Rondeldolk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rondeldaggert)
Spring til navigation Spring til søgning
Nærkamp med rondeldolke fra Hans Talhoffers fægtebog fra 1467. Det er en serie på to billede med to mænd der kæmper med rondeldolke og viser angreb og forsvar.

En rondeldolk eller rondeldaggert er en daggert, der blev brugt i middelalderen Europa fra 1300-tallet og fremefter. Den blev anvendt af forskellige mennesker fra købmænd til riddere. Rondeldolke blev båret i bæltet og kunne bruges som et arbejdsredskab eller blive brugt i slag eller ved ridderturneringer som sidevåben.

Design og konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Grundformen i en rondeldolk.

Bladet blev fremstillet i stål, og var et langt typisk langt, tyndt blad der endte i en spids, på 30 cm eller mere. Hele daggerten kunne være omkring 50 cm. Rondel betyder rund eller cirkulær; daggerten har sit navn efter den runde (nogle gange oktagonale) håndbeskyttelse og den runde eller sfæriske pommel (endeknoppen).

Rondeldolk (Burgund, ca. 1500).

Bladtangen går gennem hele håndtaget, der er cylindrisk, og normal fremstillet i træ eller ben. Tværsnittet på bladet er normalt diamantformet eller trekantet. Bladet er spids i den ene ende og har som oftest også været slebet skarpt på den ene side. De var primært designet til at stikke med i enten over- eller underhåndsgreb. Visse eksemplarer kan også have været brugt til at skære. Den lange lige klinge har dog ikke været god til skære, men rondeldolke var ideelle til at stikke igennem ringbrynje, og kan også have været brugt til at slå igennem pladerustning. Ligeledes har de været anvendelige til at stikke ind imellem samlinger i rustningen eller hjelm, hvilket ofte var den eneste måde, at slå en stærkt pansret ridder ihjel på.

Der findes enkelte eksempler på en fir-bladet rondeldolk, hvor bladet har haft profil som et kors. Disse klinger har været uanvendelige til at skære eller bruge som arbejdsredskab, og har udelukkende været brugt som sidevåben i krig. Disse er forgængeren til stiletknive fra 1500-tallet.[1][2] Rondeldolke der er blevet bevaret og som nu er på museum, er som regel de mest fornemme eksemplarer der viser dygtigt håndværk og ofte ornamentering som dekoration. Klingerne kan være indgraverede, grebene kunstfærdigt udskårne og parerbøjlen og pommelen fint dekoreret.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Købmænd med rondeldolke (større version version).
Kombettanter i rustning med langsværd og rondeldolke som sådevåben (Plate 214, Codex Wallerstein, 1400-tallet).

Rondeldolken udviklede sig i 1300-tallet fra daggerten, der blev andvendt i 1100- og 1200-tallet, for at kunne penetrere en pladerustning, der ligeledes udviklede sig i denne periode.

I 1400-tallet var den blevet et standard sidevåben for riddere, og har været båret i slag som slaget ved Agincourt i 1415. Obduktionen af Richard 3., der er blevet foretaget i moderne tid, viser at han fik et stik fra en rondeldaggert i hovedet før andre fatale sår, da han døde under slaget ved Bosworth i 1485. Rondeldolke var ekstravåben, der blev brugt i nærkamp og var således det sidste våben at forsvare sig med. Eftersom det var muligt at stikke igennem en rustning, ved samlinger og visiret i hjelmen, kunne rondeldolke bruges til at tvinge ind led og åbninger på hjelme og rustning.

I 1400-tallet blev daggerten også populær i middelklassen. En scene fra en miniature Girat de Roussillon afbilleder tolv kirker i Frankrig (ca. 1448), hvor købmænd og handlende kan ses bærende på rondeldolke i bæltet.

Hans Talhoffer har adskillige eksempler på bruge af rondeldolke i sine fægtebøger fra 1440'erne til 1460'erne. Dette inkluderer forskellige kampteknikker med rondeldaggert, ubevæbnet kamp og kamp mod en modstander i rustning.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Peterson, Harold, Daggers and Fighting Knives of the Western World, Dover Publications, ISBN 0-486-41743-3, ISBN 978-0-486-41743-1 (2002), pp. 16-26
  2. ^ Ford, Roger, et al., Weapon: A Visual History of Arms and Armor, London: DK Publishing Inc., ISBN 0-7566-2210-7, ISBN 978-0-7566-2210-7 (2006), pp. 69, 131

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]