STS-93

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

STS-93
Missionsemblem
STS-93 patch.svg
Missionsstatistik
Missionsnavn: STS-93
Rumagentur:NASA
Rumfærge: Columbia
Antal besætningsmedlemmer:5
Eileen M. Collins
Jeffrey S. Ashby
Michel Tognini
Steven A. Hawley
Catherine G. Coleman
Affyringsrampe:LC-39B (KSC)
Opsendelse: 23. juli 1999 04:31:00 UTC
Landing: 28. juli 1999 03:20:35 UTC
Landet på:KSC SLF Runway 33
Varighed: 4 dage, 22 t, 50 min, 18 sek
Antal kredsløb:80
Apogæum:280 km
Perigæum:260 km
Kredsløbets inklination:28,4 grader
Masse:122.536 kg (ved opsendelse)
99.783 kg (ved landing)
22.781 kg (last)
Foto af besætningen
Besætningen med en model af Chandra X-ray Observatory, der opsendtes ved missionen.  Fra v.: Collins, Hawley, Ashby, Tognini, Coleman
Besætningen med en model af Chandra X-ray Observatory, der opsendtes ved missionen.
Fra v.: Collins, Hawley, Ashby, Tognini, Coleman
Navigation
Tidligere missionNæste mission
STS-96 STS-96STS-103 STS-103

STS-93 (Space Transportation System-93) var rumfærgen Columbias 26. rumfærgemission og den 95. gang en rumfærge blev opsendt. Det var den 21. gang en rumfærge blev opsendt om natten. Kaptajn under missionen var Eileen Collins, der derved blev den første kvindelige kaptajn på en rumfærge. Opsendelsen var planlagt til den 20. juli 1999, men problemer under nedtællingen udskød opsendelsen til tre dage senere den 23. juli 1999.

Ved opsendelsen den 23. juli 1999 indtraf en række alvorlige tekniske svigt og fejl, der kunne have medført en katastrofe. Columbia kom dog i kredsløb uden skade på besætning eller last.

Det primære formål med opsendelsen var at bringe rumobservatoriet Chandra X-ray Observatory i kredsløb, hvilket lykkedes.

Columbia landede igen den 28. Juli 1999 ved Kennedy Space Center. Det var den tolvte natlige landing i rumfærgeprogrammets historie. Fem af de natlige landinger havde fundet sted på Edwards Air Force Base i Californien, de øvrige på KSC.

Mandskab[redigér | redigér wikikode]

Astronaut Funktion
Eileen M. Collins Kaptajn
Tredje mission
Jeffrey S. Ashby Pilot
Første mission
Michel Tognini Specialist 1
Anden mission
Steven A. Hawley Specialist 2
Femte mission
Catherine G. Coleman Specialist 3
Anden mission

Problemer ved opsendelsen[redigér | redigér wikikode]

Opsendelse af Columbia fra LC-39B
Efter landingen kunne ses tre små huller på indersiden af dysse nr. 3 (røret nederst t.h. i billedet).

STS-93 skulle oprindeligt have været opsendt den 20. juli 1999, men under nedtællingen blev opsendelsen afbrudt blot 7 sekunder inden start af operatøren, der overvågede koncentrationen af hydrogen. Afbrydelsen skyldtes, at et instrument fejlagtigt viste unormalt høje koncentrationer af hydrogen i de sidste sekunder af nedtællingen.[1]

En ny opsendelse blev herefter planlagt til tre dage senere den 23. juli.

Ved opsendelsen den 23. juli rev en mindre metalgenstand sig løs fra Columbias hovedmotor ved start af motorerne. Metalstumpen blev udstødt gennem motorens dysse, hvor metallet ramte dyssens overflade og rev hul på tre mindre kølerør med flydende hydrogen. Denne utilsigtede hændelse og maskinens automatiske reaktion på det konstaterede læk af hydrogen blev ikke registreret som en del af kriterierne for opsendelse og nedtællingen fortsatte uanfægtet. Motor og løfteraketter startede herefter og opsendelsen blev påbegyndt.

Ca. fem sekunder efter lift-off blev den centrale motors primære digitale styringsenhed (DCU-A). og den højre motors digitale back-up styringsenhed (DCU-B) lukket ned på grund af en kortslutning. De to motorer fortsatte dog i drift med de øvrige styringsenheder, indtil kredsløb blev nået. De ekstra styringsenheder i hver motors kontrolenhed reddede missionen fra en potentiel katastrofe, da en standsning af to af rumfærgens tre motorer så tidligt under opsendelsen ville have resulteret i en meget risikabel afbrydelse af missionen[2] uden nogen sikkerhed for succes.[3] Kortslutningen skyldtes dårlig udført kabling, der havde vredet sig mod et skruehoved. Problemet med kablingen førte til, at der efterfølgende blev gennemført et check på alle rumfærgerne.

På grund af lækken i hydrogen-røret i højre motor, konstaterede motorens sensor formindsket kraft, da hydrogenen ikke blev brændt af i motoren.[4] For at kompensere for den manglende kraft, forhøjede kontrolsystemet mængden af oxygen i forbrændingen. Den manglende hydrogen og den forhøjede mængde oxygen resulterede i, at højre motors forbrænding skete med et forhold mellem oxygen/hydrogen på 8:1 frem for det normale 6,03:1. Dette resulterede i, at motoren brændte mere oxygen af, hvorfor alle tre motorer standsede tidligere end planlagt ved slutningen af opstigningen. Det uventede standsning af motorerne betød, at Columbias hastighed ved lukningen af motorerne var 4,6 m/s langsommere end planlagt.[5] Columbia nåede dog sit planlagte kredsløb og gennemførte missionen som planlagt. Den utilsigtede hændelse medførte ændringer i procedurerne for vedligeholdelse af rumfærgerne.

Missionens formål[redigér | redigér wikikode]

Chandra X-ray Observatory i Columbia’s lastrum ved mission STS-93.

Det primære formål med STS-93 missionen var opsendelsen af rumobservatoriet Chandra X-ray Observatory (oprindelig kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility) samt Chandras raketsystem, der skulle bringe Chandra ud i et fjernere kredsløb. Ved opsendelsen var Chandra det mest avancerede røntgenobservatorium, der nogensinde var bygget. Det var designet til at observere røntgenstråling fra høj-energi områder i Universet, såsom supernovarester.

Udover rumobservatoriet Chandra medbragte STS-93 en række instrumenter til gennemførelse af forskellige eksperimenter. De udførte eksperimenter var: Midcourse Space Experiment (MSX), Shuttle Ionospheric Modification with Pulsed Local Exhaust (SIMPLEX), Southwest Ultraviolet Imaging System (SWUIS), eksperimentet Gelation of Sols: Applied Microgravity Research (GOSAMR), Space Tissue Loss – B (STL-B) eksperimentet, Light mass Flexible Solar Array Hinge (LFSAH) eksperiment, Cell Culture Module (CCM), Shuttle Amateur Radio Experiment – II (SAREX – II), EarthKAM, Plant Growth Investigations in Microgravity (PGIM), Commercial Generic Bioprocessing Apparatus (CGBA), Micro-Electrical Mechanical System (MEMS), og eksperimentet Biological Research in Canisters (BRIC).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hale, Wayne. "STS-93: Keeping Eileen on the Ground, Part 1". Wayne Hale's Blog. Hentet 22. oktober 2014. 
  2. ^ "Contingency Aborts 21007/31007". nasa.gov. Hentet 9. november 2014. 
  3. ^ Hale, Wayne. "STS-93: Dualing computers". Wayne Hale's Blog. Hentet 26. oktober 2014. 
  4. ^ Greene, William D.. "Inside The J-2X Doghouse: Engine Control — Open versus Closed Loop". Liquid Rocket Engines (J-2X, RS-25, general) (NASA). Hentet 22. oktober 2014. 
  5. ^ Hale, Wayne. "STS-93: We don’t need any more of those". Wayne Hale's Blog. Hentet November 2014. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]