Spring til indhold

Rolf Sørensen

Page semibeskyttet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rolf Sørensen
Personlig information
KælenavneIl Biondo
Født20. april 1965 (59 år)
Annisse Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
FarJens Sørensen Rediger på Wikidata
FamilieNoah Lindholm Møller Andersen (nevø) Rediger på Wikidata
Holdinformation
DisciplinLandevejscykling
RolleRytter
RyttertypeAll-rounder, klassikerspecialist
Professionelle hold
ÅrHold Rediger på Wikidata
1986–1987Murella-Fanini
1988–1992Ariostea-Gres
1993Carrera Jeans-Tassoni
1994–1995GB-MG Boys Maglificio-Technogym-Bianchi
1996–2000Rabobank
2001CSC-World Online
2002Landbouwkrediet-Colnago
Store sejre
Grand Tour
Tour de France
2 individuelle etaper (1994, 1996)
2 TTT etaper (1991, 1994)
Giro d'Italia
1 individuel etape (1995)
1 TTT etape (1989)

Etapeløb

Tirreno-Adriatico (1987, 1992)

Endagsløb og klassikere

Liège-Bastogne-Liège (1993)
Flandern Rundt (1997)
Paris-Tours (1990)
Paris-Bruxelles (1992, 1994)
Milano-Torino (1993)
Kuurne-Bruxelles-Kuurne (1996)
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Internationale medaljer
Landevejscykling mænd
For  Danmark
Olympiske lege
Sølvmedalje – anden plads Atlanta 1996 Linjeløb herrer

Rolf Sørensen (født 20. april 1965) er en dansk cykelagent og cykelkommentator samt tidligere professionel cykelrytter. Han er Danmarks mest vindende cykelrytter nogensinde med 53 sejre i sine i alt 17 sæsoner som cykelrytter.[1]

Karriere

Rolf Sørensens største bedrifter er bl.a. at vinde en sølvmedalje ved sommer-OL 1996,[2] to etapesejre i Tour de France (1994[3] og 1996[4]), en etapesejr i Giro d'Italia (1995)[5] og sejrene i klassikerne Liege-Bastogne-Liege i 1993[6] og i Flandern Rundt i 1997[7].

Rolf Sørensen har derudover vundet løbene Paris-Tours (1990),[8] Tirreno-Adriatico (1987, [9]1992[10]), Trofeo Laigueglia,[11][12] Paris-Bruxelles (1992,[8] 1994[13]), Rund um den Henninger Turm (1993),[14] Milano-Torino (1993),[15] Kuurne-Bruxelles-Kuurne (1996)[16] og Holland Rundt (1996, 1998).[8] Derudover etaper i Tour de Suisse,[17][18] Romandiet Rundt,[19] m.fl.[20]

Rolf Sørensen flyttede i en alder af blot 17 år til Italien, hvor han siden har boet. Mange italienere betragtede ham som en landsmand, og han fik kælenavnet Il Biondo pga. sit lyse hår.[21] Det var også i Italien, at Sørensen fik sit internationale gennembrud med sin sejr i etapeløbet Tirreno-Adriatico i 1987 i en alder af blot 21. I Italiens største løb, Giro d'Italia, markerede Sørensen sig, udover sin ene etapesejr i 1995, ved to gange at opnå andenpladsen i pointkonkurrencen.[22]

I den danske offentlighed er Rolf Sørensen bl.a. kendt for at have kørt i den gule førertrøje i Tour de France i 1991,[1] hvor han erobrede den efter sejr i holdtidskørslen på 2. etape,[23] og ikke mindst for at miste den igen efter at have pådraget sig et brækket kraveben ved et styrt i en rundkørsel kort før mål på 5. etape (han gennemførte etapen, men stillede ikke op til den næste).[24] Rolf Sørensen var på det tidspunkt også den førende rytter i worldcuppen.[25]

Af Rolf Sørensens mange top-10 placeringer i store løb skal det nævnes, at han vandt sølvmedalje i landevejsløb (linieløb) ved OL i 1996.[2]

I offentligheden er han også kendt for sin rivalisering med Bjarne Riis, den anden store danske rytter i 1990'erne.[26] Deres rivalisering var på sit højeste efter en disput over taktikken til VM i 1994.[26]

Den 18. marts 2013 erkendte Rolf brug af doping.[27]

Post Danmark Rundt

  • 2000: Samlet vinder[28]
  • 1999: Samlet nummer to med +0.18 [28]
  • 1998: Samlet nummer to med +0.54 [28]
  • 1996: Samlet nummer to med +0.12 [28]
  • 1988: Ungdomskonkurrencen, pointkonkurrencen (grøn trøje) og samlet nummer to med +0.05 [28]
  • 1987: Ungdomskonkurrencen og samlet nummer to med +0.06 [28]
  • 1986: Pointkonkurrencen (grøn trøje)

Er således 5 gange i alt blevet samlet nummer to.

Rolf Sørensen er den rytter, der har haft flest dage i gult i Danmark Rundt med sine 11 dage.[28] Nummer to er Kim Andersen og Jakob Piil, som med 2003 udgaven hver har kørt seks dage i gult.

Rolf Sørensen er sammen med Jesper Skibby de eneste, der har vundet etaper såvel i det »gamle« Danmark Rundt som i det »nye«.[29] Rolf Sørensen vandt i alt tre etaper. I 1999 vandt han etapen der gik fra Aalborg til Århus.[30] Rolf Sørensen er den cykelrytter der har været på podiet flest gange i Danmark Rundt podiet, det har han været seks gange.[29] Han er den cykelrytter der næstflest antal dage har været i den gule trøje under Post Danmark Rundt.[29]

Tour de France

Rolf Sørensen deltog syv gange i Tour de France, 1991[31](udgået), 1992[32](udgået), 1993,[33] 1994,[34] 1996,[35] 1997[36] og 2001.[36] Rolf Sørensens bedste samlede placering var i 1994, hvor han blev nr. 19.[37]

I 1991, hans første optræden i løbet, opnåede Rolf fire dage i den gule førertrøje. Han erobrede den efter sejr i holdtidskørslen på 2. etape, men mistede den da han udgik med et brækket kraveben efter et styrt i en rundkørsel kort før mål på 5. etape. Den følgende dag nægtede klassementets nye førstemand, Greg LeMond, at stille op i den gule førertrøje.[38]

I 1994 var Sørensen igen med til at vinde holdtidskørslen.[39] Senere i løbet vandt han selv 14. etape efter at have slået australieren Neil Stephens i en tomandsspurt[3]. I 1996, hvor rivalen Bjarne Riis ellers løb med opmærksomheden, vandt han 13. etape efter opstigningen til Superbesse.[4] Han vandt spurten foran Orlando Rodrigues og de stærke franskmænd Richard Virenque og Luc Leblanc.[4]

Doping

Rolf Sørensen var længe[40] en af de "store" danske cykelryttere i sin generation, som stod fast ved, at han ikke havde benyttet sig af doping.[41] Udtrykket "Rolf er ren" blev populariseret af især radioprogrammet Monte Carlo, som en ironisk kommentar til hans påstand om at han er "ren", idet flere andre cykelryttere på samme niveau fra hans tid er blevet fanget i brug af doping.[42] Tidligere cykelrytter Tyler Hamilton, har i et interview udtalt, at han anser det for usandsynligt, at Rolf Sørensen ikke har gjort brug af doping.[43] En julebryg fra Trekantens Bryghus har ligeledes fået navnet "Rolf er ren" efter misæren.[44][45]

18. marts 2013 indrømmede han i en pressemeddelelse, at han igennem halvfemserne periodevist havde brugt epo og i enkelte tilfælde kortison.[46][47]

Titler

1983 – amatør (junior)

1986 – Murella-Fanini

  • Vandt NM i landevejsløb (amatør)

1987 – Remac-Fanini

  • Vandt Tirreno-Adriatico + etape
  • Vandt G.P. Pino Cerami

1988 – Ariostea

  • Vandt etape i Den Sicilianske Cykeluge
  • Vandt G.P. Camaiore
  • Vandt etape i Danmark Rundt
  • Vandt etape i Schwabenbrau Cup

1989 – Ariostea

  • Vandt Trofeo Pantalica
  • Vandt Giro dell'Etna
  • Vandt Coppa Bernocchi
  • Vandt G.P. Heule (belgisk kermesse)

1990 – Ariostea

  • Vandt Den Sicilianske Cykeluge + etape
  • Vandt Trofeo Laigueglia
  • Vandt Paris-Tours
  • Vandt Trofeo Tinchella

1991 – Ariostea

  • Vandt etape i Schweiz Rundt
  • 4 dage i Den Gule Førertrøje i Tour de France (udgik med brækket kraveben efter styrt)

1992 – Ariostea

  • Vandt Tirreno-Adriatico + etape
  • Vandt etape i Hofbräu Cup
  • Vandt Paris-Bruxelles

1993 – Carrera

  • Vandt etape i Tirreno-Adriatico
  • Vandt etape i Tre Dage ved Panne
  • Vandt 2 etaper i Vuelta al Pais Vasco
  • Vandt Liege-Bastogne-Liege
  • Vandt Rund um den Henninger Turm
  • Vandt 3 etaper i Romandiet Rundt
  • Vandt RAI Derny Criterium Amsterdam
  • Vandt etape i Schweiz Rundt
  • Vandt Coppa Bernocchi
  • Vandt Milano-Torino
  • Vandt Københavns seksdagesløb (med Jens Veggerby)

1994 – GB-MG

  • Vandt: Trofeo Laigueglia
  • Vandt etape i Tour de France
  • Vandt Trofeo Matteotti
  • Vandt Paris-Bruxelles

1995 – MG-Technogym

  • Vandt etape i Vuelta al Pais Vasco
  • Vandt etape i Giro d'Italia
  • Vandt etape i Tour de Luxembourg

1996 – Rabobank

  • Vandt Kuurne-Brussel-Kuurne
  • Vandt etape i Tirreno-Adriatico
  • Vandt etape i Tour de France
  • Vandt etape i Danmark Rundt
  • Vandt Holland Rundt + etape

1997 – Rabobank

  • Vandt etape i Tirreno-Adriatico
  • Vandt etape i Tre Dage ved Panne
  • Vandt Flandern Rundt

1998 – Rabobank

  • Vandt etape i Tirreno-Adriatico
  • Vandt Holland Rundt

1999 – Rabobank

  • Vandt kriterium i Freiburg
  • Vandt etape i Danmark Rundt

2000 - Rabobank

  • Vandt Danmark Rundt

Efter cykelkarrieren

Rolf Sørensen har efter sin karriere stadig været aktiv i cykelverdenen, bl.a. som rådgiver for det unge talent Matti Breschel, og fra 2006 er han fast ekspert-kommentator på cykelløb på TV-stationen TV 2. Han var i juni 2007 tillige med i opløbet om stillingen som sportschef på TV2Sport, men blev vejet og fundet for let af ledelsen.[48]

I 2018 deltager Sørensen i sæson 15 af Vild med dans, hvor han dansede med Karina Frimodt. Efter uge 8 træk han sig fra konkurrencen efter han kom til skade med sit ben.[49]

Referencer

  1. ^ a b "Rolf Sørensen fylder 50: Her er hans op- og nedture". TV2. 20. april 2015. Hentet 27. august 2016.
  2. ^ a b Atlanta 1996 Atlanta 1996 Cycling individual road race men - Olympic Atlanta 1996 Cycling Road
  3. ^ a b Tour de France 1994 Stage 14 results
  4. ^ a b c Tour de France - Stage 13
  5. ^ Giro d´Italia - Stage 9
  6. ^ Liège-Bastogne-Liège
  7. ^ Ronde van Vlaanderen / Tour des Flandres
  8. ^ a b c "Rolf Sørensen". Den Store Danske. Hentet 29. august 2016.
  9. ^ Tirreno-Adriatico - General Classification
  10. ^ Tirreno-Adriatico - General Classification
  11. ^ Trofeo Laigueglia
  12. ^ Trofeo Laigueglia
  13. ^ Paris-Bruxelles
  14. ^ Rund um den Henninger Turm
  15. ^ Milano-Torino
  16. ^ Kuurne-bruxelles-kuurne
  17. ^ Tour de Suisse - Stage 9
  18. ^ Tour de Suisse - Stage 9
  19. ^ "Rolf Sørensen". procyclingstats.com. Arkiveret fra originalen 28. august 2016. Hentet 29. august 2016.
  20. ^ "Rolf Sørensen". Arkiveret fra originalen 28. august 2016. Hentet 27. august 2016.
  21. ^ www.cyclingworld.dk – Portrætter , Rolf Sørensen
  22. ^ http://www.cyclingarchives.com/coureurfiche.php?coureurid=6360
  23. ^ "Year 1991, Stage 2 Bron > Chassieu". letour.fr. Hentet 28. august 2016.
  24. ^ Toft, Flemming; Leth, Jørgen; Sørensen, Rolf (2012). Netop gentagelsen er det smukke. Art People. Hentet 28. august 2016.
  25. ^ . isteroids.com. 10. maj 2013 https://web.archive.org/web/20210222144857/http://www.isteroids.com/blog/tag/rolf-sorensen/. Arkiveret fra originalen 22. februar 2021. Hentet 30. august 2016. {{cite web}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  26. ^ a b Bjarne for fanden, det er jo din egen skyld - TV 2
  27. ^ Rolf Sørensen indrømmer dopingmisbrug | Sport | DR
  28. ^ a b c d e f g "Feltet i Danmark Rundt". Danske Sportsjournalister. Hentet 29. august 2016.
  29. ^ a b c "PostNord Danmark Rundt i tal". Arkiveret fra originalen 31. juli 2016. Hentet 2. august 2016.
  30. ^ "Rolf Sørensen vandt første etape i Danmark Rundt". Jyllands-Posten. 10. august 1999. Hentet 30. august 2016.
  31. ^ "The Tour YEAR 1991". letour.fr. Hentet 29. august 2016.
  32. ^ The history of the Tour de France
  33. ^ The history of the Tour de France
  34. ^ The history of the Tour de France
  35. ^ The history of the Tour de France
  36. ^ a b The history of the Tour de France
  37. ^ Tour de France - General Classification
  38. ^ "Why Chris Froome Turned Down the Yellow Jersey". bicycling.com. 10. juli 2015. Hentet 29. august 2016.
  39. ^ http://www.cyclingarchives.com/ritfiche.php?ritid=148081
  40. ^ Rolf: Ked af at løgnen blev så langtrukken | Sport | DR
  41. ^ "TV: Rolf Sørensen afviser nye beskyldninger - Cykling". Arkiveret fra originalen 11. juni 2012. Hentet 27. maj 2012.
  42. ^ feltet.dk/forum - Rolf er ren... eler er han?
  43. ^ dr.dk/sporten - Tyler Hamilton: Tror ikke Rolf er ren
  44. ^ Ny julebryg opkaldt efter Rolf Sørensen Politiken 8. Nov. 2012
  45. ^ Rolf er ren: Julebryg opkaldt efter Rolf Sørensen Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine news.dk
  46. ^ Rolf Sørensen indrømmer brug af doping - dr.dk. Hentet 18. marts 2013
  47. ^ Dopet under de største sejre? Rolf Sørensen husker det ikke | BT Cykling - www.bt.dk
  48. ^ www.berlingske.dk, 6. september 2007 – Sportskanal uden sportschef
  49. ^ Maria Thuesen Bleeg (1. november 2018). "Rolf Sørensen trækker sig fra 'Vild med dans'". TV 2. Hentet 1. november 2018.

Eksterne henvisninger