Samuel Grubbe

Samuel Grubbe (19. februar 1786 på Segloraberg i Elfsborgs län – 7. november 1853 i Upsala) var en svensk filosof.

1806 blev han ansat som docent. 1813 blev han professor i logik i Upsala, 1827 i etik og politik. 1840—44 var han medlem af statsrådet, senere levede han som privatmand.

Grubbe var oprindelig tilhænger af Schelling, men forsøgte senere at begrunde en opfattelse, i følge hvilken Gud er en absolut personlighed uden for tid og rum, hos hvem de endelige bevidstheder er evige ideer. De endelige bevidstheders leven i tiden er kun et skin, der skyldes den sanselige opfattelsesforms ejendommeligheder.

Grubbe, der anses for en af Sveriges betydeligste filosoffer og er Boströms forløber, udgav kun få skrifter og har væsentlig virket gennem sine formfulde forelæsninger. Hans Filosofiska skrifter i urval er udgivne af Nyblæus (7 bind, 1876-84).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Spire Denne biografi af en filosof er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.