Spring til indhold

STS-131

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
STS-131
Missionsemblem
Missionsstatistik
Missionsnavn: STS-131
Rumagentur:NASA
Rumfærge: Discovery (38)
Antal besætningsmedlemmer:7
Affyringsrampe:LC-39A (KSC)
Opsendelse: 5. april 2010
Landing: 20. april 2010
Landet på:KSC
Varighed: 15 dage, 2 timer og 47 minutter
Antal kredsløb:238
Foto af besætningen

Navigation
Tidligere missionNæste mission
STS-130 STS-130STS-132 STS-132
Denne artikel handler om en mission i rumfærge-programmet. For informationer om programmet se rumfærge-programmet.

STS-131 (Space Transportation System-131) er rumfærgen Discoverys 38. rummission. Den blev opsendt den 5. april 2010 klokken 12:21 dansk sommertid (6:21 am EDT). Discovery landede tirsdag d. 20. april klokken 15:08 (9:08 am EDT) på Kennedy Space Center i Florida.

Missionen medbragte forsyninger til Den Internationale Rumstation (ISS) med Multi-Purpose Logistics Module (MPLM) containeren Leonardo[1].

Den defekte TDRS Kubånds-antenne.
Rumfærgen Discovery opsendes fra Kennedy Space Center i Florida d. 5. april 2010.

Discovery blev opsendt den 5. april 2010 klokken 6:21 am EDT fra Kennedy Space Center i Florida [2] [3].

Rumfærgens parabolantenne (og Ku-båndsantenne), der normalt sættes op så snart rumfærgen har åbnet til lastrummet i kredsløb, kom ikke til at fungere. Antennen er en del af TDRS-systemet, der er et netværk af kommunikationssatellitter, som NASA benytter til kommunikation med bl.a. rumfærgerne. NASA benyttede andre metoder til at overføre de data-mængder der plejer at blive transmitteret med parabolen, men dataoverførslerne tog længere tid[4] [5]. Højopløsningsbillederne af varmeskjoldet blev uploadet med rumstationens højhastighedsantenner. Parabolantennen skulle også anvendes af et radarsystem til at måle afstanden til ISS, men besætningen brugte optiske metoder.

NASA meddelte at en enkelt kakkel ved sideroret muligvis var faldet af rumfærgen under opsendelsen. Hændelsen blev ikke regnet for at kunne gøre skade ved indflyvningen i Jordens atmosfære, når rumfærgen vendte tilbage[6].

Efter rumfærgens sammenkobling med rumstationen var der for første gang 4 kvinder om bord på rumstationen samtidig [7].

Tre rumvandringer blev fuldført af Rick Mastracchio og Clayton Anderson, men ikke uden problemer. Astronauterne havde problemer med at få bolte og skruer ind i deres huller[8] [9] [10].

Der var også problemer med at få sat Leonardo tilbage i rumfærgens lastrum [11].

1. dag – Opsendelse fra KSC.
2. dag – Undersøgelse af varmeskjold.
3. dag – Ankomst og sammenkobling rumfærge/rumstation.
4. dag – Leonardo kobles til Harmony.
5. dag – Første rumvandring: Mastracchio og Anderson.
6. dag – Overførsel af fragt. Hvis der var behov for yderligere undersøgelse af varmeskjoldet udførtes dette.
7. dag – Anden rumvandring: Mastracchio og Anderson.
8. dag – Hviledag og overførsel af fragt.
9. dag – Tredje rumvandring: Mastracchio og Anderson.
10. dag – Hviledag, overførsel af fragt og mediekonferencer.
11. dag – Leonardo frakobles Harmony og sættes tilbage i rumfærgens lastrum.
12. dag – Frakobling.
13. dag – Forberedelse til landing.
14. dag – Aflyst landing pga. dårligt vejr
15. dag – Landing KSC.
Multi-Purpose Logistics Module (MPLM) Leonardo
Leonardo-containeren er missionens primære last.
Lightweight Multi-Purpose Equipment Support Structure Carrier (LMC)
LMC'en indeholder en ammoniaktank (ATA) og skal opbevare andre genstande på hjemturen.
TriDAR
Et instrument til bl.a. sammenkobling af rumfartøjer.
Minus Eighty-Degree Laboratory Freezer (MELFI)
Fryser til langtids opbevaring af forsøg på rumstationen, da visse forsøg først kan analyseres på Jorden bliver de frosset ned. Fryseren kan nå temperaturer ned til -80 °C
Eksperimenter mm.
Detailed Test Objectives (DTOs), DTO 854 Boundary Layer Transition (BLT) Flight Experiment, DTO 701A TriDar Sensor (Triangulation and LIDAR Automated Rendezvous and Docking), DTO 703 Sensor Test for Orion Relative Navigation Risk Mitigation (STORRM), DSO 640 Physiological Factors, GLACIER, MERLIN, Mouse Immunology, Space Tissue Loss, NLP-Vaccine-8, BRIC-16, APEX Cambium, ESA ECCO med WAICO2, JAXA 2D Nano Template, JAXA Myo Lab, JAXA Neuro Rad og Sleep.

Hovedartikler:

Hovedartikler: Rumfærge og Rumfærge-programmet.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ side 31 Payload Overview (engelsk) Hentet d. 6. april 2010
  2. ^ (engelsk) Discovery launches at first attempt NASASpaceFlight.com, hentet 6. april 2010
  3. ^ (engelsk) Discovery blasts off for International Space Station www.space-travel.com, hentet 6. april 2010
  4. ^ Nasa bøvler med antenneproblemer på rumfærgen Arkiveret 16. april 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren, hentet 6. april 2010
  5. ^ (engelsk) Discovery's Ku-band antenna likely lost for the mission Spaceflight Now, hentet 6. april 2010
  6. ^ Følg rumfærgens kobling til rumstationen live Arkiveret 13. april 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren, hentet 8. april 2010
  7. ^ Discovery ankommet til rumstationen Arkiveret 9. april 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren, hentet 8. april 2010
  8. ^ (engelsk) EVA Superheroes complete ATA tasks – DAT finalize TPS overview NASASpaceFlight.com, hentet 17. april 2010
  9. ^ Astronauter måtte ty til rå vold mod ammoniaktank Arkiveret 7. maj 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren, hentet 17. april 2010
  10. ^ Ventil og bolte skaber problemer under rumvandring Arkiveret 24. april 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren, hentet 17. april 2010
  11. ^ (engelsk) Leonardo module leaves station after day-long wait SpaceflightNow.com, hentet 17. april 2010