S/S Norge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Barkentinen SS Norge.
I Stornoway ligger mange af de døde efter forliset begravet.

S/S Norge var et passagerskib, som sejlede fra København til Norge og herfra til New York, overvejende med emigranter. Det blev bygget i 1881 af Alex. Stephen & Sons Ltd., Linthouse, Glasgow for det belgiske selskab Theodore C. Engels & Co i Antwerpen. Skibets oprindelige navn var Pieter de Coninck. Skibet var på 3.359 BRT og 3.700 DWT. Skibet havde en dampmaskine, som gav det en fart på 10 knob. Det kunne medtage op til 800 passagerer.

I 1889 blev det solgt til A/S Dampskibsselskabet Thingvalla i Danmark og fik navnet Norge. På vej fra Kristiansand til New York gik det den 28. juni 1904 på grund ved den lille klippeø Rockall på St. Helensrevet 500 km vest for Skotland. Af de 727 passagerer og besætningen på 68 omkom 635. Der var kun 8 redningsbåde, beregnet for 250 personer. Den kendte norske digter Herman Wildenvey var med som en af de 160 passagerer, der overlevede, mens et barnebarn af Henrik Ibsen, den 16-årige Inga Hansine Hansdatter, omkom. [1] Ingen på 1. eller 2. klasse overlevede. [2]

S/S Norges forlis er stadig den største enkeltstående ulykke i dansk søfartshistorie. Som konsekvens blev bestemmelserne ændret, sådan at transatlantiske passagerskibe som forlod Norge (DFDS og Den norske Amerikalinje fra 1913) skulle medbringe redningsbåde til alle, der befandt sig om bord. [3]

På fotoet ses Norge som en barkentine (rær på forreste mast), men fra ca. 1898 anvendte skibet udelukkende skonnertrigning på alle tre master. Sejlene var sat ved forliset i 1904.

I juli 2004 måtte en planlagt dykkerekspedition efter vraget opgives, da vraget aldrig er blevet lokaliseret.

Kaptajnen[redigér | redigér wikikode]

Rockall i Atlanterhavet. De farvede områder viser Færøernes, Irlands og Storbritanniens økonomiske zoner.
En redningsbåd blev fragtet til Aberdeen.

Valdemar Johannes Gundel var skibets kaptajn, en erfaren sømand med en prikfri historie. På grund af stærk strøm og misvisende kompas kom skibet ud af kurs, og stødte om morgenen 28. juni mod Rockall. Kaptajn Gundel gik ned med skibet, men kom op til overfladen, og fik kæmpet sig om bord i en redningsbåd efter voldsom modstand fra passagererne. Han stod fast på, at skibet måtte være sejlet ind i et vrag, og ville aldrig indse, at Norge var over 20 nautiske mil ude af kurs. Søforklaringen i København konkluderede med, at skibet mest sandsynligt var sejlet ind i et rev. Baseret på søforklaringen blev kaptajn Gundel og DFDS tiltalt for forsømmelser. Saken varede dog kun i to dage, og vakte meget lidt interesse. Sagen blev ledet af den dommer, der styrede søforklaringen. Både kaptajnen og rederiet blev frifundet. [4]

Passagererne[redigér | redigér wikikode]

Efter regelværket kunne kun et bestemt antal personer medtages; men alle talte ikke med. Efter danske regler talte børn under 1 år ikke med - og de øvrige børn op til 12- årsalderen talte kun halvt. Efter den regnemåde var der 604 passagerer om bord. Efter norske regler blev alle under 14 år regnet som "halve". Efter den norske regnemåde var der dermed kun 599 1/2 passagerer om bord. Denne type udregninger var vigtige for udrejsen. Regner man hver passager som ét individ, var der 727 passagerer om bord; dertil et mandskab på 68. Af de 727 passagerer skal 72 have været danske, 284 norske, 103 svenske, 259 russere og finner, 2 tyskere, 2 englændere og 5 amerikanere. [5]

DFDS havde aftalt med britiske og tyske rederier, kun at fragte skandinaviske og finske emigranter; men i 1904 blev aftalen midlertidigt sat til side, efter at der var brudt en priskrig ud blandt de store britiske og tyske rederier. Billetpriserne blev halveret, og DFDS udnyttede muligheden til at fragte russiske emigranter til New York. Passagertallet var derfor ualmindeligt højt for skibet, og inkluderede 242 russiske jøder. I Kristiania gik yderligere 232 passagerer om bord, og i Kristiansand 90. Én rejste på 1. klasse, ni på 2. klasse og de øvrige på 3. klasse. [6] Den sidste overlevende døde i 1987. [7]

Forliset[redigér | redigér wikikode]

Kl. 07:45 sejlede Norge ind i en undersøisk hindring med et voldsomt brag. Kaptajn Gundel, der stod på broen, besluttede at bakke skibet væk fra hindringen og vende det i retning af en trawler, der var observeret et par timer tidligere. Men få minutter senere forstod han, at skibet var i færd med at synke, fik passagererne alarmeret og gav ordre om at sætte redningsbådene i vandet. Den første rednignsbåd blev knust mod skibssiden; en anden fik agterende knust, men holdt sig flydende. Fem øvrige redningsbåde undslap med passagerer; men den sidste gik ned med skibet kl. 08:05. En trawler observerede den første redningsbåd dagen efter. Norge havde ingen trådløs telegraf om bord - det var ikke almindeligt indført endnu - så forliset var ukendt for omverdenen. Trawleren tog de 28 overlevende med til hjembyen Grimsby, hvor han varslede om ulykken, som derfor først blev kendt fem dage efter forliset. I de øvrige fire redningsbåde var der for lidt mad og drikke, så flere drak saltvand, og to børn omkom. To redningsbåde blev observeret hver for sig 3. juli og bragt i land i StornowayHebriderne, hvor lokalbefolkningen tog sig af dem og senere rejste et mindesmærke over katastrofen. Der omkom ni børn og én voksen. En anden redningsbåd blev fundet 4. juli og bragt til Aberdeen. Den sidste båd blev først observeret ved Færøerne 5. juli efter syv dage på havet. En redningsbåd med måske 60 personer om bord er aldrig fundet. [8]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://www.lillesandmuseet.com/ibsen-og-lofthus-illegitime-etterkommere.html
  2. ^ https://snl.no/D/S_Norge
  3. ^ https://snl.no/D/S_Norge
  4. ^ https://www.vg.no/nyheter/innenriks/den-glemte-tragedien/a/232362/
  5. ^ http://digitalarkivet.uib.no/utstilling/dsnorge.htm
  6. ^ https://snl.no/D/S_Norge
  7. ^ http://maritimhistoriskselskab.dk/wp-content/uploads/2015/08/Orientering-Norge-2-2016.pdf
  8. ^ https://snl.no/D/S_Norge

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Atten sømil fra Rockall - Beretning om et forlis, af Michel Nielsen (1978). ISBN 87-568-0456-3
  • Katastrofeskipet "Norge" - Den glemte ulykken, af Per Kristian Sebak (2001). ISBN 82-476-0196-6


Koordinater: 57°35′48″N 13°41′19″V / 57.5967°N 13.6886°V / 57.5967; -13.6886