SIARD-DK
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (februar 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
SIARD-DK er et format til langtidsbevaring af digitalt skabte data eventuelt tilhørende dokumenter.
Formatet er udviklet af Rigsarkivet. Det bruges i Danmark, Grønland og Færøerne til at bevare bevaringsværdige data fra offentlige myndigheders it-systemer i såkaldte arkiveringsversioner[1].
Formatet er stærkt inspireret af det schweiziske format SIARD 1.0 (Software Independent Archival of Relational Databases[2]), men adskiller sig herfra ved blandt andet at understøtte bevaring af digitale dokumenter samt at stille ekstra krav til dokumentation og tabel- og kolonnebeskrivelser.
Filosofi[redigér | rediger kildetekst]
SIARD-formatet bruges til bevare data fra relationelle databaser[1].
I analysen af det danske it-landskab blev det klart for Rigsarkivet, at det også er nødvendigt at bevare digitale dokumenter, da de udgør en stor del af it-systemernes informationsmængde.
SIARD-DK tager fortsat udgangspunkt i arkivering af komplette databaser, men gør det også muligt at bevare digitale dokumenter (i konverteret form).
Filosofien bag formatet er, at hvis data skal bevares i lang tid (årtier eller endda århundreder), må de bevares uafhængigt af software (database og operativsystem). Derfor indebær formatet også, at data trækkes ud af den kørende database og gemmes i XML-filer, hvis opbygning og indhold er nøje beskrevet.
For at sikre en forståelse af databasens sammenhænge bliver databasens relationer og nøgler også beskrevet og gemt.
Derved gemmes data og sammenhængene i systemet, mens applikationslaget og de funktionaliteter der ligger her (såsom brugergrænsefladen) ikke arkiveres. Til gengæld er det almindeligt at arkivere screendumps af brugergrænsefladen i kontekstdokumentationen.
Opbygning[redigér | rediger kildetekst]
Når et it-system arkiveres, laves en kopi af systemets data og metadata, som kaldes for en arkiveringsversion (i modsætning til "driftsversion", som er det kørende it-system)[1].
En arkiveringsversion består groft sagt af fire lag informationer:
- Beskrivelse af arkivaliets kontekst
- Beskrivelse af den arkiverede databases opbygning
- Konkrete data fra databasen
- Digitale dokumenter
Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]
Alle bevaringsværdige digitale data fra danske kommuner, regioner og statslige myndigheder skal bevares i SIARD-DK-format.[3]
Juridisk grundlag[redigér | rediger kildetekst]
SIARD-DK er beskrevet i Rigsarkivets bekendtgørelse 1007[4], og en dertil hørende vejledning[5].
Software[redigér | rediger kildetekst]
Der findes i øjeblikket to offentligt tilgængelige værktøjer, som kan benyttes i arbejdet med SIARD-DK:
- ADA. Et værktøj udviklet af Rigsarkivet som benyttes til test og validering af arkiveringsversioner[6].
- Database Preservation Toolkit[7][8]. Et værktøj udviklet af portugisiske Keep, som kan benyttes til at konvertere relationelle databaser til forskellige bevaringsformater, herunder SIARD og SIARD-DK.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. november 2018. Hentet 23. november 2018.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. november 2018. Hentet 23. november 2018.
- ^ Aflevering af arkiveringsversioner - Kommunale myndigheder
- ^ Bekendtgørelse om arkiveringsversioner - retsinformation.dk
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. november 2018. Hentet 23. november 2018.
- ^ ADA - testprogram til arkiveringsversioner
- ^ DBPTK - Database Preservation Toolkit
- ^ GitHub - keeps/db-preservation-toolkit: Database Preservation Toolkit