tak", der håndteres af FK Distribution[2]. Reklamer nej-tak handler kun om undtagelse fra almindelige adresseløse trykte reklamer og gratisaviser, hvor Robinsonlisten handler om undtagelse fra direkte markedsføring, altså adresseret specielt til modtageren[3].
CPR-læk[redigér | rediger kildetekst]
Den d. 2. juli 2014 blev listen fejlagtigt udgivet med CPR-numre, hvormed at 900.000 CPR-numre blev lækket. Datalækket opstod som følge af en fejl hos CSC.[4][5]
I kølvandet på lækagen er det også kommet frem at adgangen til listen, frem til d. 3. juli 2014, var beskyttet med brugernavnet "robinson" og kodeordet "listen".[6]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Uanmodede telefonopkald til forbrugere med henblik på salg er dog generel forbudt ved forbrugeraftaleloven. Der må alene ringes uanmodet til forbrugere med henblik på salg af bøger, abonnementer på aviser, tidsskrifter m.v., salg af forsikringer eller tegning af abonnement på redningstjenster eller sygetransport. Og kun såfremt det forinden er kontrolleret, at forbrugeren ikke står i Robinsonregistret.
- ^ https://www.postnord.dk/modtag/nej-tak
- ^ https://www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad-gaelder/markedsfoeringsloven/spam-og-uanmodede-henvendelser/breve-og-reklamer-i-postkassen/
- ^ Bendsen, Jørgen (2014-07-03). "900.000 danskeres CPR-numre lagt frit frem". Børsen. Arkiveret fra originalen 7. juli 2014. Hentet 2014-07-04.
- ^ Sandal, Jesper Stein (2014-07-04). "Sådan skete CPR-lækket: CSC blev rykket for Robinsonlisten og udleverede halvfærdig version med CPR-numre". Version2. Hentet 2014-07-04.
- ^ Bendsen, Jørgen (2014-07-04). "CPR-kontor gav samme password til 600 firmaer". Børsen. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 2014-07-04.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Om Robinsonlisten på borger.dk
- Robinsonlisten: Undgå reklamer med navn og telefonsælgere Arkiveret 10. juli 2020 hos Wayback Machine på forbrug.dk, sidst opdateret 17. marts 2020
- Robinsonlisten på forbrugerombudsmanden.dk hentet 11. juli 2020