Salomé Zourabichvili

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Salomé Zourabichvili
Zourabichvili i 2022
Georgiens præsident
Nuværende
Overtaget embede
16. december 2018
Premierminister Mamuka Bakhtadze
Giorgi Gakharia
Irakli Garibashvili
Irakli Kobakhidze
Foregående Giorgi Margvelasjvili
Leder af Georgiens Vej
Embedsperiode
11. marts 2006 – 12. november 2010
Foregående Partiet stiftet
Efterfulgt af Kakha Seturidze
Georgiens udenrigsminister
Embedsperiode
20. marts 2004 – 18. ok tober 2005
Præsident Mikheil Saakasjvili
Foregående Tedo Japaridze
Efterfulgt af Gela Bezhuashvili
Personlige detaljer
Født 18. marts 1952 (72 år)
Paris, Frankrig
Politisk parti Georgiens Vej
Ægtefælle Nicolas Gorjestani (1981-1992)
Mor Zeinab Kedia
Far Lévan Zourabichvili
Uddannelses­sted Columbia University
School of International and Public Affairs, Columbia University
Institut d'études politiques de Paris
Underskrift
Links
Salomé Zourabichvilis hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Salomé Zourabichvili (efternavnet er også skrevet Zurabisjvili eller Zurabishvili; georgisk: სალომე ზურაბიშვილი; født 18. marts 1953 i Paris) er en franskfødt georgisk diplomat og politiker. Efter en karriere i fransk udenrigstjeneste, var hun fra 2004 til 2005 udenrigsminister i Georgien. I 2018 blev hun valgt til præsident, som den den første kvinde i dette embede i Georgien. Hun blev indsat i præsidentembedet 16. december 2018.

Liv og virke[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Zourabichvili blev født i en georgisk indvandrerfamilie i Frankrig. Familien flygtede i 1921 efter at Georgias korte selvstændighedsperiode endte med sovjetrussisk invasion. Forfatteren og politikeren Niko Nikoladze var hendes oldefar,[1] Hendes bedstefar Ivane Zourabichvili var også politiker, og den franske historiker Hélène Carrère d'Encausse (født Zourabichvili) var hendes niece.[2]

Zourabichvili studerede ved Institut d'études politiques de Paris fra 1969 til 1972.[3] Fra 1972 til 1973 studerede hun ved Columbia University i USA.[3]

Zourabichvili var gift med journalisten Janri Kachia (1939–2012).[2]

Hun har georgisk og fransk som modersmål, taler engelsk og italiensk flydende og har grundlæggende færdigheder i russisk og tysk.[3]

Diplomatisk karriere for Frankrig[redigér | rediger kildetekst]

I 1974 begyndte hun på en karriere i den franske udenrigstjeneste.[4] Foruden tjeneste i udenrigsministeriet i Paris, har hun været udstationeret i Italien (1974–1977), ved Frankrigs faste delegation ved FN i New York (1977–1980), ved den franske ambassade i Washington, D.C. i USA (1984–1988), ved Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa (OSCE) i Wien (1988–1989), ved ambassaden i Tchad (1990–1993) og ved de franske repræsentationer ved NATO og Den Vesteuropæiske Union (WEU) i Bruxelles.[4] I september 2003 blev hun Frankrigs ambassadør i Georgien.[2]

Georgias udenrigsminister[redigér | rediger kildetekst]

Zourabichvili mødtes som Georgias udenrigsminister med USA's udenrigsminister Colin Powell i juni 2004

Kort tid efter at hun blev Frankrigs ambassadør i Tbilisi, gav landets præsident Mikheil Saakasjvili hende georgisk statsborgerskab og udnævnte hende i marts 2004 til udenrigsminister i Georgien.[5] Som udenrigsminister reformerede Zourabichvili ministeriet og forsøgte at etablere en mere professionel udenrigstjeneste. I maj 2005 fik hun en aftale i stand med Rusland om tilbagetrækning af russiske tropper fra georgisk territorium.[6]

Zourabichvili kom imidlertid på kant med præsident Saakasjvili og protesterede mod hans forsøg på at hindre det diplomatiske arbejde hun gjorde.[7] Hun havde også problemer med parlamentet, som blandede sig i udnævnelsen af ambassadører. I oktober 2005 afsattet Saakasjvili hende som udenrigsminister.

Georgisk politik og internationalt diplomati[redigér | rediger kildetekst]

Zourabichvili ved en boglancering i 2013

Zourabichvili gik derefter ind i georgisk politik og etablerede i januar 2006 partiet Georgiens Vej. Partiet var fra 2007 til 2009 en del af oppositionsalliancen, der udfordrede Forenet National Bevægelse. Zourabichvili gik af som partileder i 2010.[8]

Hun var derefter koordinator for det ekspertpanel som FN udnævnte i forbindelse med sanktionerne mod Iran på grund af landets atomvåbenprogram.[9] Zourabichvili repræsenterede Frankrig i dette arbejde.

Fra 2006 har Zourabichvili været tilknyttet Institut d'études politiques de Paris (Sciences Po).[3]

I 2013 ønskede Zourabichvili at stille op til præsidentvalget, men blev afvist af valgkommissionen på grund af hendes dobbelte statsborgerskab.[10][11] Ved parlamentsvalget i 2016 blev hun valgt som løsgænger, men støttet af Georgisk Drøm – Demokratisk Georgien fra valgkreds nr. 1 Mtatsminda i Tbilisi.[12][13]

Præsidentvalget i 2018[redigér | rediger kildetekst]

I 2018 stillede Zourabichvili op som løsgænger til præsidentvalget. Kandidaturet blev støttet af Georgisk Drøm – Demokratisk Georgien.[14] I den forbindelse gav hun afkald på sit franske statsborgerskab.[15]

Blandt de andre kandidater blev Grigol Vashadze anset som den vigtigste konkurrent.[16] Begge kandidater ønskede, at Georgien skulle blive medlem af EU og NATO. Efter at 99 % af stemmerne i første valgrunde var talt op, stod det klart, at Zourabichvili lå til at få 38,66 % af stemmerne og Vashadze 37,7 %.[17] En anden valgrunde var nødvendig for at afgøre hvem som skulle være præsident. Den 28. november 2018 vandt Zourabichvili præsentvalget med med 59,5 % af stemmerne mod 40,5 % til sin rival, Vashadze.[18] Hun blev den første kvinde, det blev valgt til præsident i Georgien.[19]

Tilhængere af Vashadze protesterede mod valgresultatet og hævdede, at det var manipuleret.[20] Den internationale valgobservation udført af OSCE fandt, at valget var frit og velgennemført, men at den kandidat, der blev støttet af regeringen, blev favoriseret.[21][22]

Zourabichvili blev indsat i præsidentembedet 16. december 2018. Ceremonien blev holdt i det gamle kongelige palads i Telavi i Kakheti-regionen i den østlige del af landet.[23]

Udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

Zourabichvili blev i 2003 ridder af den franske Æreslegion.[24]

Værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Salomé Zourabichvili: Une femme pour deux pays, Paris: Grasset & Fasquelle, 2006
  • Salomé Zourabichvili: Fermer Yalta, Paris: Institut d'Etudes de Sécurité, 2007
  • Salomé Zourabichvili: La démocratisation en Géorgie à l'épreuve des élections, Paris: CERI, Sciences po, 2007
  • Salomé Zourabichvili: Les cicatrices des nations. l'Europe malade de ses frontières, Paris: Bourin, 2008
  • Salomé Zourabichvili: La tragédie géorgienne, 2003–2008, Paris: Grasset, 2009
  • Salomé Zourabichvili: L'exigence démocratique. Pour un nouvel idéal politique, Paris: F. Bourin, 2011

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Salome Zurabishvili Launches Presidential Campaign, Outlines Priorities", Civil.ge, 16. august 2018. Hentet 28. oktober 2018.
  2. ^ a b c Lorraine Millot: "Par Tbilissi la sortie" Arkiveret 28. oktober 2018 hos Wayback Machine, Libération, 27. april 2004. Hentet 28. oktober 2018.
  3. ^ a b c d Curriculum Vitae, Academia.edu. Hentet 28. oktober 2018.
  4. ^ a b "Salome Zourabichvili", Georgiens parlament. Hentet 28. oktober 2018.
  5. ^ Alexander Mikaberidze: "Zourabichvili (Zurabishvili), Salome (1952– )", Historical Dictionary of Georgia, 2. udgave, Lanham, Maryland: Rowman & Littlefield, 2015, s. 695.
  6. ^ Donald Rayfield: Edge of Empires. A History of Georgia, London: Reaktion Books, 2012, s. 395.
  7. ^ Rayfield 2012, s. 394.
  8. ^ Mikaberidze 2015, s. 696.
  9. ^ Letter dated 5 November 2010 from the Secretary-General addressed to the President of the Security Council Arkiveret 28. oktober 2018 hos Wayback Machine, DAG Repository, Dag Hammarskjöld Library.
  10. ^ "Georgia Election Board Rejects Former Foreign Minister", Radio Free Europe/Radio Liberty, 3. september 2013. Hentet 28. oktober 2018.
  11. ^ "Salome Zurabishvili will be able to run for Georgian presidency in case she refuses French citizenship" Arkiveret 28. oktober 2018 hos Wayback Machine, Interpressnews, 24. juli 2018. Hentet 28. oktober 2018.
  12. ^ "Majoritarian MP Elections Preliminary Results", Civil.ge, 11. oktober 2016. Hentet 28. oktober 2018.
  13. ^ "Preliminary Runoff Results Give Big Lead to GDDG", Civil.ge, 31. oktober 2016. Hentet 28. oktober 2018.
  14. ^ "GDDG to Back Salome Zurabishvili for Presidentials", Civil.ge, 9. september 2018. Hentet 28. oktober 2018.
  15. ^ "Zurabishvili States Her French Citizenship Terminated", Civil.ge, 31. august 2018. Hentet 28. oktober 2018.
  16. ^ "Georgia elections: Ex-foreign ministers in close presidency race", Al Jazeera, 28. oktober 2018. Hentet 28. oktober 2018.
  17. ^ "99% Counted: Zurabishvili 38.66%, Vashadze 37.7%", Civil.ge, 29. oktober 2018. Hentet 29. oktober 2018.
  18. ^ "Results 2018". Georgias valgkommisjon. Arkiveret fra originalen 2017-10-22. Hentet 2018-11-29.
  19. ^ "Georgia elects first woman president". BBC News (britisk engelsk). 2018-11-29.
  20. ^ "Georgian Opposition Protests Alleged Election Irregularities", Voice of America, 2. december 2018. Hentet 16. december 2018.
  21. ^ "Opposition rejects Georgia presidential poll result, urges protests", Reuters, 29. november 2018. Hentet 16. december 2018.
  22. ^ "Georgia to Swear In New President as Opposition Calls Protests", Bloomberg, 16. december 2018. Hentet 16. december 2018.
  23. ^ "Preparations for inauguration ongoing in Telavi", 1TV, 16. december 2018. Hentet 16. december 2018.
  24. ^ Décret du 17 avril 2003 portant promotion et nomination, Journal officiel de la République française, nr. 94, 20. april 2003, s. 7129.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Salomé_Zourabichvili&oldid=11737866"